Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:
Rejser til Thailand » Aktuelle tilbud til Thailand » Nytår i Thailand - startpakke

Pris fra kr. 12.498,- pr. person* for 14 dage.
BEGRÆNSET ANTAL PLADSER - 4 ledige fra BLL!

"Happy New Year" - eller bare สวัสดีปีใหม่ hvis vi skal forsøge os på thai. Ved du ikke, hvad du skal hen over nytåret? Så har vi en solbeskinnet mulighed til dig - nemlig et tilbud med masser af sol og varme hen over nytåret i Kata på Phuket med afrejse den 27. december 2024.

Dette er en startpakke for dig, der gerne selv vil kunne forme og præge din nytårsferie, men have basen på plads og et dansk rejsebureau i ryggen hele vejen. Startpakken inkluderer fly t/r, transfer og så 1. overnatning inkl. morgenmad. Herfra kan du selv sammensætte ferien, som du ønsker - eller lade os hjælpe dig med de resterende nætter.

Læs mere om tilbuddet nedenfor, og ønsker du at vide mere eller lave en reservation, kan du kontakte os på mail: info@thailandtours.dk eller ringe på 4264 4947 – vi glæder os til at høre fra dig!

Rejsen inkluderer:

  • Turkish Airlines fra Billund til Phuket t/r
  • Forplejning og bagage samt alle skatter og afgifter på flyrejsen
  • 1 nat på på 4-stjernede Kata Palm Resort med morgenmad
  • *Pris fra kr. 12.498,- pr. pers. ved 2 voksne og 2 børn

Da der er et begrænset antal pladser, så er pris og plads med forbehold.

Flyrejsen

Udrejse: 27. december 2024 fra Billund til Istanbul kl. 18:15 med ankomst til Istanbul kl. 23:45 lokal tid. Herfra videre kl. 02:10 med ankomst til Phuket kl. 15:45 lokal tid (28. december).

Hjemrejse: 08. januar fra Phuket kl. 22:30 med ankomst til Istanbul kl. 05:40. Herfra videre kl. 08:10 med ankomst til Billund kl. 09:45 lokal tid (09. januar 2025)

Kata Palm Resort & Spa

Officiel rating: stjernestjernestjernestjerne
Vores vurdering: stjernestjernestjernehalv stjerne
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Restaurant
Børnepool el. afsnit
Udendørs pool
Tæt på strand
Trænings- og motionscenter
SPA/wellness (evt. mod gebyr)

Tropisk poolliv og thai-stemning tæt på Kata Beach
Midt i Kata ligger Kata Palm Resort, hvor palmer, frodig beplantning og snoede poolområder skaber en overraskende grøn verden bag hotellets facade. Her er klassisk thai-stil med mørkt træ og udskårne detaljer - og selvom udtrykket ikke er det mest moderne på Phuket, er der til gengæld masser af ferieatmosfære.

Her er 276 værelser fordelt på lave bygninger omkring haven og poolområderne. To store laguneformede pools snor sig mellem palmerne, mens en nyere værelsesfløj har fået sin egen rooftop-pool. Det gør Kata Palm til et sted, hvor poollivet fylder godt - og hvor børn bestemt også er tænkt ind.

Samtidig bor du centralt i Kata med restauranter, butikker og massage tæt på, mens stranden ligger omkring 10 minutters gang derfra. En god kombination, hvis ferien både skal have plads til pooldage og ture ud i byen.

Atmosfære og målgruppe
Kata Palm passer især godt til familier og par, der gerne vil have et klassisk feriehotel med gode poolområder og en central beliggenhed. Her er liv uden at være partyhotel, og den tætte tropiske have får området omkring de ældre bygninger til at føles grønnere og mere hyggeligt, end størrelsen på hotellet måske antyder.

Stilen er umiskendeligt thailandsk med træ, varme farver og traditionelle detaljer. Den har charme, men den har også nogle år på bagen. Derfor synes vi, at 3+ giver en mere retvisende forventning end at gå ind ad døren med forestillinger om moderne firestjernet hotel.

Til gengæld er her noget, som nyere og mere strømlinede hoteller ikke altid kan levere: en have, der har haft tid til at vokse sig frodig, og poolområder, der næsten ligger som små vandveje mellem palmer og bygninger.

Beliggenhed i Kata
Vi befinder os centralt i Kata på Phukets sydvestkyst. Kata Beach ligger cirka 10 minutters gang fra hotellet, og allerede uden for området finder du restauranter, caféer, minimarkeder, massage og små butikker.

Det gør beliggenheden praktisk, hvis du gerne vil kunne gå ud om aftenen uden først at arrangere transport. Kata er samtidig et af Phukets mere familievenlige ferieområder med en god blanding af strandliv og lokale tilbud.

Vil du opleve mere af Phuket, er der heller ikke langt til Karon mod nord, mens Nai Harn, Rawai og udsigtspunkterne langs sydkysten ligger inden for overskuelig køreafstand.

Værelser i klassisk thai-stil
Værelserne følger hotellets traditionelle stil med mørkt træ, udskårne detaljer og varme farver. Der findes flere kategorier, og de fleste har balkon med kig mod haven eller poolområderne.

Superior Royal Blue Wing og Deluxe er omkring 36 m², mens Grand Deluxe og Deluxe Pool Access er ca. 45 m². Familier kan blandt andet vælge Family på ca. 50 m², hvor der er bedre plads til både voksne og børn.

Deluxe Pool Access ligger i stueplan med direkte adgang til poolen fra terrassen - en kategori, der naturligvis hurtigt kan blive populær, hvis feriens yngste allerede har badetøjet på inden morgenmaden.

Faciliteter på værelserne: Aircondition, balkon afhængigt af værelsestype, gratis WiFi, TV, minibar, kaffe- og tefaciliteter, værdiboks, hårtørrer og paraply samt badekar i udvalgte kategorier.

Faciliteter og oplevelser
Poolområderne er Kata Palms klare styrke. De to store pools ligger omgivet af tropisk beplantning og har børneområder og poolbarer, mens den nyere Royal Blue Wing har rooftop-pool.

Hotellets faciliteter: Tre swimmingpools, børnepools, poolbarer, fitnessrum, børnerum, lille legeplads, gratis WiFi, døgnåben reception, babysitting mod betaling samt mulighed for thai-madlavningskurser.

Her er med andre ord fint med muligheder til en afslappet ferie, især hvis børnene helst vil kunne veksle mellem pool og endnu mere pool. Og får du lyst til saltvand i stedet, ligger Kata Beach heldigvis ikke længere væk, end at klipklapperne sagtens kan klare turen.

Mad og drikke
Morgenmaden serveres i Palm Leaf Restaurant, mens hotellet desuden har Angkor Restaurant til frokost og The Palm Restaurant til aftensmad. Dertil kommer poolbarer og roomservice i dag- og aftentimerne.

Men med den centrale beliggenhed i Kata ville det næsten være synd ikke også at gå på opdagelse udenfor. Der ligger et stort udvalg af både thailandske og internationale restauranter i området, så du er langt fra bundet til hotellets egne spiseborde.

Og sådan synes vi egentlig, Kata Palm fungerer bedst: som et grønt og familievenligt 3+ hotel med gode pools, fin plads og Kata lige uden for døren. Ikke Phukets mest moderne adresse - men et sted med en afslappet thai-stemning og nogle ganske stærke ferie-kort på hånden.

Hotellets adresse:
Kata Palm Resort & Spa
60 Kata Road, Karon
83100 Phuket, Thailand
Læs mere

Prisoversigt på rejsen

Mulighed for afrejse hver dag året rundt. Priserne er vejledende og baseret på 2 voksne i delt dobbeltværelse.
Vi udarbejder gerne et personligt rejseforslag, hvis du har andre ønsker.

Afrejse i denne periode
Pris pr. person v. 2 voksne
Pris pr. barn u. 12 år
Afrejse i denne periode
27. december 2024
Pris p.p. v. 2 voksne
Fra 13.195,-
Pris pr. barn u. 12 år
Fra 12.095,-

Fra-priserne kan variere afhængigt af aktuelle flypriser, sæson og tilgængelighed.
Ofte stiger flybilletter ved sen bestilling, ligesom der kan forekomme tillæg i de mest populære ferieperioder (skolernes ferier og højtider).
Vi anbefaler generelt bestilling i god tid for at opnå de billigste priser med størst udvalg af fly og hoteller.



Rul til toppen