Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Resorts & Hoteller i Kata Beach, Phuket

Book dit hotel på Kata Beach med Thailand Tours

Kata Beach ligger på det sydvestlige Phuket og er en af øens mest smukkeste strande, hvis du spørger os. Den bugtede strand med det fine sand og det klare vand ligger beskyttet af grønne bakkeskråninger, og området føles mere roligt end de større og mere kendte områder på øen. Her er plads til både afslappede stranddage og hyggelige måltider med familien med udsigt over det azurblå hav.

Kata Beach har samtidig et fint udvalg af hoteller og resorts med lidt af hvert lige fra små voksenhoteller til familievenlige resorts med pool og børneklub, hvor komforten alle steder er i højsædet. Hos Thailand Tours har vi udvalgt de hoteller, der giver dig de bedste rammer om ferien på Kata Beach.

Foto: Kata Sea Breeze

De bedste hoteller på Kata Beach 2026 og 2027

Booker du et hotel ved Kata Beach, er du aldrig langt fra stranden. På mange af områdets hoteller og resorts bor du så tæt på havet, at du efter ankomst hurtigt falder ind i en rytme af strandture, god mad og afslappede timer ved poolen. Den slags ferier er hotellerne ved Kata Beach perfekte til.

Alle hotellerne, du ser i vores udvalg, har vi omhyggeligt håndplukket. Hos Thailand Tours handler det nemlig ikke kun om stjerner, men om stemning, beliggenhed og om at føle sig hjemme. For selv om meget andet også spiller ind på, hvor vellykket en ferie i Thailand bliver, er valget af det rette hotel noget af det vigtigste. Det er som minimum her, du starter og slutter dagen. Det er her, du slapper af og samler energi til nye eventyr. Derfor tager vi det valget af hotel alvorligt på dine vegne.

Kort over hoteller på Kata Beach

Herunder kan du se et kort over vores hoteller på Kata Beach. Du kan brug kortet til at se hvor de forskellige hoteller og resorts er placeret i forhold til hinanden. Hos Thailand Tours tilbyder vi kun de hoteller på Kata Beach, som vi selv kan stå inde for. Mange af dem har vi selv besøgt og vurderet personligt. Klik på det enkelte hotel for at læse vores personlige beskrivelse. Her kan du også se flere foto og fakta om de enkelte hoteller.

Strandhoteller på Kata Beach

Vil du bo med stranden inden for kort rækkevidde og havet som en naturlig del af hverdagen i ferien, er et strandhotel på Kata Beach det oplagte valg. Her er der ikke mange skridt fra hotellet ned til det fine sand og det lune hav.

Men et godt strandhotel på Kata Beach handler naturligvis om mere end beliggenheden tæt ved vandet. Det handler også om, at strandhotellet i sig selv indbyder til afslapning. Det kan være et hotel, hvor du kan finde en liggestol i skyggen ved poolen med en kold drink i hånden og udsigt til havet, eller at der er luksuriøse spa-faciliteter. Det er den slags rammer, der gør, at du ikke nødvendigvis har travlt med at komme ud og opleve noget, fordi det er fristende bare at blive, hvor du er.

Vi har udvalgt strandhoteller på Kata Beach, hvor beliggenhed, fasciliteter og stemning går hånd i hånd. Du kan se et udvalg herunder eller tjekke alle vores strandhoteller og beach resorts i Thailand her.

Familiehoteller på Kata Beach

Kata Beach har et roligere og mere tilbagelænet tempo end mange andre steder på Phuket. Det gør området til en naturlig favorit blandt familier med børn. Her er stranden overskuelig, stemningen afslappet og omgivelserne trygge. Det er en god kombination, når man rejser med børn til Phuket.

Dertil kommer, at der er et godt udvalg af familiehoteller på Kata Beach. Det er steder, der er indrettet med ekstra opmærksomhed for familiens behov. Det kan være ekstra rummelige værelser eller villaer med plads til alle, separate børnepools hvor de mindste kan plaske trygt rundt eller tilbud om børneklub med aktiviteter, der sikrer underholdning for de små i løbet af dagen og måske forældrene et velfortjent pusterum.

Det er den slags detaljer, der måske ikke lyder af så meget på forhånd, men som i praksis kan gøre en stor forskel for, hvor nem og komfortabel ferien i Thailand føles fra dag til dag. Se vores børnevenlige familiehoteller på Koh Lanta herunder, eller gå til siden med alle familiehoteller i Thailand her.

Billige hoteller på Kata Beach

En af de gode ting ved at rejse til Thailand er, at du generelt får meget for pengene. Det gælder også hotellerne. Vælger du et billigt hotel på Kata Beach er det desuden langt fra ensbetydende med dårlig kvalitet. Vi har nemlig håndplukket de hoteller, der fås til en god pris uden at gå på kompromis med det væsentlige. Det vil sige, at du kan stadig forvente rene, pæne værelser, en varm og imødekommende service. For hvorfor betale mere end nødvendigt for selve overnatningen, hvis du i stedet hellere vil bruge pengene på gode oplevelser, mad og udflugter i ferien?

De billige hoteller på Kata Beach favner ret bredt. Det kan være både charmerende villaer, der ligger lidt tilbagetrukket til strandresorts. Vil du gerne finde billige priser, kan du med fordel kigge på rejser i ydersæsonen. I forbindelse med særlige tilbud eller kampagner kan du også være heldig, at nogle af de lidt dyrere hoteller pludselig er en del af den prisvenlige kategori. Det kan være en chance for at bo godt, uden at budgettet løber løbsk. Vil du gerne have besked, når der er sådanne specielle rejsetilbud, kan du med fordel tilmelde dig nyhedsbrevet fra Thailand Tours.

Adults Only - voksenhoteller på Kata Beach

Småbørn er skønne, men bare ikke nødvendigvis i ferien. Hvis det er sådan, du har det, er et Adults Only-hotel på Kata Beach måske lige noget for dig. På disse hoteller er der en nedre aldersgrænse for gæsterne, der typisk ligger et sted mellem 12 og 18 år afhængigt af hotellet. Det giver typisk en lidt anden stemning.

Uden de mindste børns livlige energi er atmosfæren på et voksenhotel som regel lidt mere rolig og afslappet. Poolen er i højere grad et sted, hvor man slapper af frem for leger, og der er generelt en fornemmelse af, at tingene foregår i et lidt langsommere tempo på et voksenhotel på Kata Beach. Det kan være det perfekte valg for dig, der rejser som par og gerne vil have fred og ro til at nyde hinanden og omgivelserne. Eller for dig, der bare sætter pris på en ferie, hvor afslapning er nøgleordet.

Hvis du ønsker en ferie, hvor du kan slappe af uden de mindste børns livlige energi omkring dig, kan du kiggge nærmere herunder på vores Adults Only-hoteller på Kata Beach. Se også det store udvalg af adults only-hoteller i resten af Thailand ved at klikke her

All inclusive-hoteller på Kata Beach

Ved Kata Beach er der ligesom ved de fleste af Phukets ferieområder et godt udvalg af restauranter fra lokale spisesteder med autentisk thai-mad til mere reelle restauranter med udsigt over havet. Men selv om du sagtens kan spise både godt og varieret i området, kan et All Inclusive-hotel være den bekvemmelighed, der gør hverdagen i ferien lidt nemmere.

Med All Inclusive er måltiderne allerede tænkt ind, og du slipper for at tage stilling til, hvor I spiser. Der er altid et godt måltid og en kølig drink at vende hjem til, uanset om du kommer tilbage fra en lang dag på stranden, en udflugt til en helt anden ø eller bare har en af de dage, hvor det bare skal være nemt.
All Inclusive-hoteller på Kata Beach er ganske vist ikke de mest almindelige, men der findes gode muligheder, som vi har udvalgt. Fortæl os hvad du leder efter, så hjælper vi dig med at finde det hotel, der passer bedst til din feriestil. Herunder kan du se et par udvalgte All Inclusive-hoteller på Kata Beach, og…

…du finder alle de all inclusive-hoteller, vi tilbyder i Thailand, lige her →

Hvor skal man bo på Kata Beach?

Kata Beach er ikke et kæmpestort område. Selve strande er omkring halvanden kilometer lang. Så næsten uanset hvor dit hotel ligger, er du aldrig langt fra havet eller områdets restauranter og cafeer. Men der kan alligevel godt være forskel på stemningen alt efter, om du bor helt nede ved stranden eller lidt mere tilbagetrukket. Typen af hotel har selvfølgelig også ofte meget at sige.

Hos Thailand Tours hjælper vi dig med at finde det hotel på Kata Beach, der passer til netop dine ønsker for ferien. Om det er beliggenheden tæt på stranden, en pool eller spa på stedet, en restaurant med havudsigt eller bare rummelige værelser med god komfort, der betyder mest for dig, så kender vi området og kan komme med anbefalinger. Vi hjælper dig helt fra booking til hjemrejse, så du kan bruge al din energi på det, ferien egentlig handler om.

Se alle vores hoteller og resorts i Thailand her →

Bestil dit hotel som del af en pakkerejse

Hos Thailand Tours er vi eksperter i at sammensætte pakkerejser, hvor alt hænger sammen. Det betyder, at vi ikke blot finder det hotel på Kata Beach, der passer bedst til dig. Vi sørger også for at finde de fly, der passer bedst til din ferie, så du slipper for selv at skulle koordinere det hele.

Udover at det gør selve bookingen nemmere at have det hele samlet, er en anden fordel for dig med en pakkerejse, at du så er dækket af rejsegarantien. Det er en ekstra tryghed, der gælder både i tiden op til afrejse og undervejs, gør, at du kan glæde dig til ferien uden bekymringer.

Sidse

Jeg glæder mig til at dele mine bedste Thailand-tips!

…og hjælpe dig med at finde de oplevelser, der føles helt rigtige for dig

Sidse har en forkærlighed for Thailand med stort T. Hun kender landskaberne, de lune badebugter og de små “balsam for sjælen”-oplevelser, der kan gemme sig både til lands og til vands. Med mere end 20 besøg i Thailand og 20 års erfaring i rejsebranchen ved hun, hvor man skal lede, når rejsen gerne må have lidt ekstra kant, ro eller wow-effekt. Sidse er også svært begejstret for det høje serviceniveau, som thai’erne leverer med en naturlighed. Hun har tidligere været en del af Top Tours i adskillige år og kender Thailand helt ind under rejsehuden. Kort sagt: Sidse er en Thailand-formidler uden sidestykke - og en af dem, man roligt kan glæde sig til at få i røret.

Ring til os:
42 64 49 47
Rul til toppen