Nyd din ferie i Kamala Beach

Rejser til Thailand » Phuket » Kamala Beach
Fremragende 5 stjerner
Rejsemenu

Rejser til Kamala Beach 2025

Kamala Beach indbyder med 2 kilometer gyldent sand og krystalklart vand til en ferie med ren afslapning på vestkysten af Phuket. Kamala Beach er kendt som en af øens mest fredelige og familievenlige destinationer. På en rejse hertil kan I nyde rolige dage med solbadning, svømmeture og leg på stranden, lidt på afstand af de mere livlige og turistede områder.

Rejser til Kamala Beach er især populære blandt børnefamilier og andre, der ønsker sig en tryg og afslappet atmosfære, hvor både børn og voksne nyde solen og det blå hav. Det meste af den lange strand er finkornet og lavvandet. Særligt i den nordlige ende er det godt at snorkle, mens der i modsatte ende ved selve byen Kamala er mere liv med et godt udvalg af spisesteder. Glæd jer til en vidunderlig rejse til Kamala Beach i 2025, hvor I kan skabe minder for livet i de idylliske omgivelser ved det blå hav.

Find din rejse hos Thailand Tours

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

En rejse til Kamala Beach med Thailand Tours

På en rejse til Kamala Beach i 2025 får du perfekte muligheder for at kombinere stille dage på den fredelige strand med oplevelsesrige udflugter. Indtag de rolige omgivelser og den afslappende atmosfære, mens du nyder tropesolen eller snorkler i det klare vand. Når du får lyst til lidt mere liv og aktivitet, er det blot en kort tur med tuk-tuk til Patong, hvor du finder masser af shopping og et pulserende natteliv. Du kan også hoppe på en longtail-båd og udforske andre smukke strande og skjulte bugter rundt om på Phuket. Kamala-stranden er et glimrende udgangspunkt for en oplevelsesrig badeferie på Phuket.

Hos Thailand Tours finder vi de mest populære hoteller i Kamala og sætter dem sammen med flybilletter fra Danmark i en attraktiv pakkerejse, som er omfattet af rejsegaranti, for en ekstra bekvem ferie med afslapning i højsædet.

Området

Kamala Beach ligger på Phukets vestkyst mellem de mere livlige byer Patong og Surin Beach. Til sammenligning har denne charmerende strandby en mere afslappet og fredelig atmosfære. Kamala er derfor perfekt for dig, der gerne vil være lidt på afstand af de mest livlige områder, men stadig have nem adgang til alt, Phuket er kendt for.

Egentlig består Kamala af to dele; den oprindelige landsby, som ligger tilbagetrukket, og badebyen nede nær stranden, hvor du finder hotellerne samt et godt udvalg af spisesteder.

Kun en kort køretur med en tuk-tuk eller bus fra Kamala finder du Patong, der kendt for sit pulserende natteliv samt masser af underholdnings- og shoppingmuligheder, plus Surin Beach, som er berømt for sine eksklusive resorts og trendy restauranter. I Kamala Beach ligger desuden det imponerende Phuket FantaSea, en temapark, der byder på spektakulære shows og underholdning for hele familien. Besøg også gerne det lokale marked, hvor du kan opleve den autentiske thailandske kultur og smage på lækre lokale retter.

Kamala Beach er kort sagt et ideelt udgangspunkt for at udforske alt, hvad Phuket har at byde på, samtidig med at du kan nyde roen og den uforstyrrede natur ved kysten.

Mad og drikke

Selve Kamala by byder på et varieret restaurantliv, hvor du kan stille sulten med alt fra autentiske thailandske retter til internationale favoritter. Langs strandpromenaden finder du en række hyggelige spisesteder, der serverer friske fisk og skaldyr samt traditionelle thailandske favoritter som Pad Thai og Tom Yum. Byens aftenmarked oppe ved hovedvejen er også et besøg værd; her kan du shoppe farverige silkesjaler og saronger, samt købe eksotiske frugter og nyde klassisk street-food.

Der er nogle mini-markeder i byen, hvor du kan købe de fleste daglige fornødenheder. Derudover er udvalget af butikker – ikke overraskende – tydeligt orienteret mod turister med billigt strand- og sportstøj samt kunsthåndværk og andre souvenirs. Hvis du rejser til Kamala Beach, vil en af sælgerne fra en af de mange skrædderforretninger nok også forsøge at lokke dig indenfor. Her kan du få skræddersyet tøj til langt lavere priser end herhjemme. Vær dog kritisk og klar i mæglet om dine ønsker, hvis du bestiller noget.

Sammenlignet med Patong er nattelivet i Kamala mere afdæmpet. Men der er dog nogle strandbarer, hvor du kan afslutte dagen med eksotiske cocktails, mens du ser solen gå ned over Andamanhavet. Har du en aften lyst til, at der skal ske lidt mere, er det kun en kort køretur til Patong. På Bangla Road er der fest hver aften med talrige pulserende klubber og barer.

Stranden Kamala Beach

Kamala Beach er en omkring 2 kilometer lang strækning af gyldent sand, som de fleste steder er finkornet. I højsæsonen indbyder til det krystalklare vand til langvarige badeture for hele familien. Stranden ligger omgivet af frodig vegetation, der skaber en malerisk baggrund for en afslappende dag ved havet og kan give lidt skygge, hvis du trænger til det.

Vandet ved Kamala Beach er roligt og lavt, hvilket gør det perfekt til familier med børn, der ønsker at bade og lege sikkert ved det turkisblå hav. Langs stranden er der normalt zoner med udlejning af solstole og parasoller, så du kan slappe af i skyggen, mens du nyder den betagende udsigt over Andamanhavet. Du kan dog også blot finde dig dit eget sted på sandet. Særligt den centrale og nordlige del af stranden er attraktiv, mens der i den sydlige ende ofte ligger fiskerbåde.

Det er ubetinget stranden, som er det man rejser til Kamala Beach efter. Både fordi den er flot og har en behagelig fredelig atmosfære, men også fordi beliggenheden midt på vestkysten af Phuket giver mange muligheder for at udforske resten af øen. Kamala Beach er således ikke den eneste skønne strand, du kan nyde ferien på. Lidt længere henne ad kysten finder du for eksempel Laem Singh Beach, som ganske vist ikke er så nem at finde frem til, men derfor også meget idyllisk.

Kamala Beach for børn

Kamala er kendt som et af de bedste rejsemål på Phuket for børnefamilier. Først og fremmest er stranden kendt for sit rolige og lave vand i højsæsonen (tørtiden). Den lange sandstrand er perfekt til at bygge sandslotte og nyde afslappede dage ved havet.

Der er dog også andet at fornøje sig med på en rejse til Kamala Beach. Det er for eksempel her du kan besøge Phuket FantaSea, en spændende temapark med shows og aktiviteter, der vil fascinere børn i alle aldre. Lidt i samme stil er det nyere Carnival Magic også blevet et populært udflugtsmål for de store shows.

Den afslappede atmosfære og de trygge omgivelser gør Kamala Beach til det ideelle feriested for familier, der ønsker at skabe uforglemmelige minder sammen, ligesom det voksne publikum vil finde ro i de sikre omgivelser.

Aktiviteter og seværdigheder

Ikke overraskende er stranden hovedattraktionen i Kamala Beach. Her kan du bruge ferien på ren afslapning, hvor du kan nyde solen, bygge sandslotte med børnene eller tage en forfriskende svømmetur i det klare vand. For de mere eventyrlystne er der gode muligheder for at dyrke forskellige former for vandsport som snorkling og dykning. Der tilbydes ture til nærliggende dykkersteder, hvor du kan udforske det fascinerende undervandsliv og koralrev.

Udover strandaktiviteter er Kamala Beach også et godt udgangspunkt for at udforske resten af Phuket. Du kan tage på oplevelsesrige udflugter til øens mange seværdigheder, såsom de smukke templer, den imponerende Big Buddha, shoppingmulighederne i Patong og de livlige markeder i Phuket Town. Der er også mulighed for at tage bådture til de omkringliggende øer, hvor du kan opleve endnu flere af Thailands berømte bounty-strande. Efter en kort bustur til modsatte side af øen, kan du for eksempel sejle ud i Phang Nga-bugten til eksempelvis Phi Phi-øerne.

Vejret på Kamala Beach

Planlægger du en rejse til Kamala Beach i 2025, er vejret på Phukets vestkyst naturligvis en vigtig faktor for at få den bedste oplevelse. Klimaet i Thailand er tropisk, hvilket betyder varme temperaturer året rundt. Mængden af nedbør varierer dog.

Den mest populære tid at rejse Kamala Beach er dog fra november til april, hvor vejret er mest tørt og solrigt – perfekt til strandliv og udendørs aktiviteter. Særligt januar, februar og marts er højsæson. I denne periode kan du forvente dagtemperaturer på omkring 28-32 grader og behagelige aftener. Fra maj til oktober er det regnsæson, hvor der kan forekomme kraftige, men ofte kortvarige regnbyger.

Selvom regntiden også har sin charme med frodig natur og færre turister, er strandlivet og mulighederne for udendørs oplevelser bedst i den tørre sæson. Uanset hvornår du besøger, vil du kunne nyde Kamala Beachs smukke omgivelser og varme klima, men for de mest optimale betingelser for at nyde den flotte strand er vinterhalvåret bedst.

Læs mere om vejret på Phuket

Markeder og shopping

I Kamala Beach finder du de fleste butikker, som du behøver for få en bekvem og fornøjelig rejse. Både oppe langs hovedgaden og nede tæt på stranden er der adskillige butikker og boder, hvor du kan købe strandudstyr, souvenirs og lokalt kunsthåndværk.

Dertil kommer et udvalg af mindre supermarkeder og markeder, hvor du kan få dækket de fleste behov, der måtte opstå under dit ophold. Her kan du finde friske frugter, snacks, drikkevarer og andre dagligdags fornødenheder.

Selvom Kamala Beach har et fornuftigt udvalg af butikker, kan forretningslivet dog ikke måle sig med det, du finder i Patong. Kun en kort tur væk med bus, taxi eller tuk-tuk, finder du et væld af shoppingmuligheder, inklusive et større udvalg af shoppingcentre som Jungceylon og Central Patong. Her kan du finde alt fra internationale modebutikker til elektronik og lokalt design. Så selvom Kamala Beach har det meste, du har brug for, er det nemt og hurtigt at tage en tur til Patong, hvis du har appetit på mere shopping og underholdning.

Markedet i den gamle del af Phuket by er også en udflugt værd. Bussen dertil, som kører lige forbi Kamala Beach, taget cirka en time.

Transport i Kamala Beach

Takket være sin central beliggenhed på øens vestkyst er Kamala Beach godt forbundet med resten af Phuket. Du vil altså få rig mulighed for at udforske øens andre strande, seværdigheder og byer.

Tuk-tuk er en populær og charmerende måde at tage på korte ture og er en autentisk thailandsk oplevelse. Taxier er også let tilgængelige og tilbyder en mere komfortabel og fleksibel måde at rejse mellem Kamala og de andre strande og byer på øen. Du kan eventuelt vælge at leje en tuk-tuk, taxi eller mini-bus for en hel dag og blive kørt direkte rundt til de steder, du gerne vil opleve. Bed receptionen på dit hotel om at bestille den transport du har brug for.

Der er mange turister, som lejer en scooter eller motorcykel, men generelt kan det ikke anbefales på grund af trafikken. Du skal i hvert fald have styr på dine forsikringer!

En budgetvenlig løsning er de lokale busser, der kører regelmæssigt (normalt hver halve time) og forbinder Kamala med andre populære destinationer som Patong, Surin Beach og Phuket by. Spørg på hotellet efter nærmeste stoppested. Uanset hvilken transportform du vælger, vil du opleve, at det er nemt at komme rundt og opleve alt, hvad Phuket har at byde på på en rejse til Kamala Beach.

Sport og træning

Kamala Beach indbyder til en rejse med ren afslapning. Vil du holde feriekiloene fra livet eller bare gerne være lidt aktiv, er der også gode muligheder for det. Den lange, gyldne strand er naturligvis perfekt til gåture, især i solnedgangen, hvor du kan nyde den smukke udsigt over Andamanhavet.

Især den centrale og nordlige del af stranden indbyder til masser af badeture med roligt og klart vand. I den nordlige ende er der også gode betingelser for snorkling, hvor du kan komme tæt på farverige fisk. Der er mulighed for at leje udstyr. For dig, der ønsker at udforske havets dybder, tilbyder lokale firmaer dykkerundervisning og arrangerer dykkerture til dykkersteder nær Kamala Beach.

Der er normalt flere steder med udlejning af kajaker og paddleboards, hvis du vil udforske kysten. I lavsæsonen (maj til november), hvor vinden tager til, byder den nordlige ende af Kamala Beach ofte på gode bølger, der er perfekte til surfing. Uanset om du er en erfaren surfer eller nybegynder. I tørtiden er havet normalt for roligt til at surfe.

I det frodig, bakkede bagland er der også mulighed for at tage på vandretur til udsigtspunkter og vandfald. Det kan være en ganske sveddyppende oplevelse og kræver en vis kondition, men det er spændende at opleve den uberørte natur tæt på.

Flyrejsen og transfer

Specielt i højsæsonen (november til april) er der gode forbindelser fra Europa til den internationale lufthavn på Phuket. Den ligger omkring 45 minutters kørsel fra Kamala Beach. Alternativt kan du lande i Krabi Lufthavn. Derfra er der dog 3-4 timers transfer til Kamala Beach.

Når du ankommer til lufthavnen, kan du som regel nemt selv finde transport til dit hotel. Mange hoteller tilbyder dog også forudbestilt transfer, hvis du vil være sikker på en problemfri og komfortabel start på din ferie. Phuket er et af Thailands mest populære rejsemål, så transportmulighederne er sat i system. Udover taxier og privat transfer kører der også busser, Smart Bus, i fast rutefart fra lufthavnen til strandbyerne på vestkysten, herunder Kamala.

Priserne varierer alt efter, hvilken transportform du vælger, men er generelt meget lave sammenlignet med de danske.

Scroll to Top