Rejser til Bangtao Beach 2025
Bangtao Beach er et ægte strandparadis, hvor det azurblå hav møder en kilometerlang, gylden sandstrand. I denne lange bugt kan tiden næsten synes at stå stille, når du ligger på det bløde sand og nyder solens blide omfavnelse. Den flotte strand indbydende til afslappende dage med solbadning, svømmeture og langsomme gåture i vandkanten. Bangtao Beach er det ideelle valg for familier og for dig, der længes efter en fredfyldt pause fra en travl hverdag.
Men på en rejse til Bangtao Beach får du mere end blot en chance for at nyde ferien på en af Phukets smukkeste og længste strande. Der er for eksempel kun halv times kørsel til Patong, hvis du på et tidspunkt synes der skal ske lidt mere. Du kan nyde den idylliske fred på stranden om dagen, mens du om aftenen har let adgang til Phukets mest livlige natteliv, spændende markeder og rige restaurantliv. Hvis du ikke bare vil dase på stranden, får du på en rejse til Bangtao Beach altså også et glimrende udgangspunkt for at udforske resten af Phuket. Når dagen er omme, kan du så igen trække dig tilbage til dit rolige paradis.
Find din rejse hos Thailand Tours
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
En rejse til Bangtao Beach med Thailand Tours
Uanset om du vil bruge ferien på at slappe af på den flotte sandstrand, udforske lokale kulturskatte eller tage på spændende udflugter, får du chancen for det på rejsen til Bangtao Beach. Glæd dig også til en rolig ferie og til at opleve den berømte thailandske gæstfrihed og smage på det eksotiske, thailandske køkken, der med sine friske ingredienser og krydderier vil vække dine sanser til live.
Bangtao er et ideelt rejsemål for både familier, par og andre, der ønsker at nyde en fredfyldt ferie ved en af Phukets smukkeste badestrande. Rejser du hertil med mindre børn, giver Bangtao Beach jer den perfekte balance mellem afslapning og eventyr. Trænger I til lidt afveksling, er en tur til det nærliggende vandland eksempelvis oplagt. Her garanterer de sjove vandrutsjebaner et stort smil på læben. Et besøg på et af de farverige aftenmarkeder er også en uforglemmelig oplevelse, hvor jeres sanserne pirres af duften fra madboderne og det spændende udvalg af håndlavet kunsthåndværk.
Store og små hoteller i Bangtao
Hos Thailand Tours finder du et godt udvalg af de mest populære hoteller i Bangtao Beach, hvor stranden ligger få meter fra hotellerne. Vi sætter hotellet sammen med flybilletter med rutefly til Phuket lufthavn til markedets bedste priser, og du får på den måde en billig pakkerejse som er omfattet af rejsegaranti. Vi kan også hjælpe med at sammensætte en rundrejse i Thailand hvor du rejser videre på egen hånd til andre af de bedste rejsemål i Thailand på den samme ferie.
Området
Phuket består af flere destinationer og Bangtao Beach er et af de ferieområder som ligger tættest på Phuket Lufthavn, på den vestlige side af øen. Her er dog stadig fredelige omgivelser som indbyder til en afslappende ferie og solbadning i hvidt koralsand på den fine strand.
Det kan i dag være svært at forestille sig, at Bangtao Beach, som nu fremstår som et ægte ferieparadis, for ikke så længe siden var noget helt andet. For omkring 30 år siden bar denne idylliske oase på Phuket præg af at have været stedet for en af Thailands mest produktive tinminer. Den bidrog til en stor del af Phukets velstand. Men i 70’erne, da priserne på tin (og gummi) faldt dramatisk, blev minerne lukket, og området bag stranden efterladt i en ret sørgelig forfatning.
Med årene blev det øde område dog genoprettet og fik langsomt nyt liv. De gamle tinminer blev forvandlet til smukke laguner, og der blev plantet tusindevis af træer i parkområder, forbundet af smalle kanaler. Når du i dag rejser til Bangtao Beach, møder du derfor et landskab, der ånder af ro og naturskønhed. Uden at kende til områdets historie kunne man nemt tro, at dette sted altid har været så idyllisk og uspoleret, snarere end resultatet af en bemærkelsesværdig transformation fra forladt mineområde til et blomstrende rejsemål.
Det er den cirka 6 kilometer lange strand blev ikke på samme måde påvirket af den nærliggende minedrift og er i dag uden tvivl det, som de fleste rejser til Bangtao Beach efter. I dag regnes dette område med den lange strand og det grønne bagland for en af Phukets lidt mere eksklusive destinationer. Den sydlige del af området udgøres af resortet Laguna Phuket, der omfatter flere hoteller og blandt andet en golfbane. Nok derfor kaldes Bangtao Beach ofte også for Laguna Beach. Der er dog også andre hoteller i området.
Den nordlige ende af Bangtao Beach, hvor der er de bedste muligheder for at snorkle, er endnu ikke så udviklet. Her er der rig mulighed for at nyde stille stunder ved vandet. Der er desuden talrige andre skønne strande at udforske her på vestkysten af Phuket som idylliske Surin Beach, der ligger bare nogle få kilometer mod syd.
Mad og drikke
Udover de restauranter og barer, der findes på hotellerne, er der i Bangtao Beach et overskueligt, men godt udvalg af lokale restauranter og spisesteder. Dem finder du både nede langs stranden og koncentreret omkring Boat Avenue og Tinlay Village. Her kan du nyde alt fra traditionel thailandsk mad til mere internationale favoritter.
Boat Avenue er kendt for sit livlige marked og en række trendy caféer, mens Tinlay Village byder på en charmerende samling af restauranter og bistroer, der serverer alt fra friskfanget fisk og skaldyr til autentiske italienske pastaretter. Det er områder med en behagelige afslappet atmosfære, hvor du kan sidde udendørs og nyde dit måltid under åben himmel, ofte med live musik eller det bløde sus fra den nærliggende vand.
Uanset om du er på udkig efter en romantisk middag for to eller blot et hyggeligt spisested for hele familien, vil udvalget i Bang Tao Beach sagtens kunne opfylde dine ønsker. Det ugentlige aftenmarked (fredag) på Boat Avenue er desuden en god mulighed for at prøve forskellige traditionelle thairetter.
Nattelivet i Bangtao kan ikke måle sig med fx. Patong, som dog kun er en kort taxa- eller tuk-tuk-tur væk.
Strandene ved Bangtao Beach
Bangtao Beach er en af Phukets større strande og måske den mest imponerende kyststrækning, set med en ferierejsendes øjne. Drømmer du om en afslappende badeferie, har du her næsten 8 kilometer sandstrand ved det azurblå Andamanhav at boltre dig på. Længden betyder, at der selv i den mest populære højsæson er rigeligt med plads til at sprede et håndklæde ud i solen eller finde et stille sted under en af de skyggefulde palmer.
I og med at stranden er så lang, varierer den en del undervejs. Der er således både strækninger med helt fint, lyst sand og strækninger, hvor sandet er mere grovkornet. Ligeledes har Bangtao Beach både lavvandede områder og steder, hvor du ikke skal gå mere end et par meter ud, før du er i vand til navlen. Vil du snorkle, er der bedst muligheder for det i den nordlige ende, som også er den mest fredfyldte del.
Særligt i den sydlige del er der ikke ret langt op til hyggelige strandbarer, hvor du kan nyde kølige drinks og lækre snacks i løbet af dagen. Uanset om du ønsker at dase i solen, prøve kræfter med forskellige former for vandsport eller simpelthen nyde en magisk solnedgang, er Bangtao Beach perfekt til en rejse med masser af strandliv. Der er normalt mulighed for at leje paddleboards, kajakker og andet udstyr.
I højsæsonen fra november til april (den tørre sæson) er vandet mest roligt og klart. Bangtao er derfor også populære blandt familier med børn. Der er større bølger i regntiden fra maj til november. Hold ekstra godt øje med de røde flag på stranden, hvis du rejser hertil i denne periode.
Selv med seks kilometer strand at brede dig på, får du måske lyst til lidt afveksling i løbet af ferien. Så er der heldigvis talrige andre fantastiske strande her på vestkysten af Phuket, som du forholdsvis nemt kan besøge på en rejse til Bangtao Beach. Nogle få kilometer længere nede ad kysten ligger for eksempel den mindre, men meget idylliske Surin Beach. Eller du kan fortsætte videre sydpå ned til Kamala Beach, som er en favorit blandt børnefamilier.
Bangtao Beach for børn
Bangtao Beach er et godt valg, hvis du rejser med børn til Phuket. Med sin imponerende lange og brede sandstrand er der rigelig plads til at børnene kan boltre sig ved vandet. Sammenlignet med for eksempel Patong Beach, der ligger en halv times kørsel mod syd, har Bang Tao Beach desuden en meget mere familievenlig, tilbagelænet atmosfære. Det giver en dejlig afslappet feriestemning, hvor I som familie kan nyde hinandens selskab i ro og mag, uden stress og jag.
Rejser du med børn til Bangtao Beach, som ikke kan få nok af vandsjov, vil en tur til den nærliggende Blue Tree Water Park uden tvivl også være et stort hit. Det er ikke et kæmpestort vandland, men familiens vandhunde kan alligevel sagtens bruge et par timer i de enorme pools og på de sjove vandrutsjebaner.
Der er også et stort minigolf-anlæg i Bangtao, hvor I spiller i eventyrlige omgivelser. Der er 18 huller, som du ikke behøver at være erfaren golfspiller for at prøve kræfter med. Det er sjovt uanset evner. Trænger I bagefter til forfriskninger, er der en restaurant på stedet med både pizza, burger og børnevenlige thailandske retter på menuen.
Særligt hvis du er på en familierejse til Bangtao Beach med lidt større børn, er det også oplagt at udforske andre dele af Phuket. Med taxi er både større og mere livlige byer som Patong og Phuket by (Phuket Town) for eksempel inden for jeres rækkevidde. Her kan I nemt bruge timevis på at shoppe på livlige markeder og fordybe jer i et endnu bredere udvalg af spisesteder. Det kan også anbefales at bruge en eller flere dage af ferien på lidt længere dagsudflugter. Det er for eksempel en uforglemmelig oplevelse at sejle med longtail-båd ud til nogle af de betagende bounty-øer omkring Phuket.
Aktiviteter og seværdigheder
Bangtao Beach og resten af Phuket byder på et væld af aktivitetsmuligheder for dig, der ønsker at bruge din ferie på andet end at slikke sol på stranden.
Du kan leje en kajak for at udforske de nærliggende laguner og kystlinjen, hvor du i dit eget tempo kan nyde det krystalklare vand og den storslåede natur. En ridetur på stranden er en anden romantisk eller familievenlig aktivitet, hvor I kan nyde Bangtaos naturskønne beliggenhed fra hesteryg ved solopgang eller solnedgang.
Thailand og ikke mindst havet omkring Phuket er kendt for at være fantastisk til snorkling og dykning. Rejser du til Bangtao Beach har du også mulighed for at tage på dykke- og snorkleture til fx. Coral Island. Det er en enestående chance for at opleve den fascinerende verden, der gemmer sig under overfladen af Andamanhavet. At svømme blandt eksotiske fisk på farverige koralrev er en oplevelse, man aldrig glemmer. Der er lokale dykkerfirmaer, som tilbyder både undervisning og ture til nogle af områdets bedste dykker- og snorklesteder, for eksempel Similan-øerne.
Der er også mange golfspillere, som rejser til Bangtao Beach. Der er en anerkendt lokal bane, Laguna Golf Phuket (måske Phukets bedste), hvor du kan holde formen ved lige i ferien. Der er desuden adskillige andre flotte golfbaner inden for rækkevidde, hvor du kan finpudse dit spil i flotte, eksotiske omgivelser.
Vejret på Bangtao Beach
Ligesom resten af Phuket har Bangtao Beach et typisk tropisk klima med to markante sæsoner gennem året: den tørre sæson og regntiden. Den tørre sæson, der strækker sig omtrent fra november til april, er den mest populære tid at rejse til Bangtao Beach. Da kan du nyde behageligt varme temperaturer, der normalt ligger mellem 25 og 34 grader, og minimal risiko for regn, især fra december til marts. I løbet af april bliver regnbyger lidt mere almindelige, selvom vejret overvejende forbliver solrigt og tørt. Du har med andre ord en god del af året, som er ideel til strandliv og andre udendørsaktiviteter.
I modsætning hertil bringer regntiden, der løber fra maj til oktober, hyppigere og mere intense regnbyger med sig. Det skyldes den sydvestlige monsun, der trækker varm, fugtig luft fra Det Indiske Ocean ind over øen. Udover regnbygerne er der i disse måneder oftere oprørt hav med blæst og bølger, som kan begrænse mulighederne for vandsport og bådudflugter. Mange lokale forretninger og turudbydere lukker ned i denne lavsæson.
Trods det at højsæsonen under den tørre periode tiltrækker flest besøgende på grund af det optimale strandvejr, har regntiden sin egen unikke charme. Øen bliver frodig og grøn, vandfaldene er på deres højeste, og med færre turister har du mulighed for at opleve et mere autentisk Phuket. Vandtemperaturen ligger året rundt på 26-28 grader.
Markeder og shoppingmuligheder
Du kan købe alt, du har brug for på rejsen i Bang Tao Beach. Det store ferieresort Laguna Phuket har sit eget lille shoppingområde. Her er der udover adskillige butikker også et apotek, et minimarkedet og en hæveautomat. Derudover er der nogle småbutikker i området. De har mest specialiseret sig i alt det, du har brug for på stranden: badetøj, klipklappere og lignende. Perfekt til en hurtig shoppingtur, hvis du har glemt solcremen eller måske trænger til et nyt par solbriller.
Shoppingmulighederne i Bang Tao kan ikke måle sig med det, du finder i Patong Beach eller Phuket by. Men medmindre du har specielle behov, behøver du ikke mangle noget. Når aftenen falder på, er det desuden hyggeligt at besøge aftenmarkedet. Her er der som regel gode muligheder for at finde et unikt souvenir og ikke mindst for at smage lækker thailandsk street-food.
Transport på Bangtao Beach
At Bang Tao Beach er et fredfyldt ferieparadis, skyldes til dels placering lidt væk fra de travle hovedveje. Det betyder dog også, at transportmulighederne her er en smule mere begrænsede. Det er således ikke så nemt lige at praje en tuk-tuk eller en songthaew langs strandvejen, som det er andre steder på Phuket. Men bare rolig – det betyder ikke, at du er strandet!
Vil du rundt i nærområdet, er det oplagt at leje en cykel eller måske et el-løbehjul. Hvis du har lyst til at udforske mere af øen, er den nemmeste løsning som regel at bestille en taxi. De fleste hoteller i området er hjælper gerne med at arrangere en taxi for dig, så du kan komme rundt på øen uden besvær. Det er både bekvemt og trygt, og du kan aftale en tid for afhentning, der passer ind i dine planer for dagen.
En anden unik og absolut anbefalelsesværdig måde at komme rundt på, når du bor i Bangtao Beach, er at hyre en af de traditionelle longtailbåde, som du finder ved stranden. Ikke alene er det en praktisk måde at komme rundt til andre strande, øer og kystbyer – det er også en oplevelse i sig selv. Så selvom Bang Tao måske ikke har de samme direkte transportforbindelser som mere travle feriesteder, er der stadig masser af muligheder for at opleve alt det, Phuket har at byde på.
Sport og træning
Bangtao Beach indbyder med sin kilometerlange strand til en rigtig daseferie. Men der er også masser af muligheder for at dyrke sport og holde dig aktiv under din ferie. Ikke så overraskende får du rig mulighed for at kaste dig ud i forskellige former for vandsport.
Uanset om du mest er til paddleboarding, hvor du stille og roligt kan udforske kystlinjen, dykning for at opleve det farverige undervandsliv, eller kajakture, hvor du kan padle ud og nyde kysten fra vandsiden, er der mulighed for det. Du kan sågar lære at surfe. Særligt den sydlige ende af stranden, hvor der ligger en surferskole, har gode forhold med bølger, der er ideelle til at lære at finde balancen på brættet.
Men vil du holde formen ved lige på rejsen til Bang Tao, er der meget andet end vandsport at kaste dig over. Skal pulsen helt op, kan du for eksempel prøve Muay Thai træning, hvor du kan lære Thailands national sport fra lokale eksperter. Det er en fantastisk måde at få en intens workout på, mens du samtidig dykker ned i en vigtig del af thailandsk kultur. Spiller du golf? I Bangtao Beach kan du nyde en runde golf i de smukke omgivelser. Der er desuden adskillige andre anerkendte golfbaner på Phuket, hvis du vil bruge mere af ferien på at finpudse formen eller måske forbedre dit handicap.
Flyrejsen og transfer
Bangtao Beach ligger 30-45 minutters kørsel fra Phuket Lufthavn (lufthavnskode HKT) som er nærmeste lufthavn. Særligt i højsæsonen er der gode flyforbindelser fra Skandinavien til denne lufthavn, eventuelt med en mellemlanding.
Det kan anbefales at bestille transfer (typisk med bus, men kan være taxi) fra lufthavnen til dit hotel. Så kommer du nemt og sikkert det sidste stykke frem til Bangtao Beach. Spørg os om bustransfer i forbindelse med booking.
Husk at du kan flyve med rutefly fra både København, Billund, Aalborg, Aarhus og Hamborg når du booker en pakkerejse hos Thailand Tours – og samtidig blive omfattet af rejsegaranti.