Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Resorts & Hoteller i Ao Nang, Krabi

Book dit hotel i Ao Nang Beach med Thailand Tours

Ao Nang er Krabis naturlige centrum og har områdets største udvalg af hoteller. Bor du her, har du ikke bare nem adgang til restaurantliv og butikker, men kan også nemt tage på udflugter til de småøer og skjulte strande, som Krabi er så kendt for. Det gode udvalg og mulighederne for at få en ferie fyldt med oplevelser har gjort Ao Nang til en favorit blandt både familier og par.

Hos Thailand Tours har vi gjort det nemt for sig at bestille rejsen. Vi har nemlig allerede udvalgt de bedste hoteller i Ao Nang, så også du kan være sikker på at få en uforglemmelig og komfortabel ferie. Dem kan du se mere om nedenfor.

Her kan du se alle vores rejser til Ao Nang →

De bedste hoteller i Ao Nang i 2026 og 2027

Krabi er et stort rejsemål med et tilsvarende bredt udbud af hoteller og resorts. Det kan godt være lidt svært at navigere i, hvis du ikke kender området. For hvad er egentlig forskellen på de mange muligheder, og hvor får du de bedste rammer om ferie? Det er præcis her, det hjælper at have et rejsebureau med et stærkt lokalkendskab i ryggen.

Hos Thailand Tours har vi gjort forarbejdet for dig. Vi har udvalgt en række hoteller og resorts, som vi selv kan stå inde for. Det er steder vi kender, og som vi ved giver dig god betingelser for at få mest muligt ud af ferien i Krabi. Hotellerne spænder over forskellige typer og prisklasser, men fælles for dem alle er, at vi har valgt dem med omhu. Uanset om du rejser med børn og har brug for lidt ekstra plads og familievenlige faciliteter, eller I er et par på udkig efter ro, romantik og lidt ekstra luksus, kan vi pege jer i den rigtige retning af det bedste hotel i Krabi.

Kort over hoteller i Ao Nang

Herunder kan du se et kort med vores håndplukkede udvalgte hoteller i Ao Nang. Du kan bruge kortet til hurtigt at se, hvor de forskellige hoteller og resorts er placeret i forhold til hinanden. Hos Thailand Tours har vi et indgående kendskab til Krabi, hvor vi har besøgt og vurderet mange af hoteller i Ao Nang personligt. Klik på det enkelte hotel for at læse vores personlige beskrivelse. Her kan du også se flere foto og fakta om hotellerne.

Strandhoteller i Ao Nang

I Ao Nang har du gode muligheder for at bo tæt på vandet. Stranden ligger midt i området, og flere af hoteller har den lige uden for døren. Vil du bo så tæt på havet som muligt i Thailand, er du kommet til det rette sted.

Men et strandhotel i Thailand handler ikke kun om, at bruge hele dagene i badetøjet. Der er også bare noget særligt ved at vågne op til lyden af havet, se solen gå ned over havet fra din terrasse og mærke den salte luft allerede første morgen. Selv hvis du bruger store dele af ferien på dagture og udforskning af resten af Krabi, giver det ferien en særlig fornemmelse at bo på et strandhotel, ikke mindst i Krabi.

Vælger du et strandhotel i Ao Nang, har du ikke bare havet, men Krabis største udvalg af restauranter og spisesteder inden for gåafstand. Er du til lidt shopping eller bare en langsom slentretur langs promenaden, er det nemt med et af vores strandhoteller. Dem kan du se nedenfor, eller du kan se alle vores strandhoteller og beach resorts i Thailand her.

Familiehoteller i Ao Nang

Ao Nang er et oplagt valg til en ferie i Krabi med børn. Området er velorganiseret, der er masser at tage sig til for store og små. Desuden er der med stranden midt i området er der aldrig langt til det, der gør en børnefamilie glad. Vælger du et familiehotel, får du rammer, hvor der er tænkt over, hvad der gør feriedagene lidt nemmere.

Det vil typisk sige, at der på et familiehotel i Krabi typisk vil være rummelige værelser eller villaer med plads til alle, poolområder hvor også de mindste kan være med, og generelt en dejlig afslappet stemning, der gør det let for børnene at falde til fra dag ét. Nogle steder har de børneklubber og restaurant med en særlig menu til de små, men et hotel kan være famlievenligt på flere måder. Det rigtige valg kan også afhænge af, hvor store dine børn er.

Se vores børnevenlige familiehoteller i Ao Nang herunder, eller gå til siden med alle familiehoteller i Thailand her.

Luksushoteller i Ao Nang

Er du på udkig efter lidt mere end en almindelig standardløsning, er der i Ao Nang også luksushoteller og resorts, hvor der er skruet ekstra op for komforten. Det kan være resorts med rummelige villaer med privat pool og havudsigt eller spa-faciliteter, hvor du kan få afslappende behandlinger med Andamanhavet som kulisse. På et luksushotels restaurant får niveauet også et nyk opad. Nogle gange er det ikke så meget, der skal til. Bare den ekstra opmærksomhed på gæsternes velbefindende og blik for detaljerne, kan gøre forskellen.

Et luksushotel i Ao Nang er det oplagte valg på en bryllupsrejse, hvor omgivelserne skal matche anledningen. Men et hotel eller resort med luksus er også værd at overveje, hvis du vil forkæle familien med nogle dages ren afslapning af højeste klasse. I kan se frem til dage, hvor der ikke er noget at holde styr på, og hvor alt bare fungerer. Nogle gange er det præcis det, en ferie skal indeholde. Se vores håndplukkede luksushoteller i Ao Nang herunder, eller klik videre til oversigten over alle luksushoteller i Thailand her.

Billige hoteller i Ao Nang

Et begrænset feriebudget behøver ikke betyde, at du skal gå på kompromis med komforten. Ao Nang har et godt udvalg af prisvenlige hoteller, og ser man sig for er billig indkvartering i Thailand langt fra det samme som primitiv indkvartering. Vi har sørget for at finde de budgetvenlige hoteller i området, hvor du stadig får pæne, rene værelser, god komfort og den varme, imødekommende service, som Thailand er så berømt for.

Kategorien for billige hoteller i Ao Nang er desuden bredere, end man måske skulle tro. Den rummer alt fra enkle, charmerende bungalows til mindre resorts med pool. Et hotel kan desuden besvæge sig ind og ud af kategorien. I lavsæsonen eller andre perioder med særtilbud kan du nemlig sommetider være heldig, at hoteller, der normalt ligger i en højere prisklasse, pludselig er inden for rækkevidde. Den billigste måned at rejse er typisk omkring september, hvor en gennemsnitlig pris på et godt værelse på et lækkert hotel sagtens kan være det halve af den dyreste måned, men der er også mulighed for at ramme de bedste hoteltilbud på andre tidspunkter. Vil du gerne have besked, når der er eksklusive rejsetilbud, kan du med fordel tilmelde dig nyhedsbrevet fra Thailand Tours.

Bungalows og villaer i Ao Nang

Vil du have lidt mere plads og mere private rammer om ferien, er en villa i Ao Nang et oplagt valg. Uanset om I er et par på udkig efter ro og friheden til at være jer selv, eller en familie der har brug for plads til at brede sig, får I med en villa en base, der føles som jeres egen, og mulighed for at nyde ferien i jeres helt eget tempo.

Vælger du en bungalow eller villa i Ao Nang, betyder det ikke, at I vil være helt afskåret fra det øvrige resort. Villaer i Ao Nang ligger ofte tæt på både strand, pool og resortets faciliteter, men der følger alligevel lidt ekstra med. Det kan være jeres egen, private terrasse, hvor I kan sidde med en kold drink om aftenen. Måske et lille udendørs område eller pool foran boligen, hvor børnene kan lege. Det er de detaljer, der gør forskellen og giver ferien den der fornemmelse af at have fundet jeres eget lille ferieparadis. Se vores udvalg i i Ao Nang herunder, eller gå til siden med villaer og bungalows i Thailand her.

All inclusive-hoteller i Ao Nang

Ao Nang har det bedste udvalg af spisemuligheder i Krabi med alt fra lokale gadekøkkener og familiedrevne restauranter med autentisk thai-mad til større spisesteder langs strandpromenaden. Men selv om du sagtens kan spise både godt og billigt i området, kan et All Inclusive-hotel være den ekstra bekvemmelighed, der gør hverdagen i ferien lidt lettere.

Med All Inclusive er måltiderne allerede tænkt ind. Du skal ikke tage stilling til, hvor I spiser hver aften, eller om børnene er sultne mellem måltiderne. På et All Inclusive-hotel er der altid et godt måltid og en kølig drink at vende hjem til. Det kan især være rart efter en lang dag på stranden, en udflugt til de omkringliggende øer eller en snorkletur, hvor det bare skal være nemt at stille sulten og slappe af.

Bemærk, at All Inclusive er ikke den mest udbredte hoteltype i Thailand, og Ao Nang er ingen undtagelse. Men der findes dog gode muligheder, og kan du fortælle os lidt om, hvad du leder efter, finder vi naturligvis det hotel, der passer bedst til netop din feriestil. Herunder kan du se et par udvalgte All Inclusive-hoteller i Ao Nang, og …

…du finder alle de all inclusive-hoteller, vi tilbyder i Thailand, lige her →

Hvor skal man bo i Ao Nang?

Er det første gang du rejser til Krabi, får du i Ao Nang et godt udgangspunkt for at opleve området. Uanset hvilket af vores hoteller, du vælger her, bor du midt i regionens naturlige knudepunkt med gode forbindelser til de bedste udflugtsmål. Du kan blive sejlet til den isolerede og meget smukke Railay Beach, som kun kan nås med båd, eller de legendariske Phi Phi-øer længere ude i havet.

I Ao Nang er du så og sige tæt på det hele. Vil du gerne have lidt mere ro omkring dig end det centrale Ao Nang byder på, kan Klong Muang Beach et alternativ. Stranden ligger lidt mod nord og er et mere stille og eksklusivt område. Det kan være det rigtige for dig, hvis du sætter fred og ro højere end at være midt i det hele.

Hos Thailand Tours hjælper vi dig hele vejen. Vi finder det hotel eller resort, der passer til dig. Hvad enten det er vigtigt for dig at få et hotel med beliggenhed helt tæt på stranden, en restaurant eller spa, en privat pool eller bare et sted med rummelige værelser og personale, kan vi hjælpe dig med at vælge rigtigt. Vi prioriterer at håndplukke de hoteller, som vores gæster vender hjem fra og anbefaler.

Læs den fulde guide til, hvor man skal bo i Krabi her →

Bestil fly og hotel som en pakkerejse

For at gøre din ferieplanlægning endnu nemmere tilbyder Thailand Tours pakkerejser, der inkluderer både fly og hotel. Ved at vælge en pakkerejse får du ikke den bedste pris på din ferie, men også en bekvem og stressfri oplevelse. Pakkerejserne giver dig desuden ofte adgang til eksklusive rabatter og særlige tilbud, som ikke er tilgængelige ved separat booking. Derudover betyder en pakkerejse, at der er taget hånd om alt det, der får ferien til at hænge ordentlig sammen. Der inkluderer transport til og fra lufthavnen til dit hotel i Ao Nang.

Hos Thailand Tours er vi specialister i skræddersyet pakkerejser. Uanset om du vil udforske lokale markeder, slappe af på stranden eller tage på længere udflugter, kan vi hjælpe med at arrangere alle detaljerne.

Sidse

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med Thailand

…og give dig trygge, ærlige råd fra et land, jeg kender helt ind under rejsehuden.

Sidse er en meget erfaren rejsekonsulent og har besøgt Thailand mere end 20 gange og har derfor et godt greb om både hotelklassikere, de små detaljer og de steder, der kræver lidt lokalkendskab. Hun er især begejstret for Thailands natur, de frodige landskaber, rolige bugter og lune havtemperaturer, der nærmest har forstået hele konceptet med ferie. Dertil kommer den thailandske gæstfrihed og det høje serviceniveau, som Sidse formidler med både erfaring, ro og ægte Thailandsglæde.

Ring til os:
42 64 49 47

Rul til toppen