Øde ø-stemning på Koh Talu

Fremragende 5 stjerner
Rejsemenu

Velkommen til charmerende og indbydende Koh Talu i Thailand. Denne lille juvel af en tropeø lokker med hvide sandstrande, krystalklart vand og uspoleret natur – både over og under vandet. Book en rejse til Koh Talu med Thailand Tours allerede i dag!

Koh Talu er en ganske lille ø, selv efter Thailandske standarder. Øen ligger i den vestligste del af Thailandbugten, 2-3 timers kørsel og en kort sejltur syd for Hua Hin. Den frodige jungle, som rejser sig på midten af øen, gemmer på flotte udsigtspunkter over det azurblå hav. Koh Talu er efter vores overbevisning lidt en overset perle blandt de mange skønne ferieøer i Thailand. Den er ganske lille, men har alligevel så meget at byde på – ikke mindst ægte bountystrande.

Find din rejse hos Thailand Tours

Thailand Tours er dit specialiserede Thailand-bureau, med årtiers erfaring i rejser til Koh Talu og en række andre, smukke og spændende destinationer i Thailand. Brug søgemaskinen til at finde færdige pakkerejser til Koh Talu, eller rundrejser med besøg på flere rejsemål.

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

En afslappet ferie på Koh Talu med Thailand Tours

Selvom det er nemt at komme til den lille ø Koh Talu, vil du her virkelig opleve fornemmelsen af at være “væk fra det hele”. Øen appellerer med sin fredelige atmosfære til en bred vifte af rejsende, fra børnefamilier og par til enlige eventyrlystne sjæle.

Mens mange øer i Thailand med tiden er blevet tæt bebyggede med resorts, hoteller og bungalows, har Koh Talu formået at bevare sin uberørte charme. Øens få resorts er dedikeret til bæredygtighed og arbejder aktivt med at beskytte øens dyreliv, blandt andet ved at genetablere koralrev. Det har man været så gode til, at naturelskere nu rejser til Koh Talu for at snorkle ved de mange flotte koraller.

Når solen begynder at gå på hæld, og dagsturisterne går vende retur til fastlandet, forvandles øen. Den summende aktivitet fra dagens besøgende stilner af, og en rolig stemning ligger sig over øen. Med kun de faste gæster tilbage, får du fornemmelsen af at have denne paradisiske ø næsten helt for dig selv.

Forestil dig at sidde på strandens bløde sand, hvor de eneste lyde er bølgernes skvulpen og nattens dyreliv, der vågner til live. Uden lysforurening fra andre resorts eller byer bliver stjernehimlen utroligt levende og klar. Med så få andre gæster kan du på Koh Talu opleve en dyb følelse af ro, som man kun finder på en ægte bounty-ø. Det er et ferieminde, du vil huske resten af liv.

En rejse til Koh Talu er i særklase en chance for at ”trække stikket” ud, fordybe dig i dine tanker og genoprette forbindelsen med naturen. Her kan du virkelig komme ned i gear, tage en pause fra den konstante strøm af information og stimuli fra den moderne verden og i stedet fokusere på det simple og ægte. Det er stedet, hvor du kan læse den bog, du har sat til side i månedsvis, meditere ved solopgang eller simpelthen bare betragte horisonten og lade tiden glide langsomt væk.

Mad og drikke

De kulinariske oplevelser er en stor del af fornøjelsen ved at rejse til Thailand. Det gælder også på Koh Talu. Udvalget af spisesteder er i sagens natur mest begrænset til øens resorts, men du kan glæde dig til friskfanget seafood og klassiske thailandske retter.

Nattelivet er mildest talt til den rolige side, hvor du slutter dagen af med at nyde en drink under stjernerne, snarere end på natklubber.

Området

Koh Talu er en bueformede ø. Det er på den vestlige side, at du finder øens attraktive strande. Disse hvide bountystrande indbyder med deres bløde, hvide sand og rækker af svajende palmetræer til en afslappende badeferie.

Det lave vand og de nærliggende koralrev, som gør dem til et fantastisk sted for snorkling. Det meste af året er havet omkring øen klart og indbydende. Derfor er en af de mest populære aktiviteter her blandt både børn og voksne at snorkle rundt blandt de farverige fisk.

Koh Talu for børn

En rejse til Koh Talu som børnefamilie er en chance for at få en unik og afslappende ferieoplevelse. Øens største trækplaster for familier er naturligvis de flotte strande med deres børnevenlige, lave vand. Disse strande er perfekte for de mindste familiemedlemmer, som kan lege i det rolige, lave vand eller bygge sandslotte.

For de lidt større, eventyrlystne børn og voksne, tilbyder koralrevene lige under havets overflade en spændende mulighed for at udforske undervandslivet sammen. Snorkling blandt de farverige fisk ved de mange flotte koraller er en oplevelse, som I vil huske i mange år.

Koh Talu er i det hele taget det ideelle rejsemål for familier, der ønsker sig en ferie, hvor man kommer helt ned i tempo. Her er ikke et væld af forlystelser eller konstant underholdning. I stedet tilbyder øen en chance for at mærke naturen og hinanden, væk fra den travle verden.

Familier kan på Koh Talu nyde simple glæder som at gå langs stranden ved solopgang eller solnedgang, tage på lette vandreture i øens frodige indre, eller bare slappe af under palmetræerne med en god bog eller spil. Det er en ferie, hvor kvalitetstid og afslapning er i højsædet krydret med uforglemmelige oplevelser.

Aktiviteter og seværdigheder

På Koh Talu finder du ingen af de støjende forlystelser, neonbelyste natteliv eller underholdning, som du kan finde på mere turistede steder i Thailand. Øen præsenterer sig i stedet i sin reneste form, uden distraktioner og larmende underholdning.

Hvad øen mangler af konventionel underholdning, kompenserer den rigeligt for med dens naturlige skønhed og ro. Her er det naturen, der står for underholdningen. Du kan bade fra de idylliske strande, lytte til bølgernes beroligende rytme eller ligge på sandet og efter solnedgang betragte den fantastiske stjernehimmel.

Helt uden aktivitetsmuligheder er den lille ø dog ikke. Dykning og snorkling topper listen med flere steder, hvor du kan udforske farverige koralrev og et mylder af marine liv omkring øen. Der er normalt også mulighed for at tage med båd ud til øens bedste snorkelspots. Lejer du en kajak, kan du sejle rundt langs øen og måske spotte en ny tillokkende strand. Derudover kan du tage på trekkingture i øens indre. Øen er kun et par kilometer lang, så det kan de fleste overkomme.

Udflugter

Fra Koh Talu er der mulighed for at tage på udflugter til nærliggende øer eller til fastlandet for at udforske de lokale markeder og templer i Bang Saphan. Lokale operatører tilbyder også bådture, hvor du kan udforske skjulte grotter og hemmelige bugter rundt langs øens kyst.

Vejret på Koh Talu

Som resten af Thailand har Koh Talu et tropisk klima. Den bedste tid at rejse til øen er generelt mellem november og april, hvor vejret er mest tørt og temperaturerne behagelige. Regnsæsonen strækker sig fra maj til oktober, hvor der er hyppige regnskyl og lidt ringere sigtbarhed i havet.

Markeder og shopping

På Koh Talu slipper du for hektiske og larmende gader fyldt med souvenirbutikker og barer. Til gengæld skal du forvente at indkøbsmulighederne uden for resortområderne er meget begrænsede.

Det gør dog ikke noget. For på de forskellige resorts gør man sig store anstrengelser for at sikre, at gæsterne har alt, hvad de ønsker sig i ferien. Men er shopping en høj prioritet for dig, er det oplagt for eksempel at kombinere strandlivet på Koh Talu med et par dage i den thailandske hovedstad Bangkok eller en af de større feriebyer inde på fastlandet som Hua Hin.

Transport på Koh Talu

På Koh Talu er der ikke langt til noget. Du kan eventuelt leje scootere eller cykler for at udforske øen på egen hånd, eller simpelthen gå og tage dig god tid til at nyde de smukke omgivelser.

Sport og træning

Koh Talu er især kendt for snorkling og dykning. Vandene omkring øen er krystalklare og hjem for et rigt og farverigt dyreliv. Du vil have muligheden for at svømme blandt fisk i alle regnbuens farver og udforske fascinerende koralrev, der ligger tæt ved kysten.

Vil du være aktiv i ferien byder Koh Talu også på andre former for vandsport. Du kan for eksempel leje en kajak og tage på en rolig tur langs øens kystlinje. Det er en oplagt mulighed for at opleve øen fra et nyt perspektiv, mens du nyder stilheden og roen på vandet.

Et andet populært valg er paddleboarding. Det er en sjov og afslappende måde at udforske kysten på, og samtidig en god træning for hele kroppen. Paddleboarding på Koh Talus rolige vand er ideelt for både begyndere og mere erfarne udøvere. Du kan glide hen over vandet og nyde en unik udsigt over stranden og horisonten.

Efter en aktiv dag på eller i vandet kan du eventuelt slutte af med en traditionel thaimassage for at løsne lidt op for musklerne.

Flyrejsen og transfer

Øen ligger ca. 300km sydvest for Bangkok.

Fra Danmark tager man med fly til Bangkok Lufthavn. Herefter transfer med tog eller bus sydpå til Bang Saphan. Herfra tager det med speedbåd omkring 20 minutter at sejle ud til Koh Talu, eller en halv time med almindelig båd.

Det er også muligt at køre ca. 2,3 timer sydpå fra Hua Hin, eller tage toget fra Hua Hin til Cha Muang – herfra er der ca. 5 minutter med taxa til Koh Talu Pier, hvorfra der sejles ud til øen.

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

Scroll to Top