Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Ao Prao Resort

Ao Prao Resort

Officiel rating: stjernestjernestjernestjerne
Vores vurdering: stjernestjernestjernehalv stjerne
Internetadgang/Wi-Fi
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Restaurant
Udendørs pool
Tæt på strand

Fredelig strandferie på Koh Samets vestkyst
På Koh Samets rolige vestside ligger Ao Prao Resort direkte ved den fredelige Ao Prao Beach. En lille bugt med blødt sand, klart vand og solnedgange, der gør en ganske overbevisende indsats for at stjæle opmærksomheden hver aften.

Her får du ikke øens mest livlige strandmiljø. Til gengæld får du ro, grønne omgivelser og en beliggenhed, der passer perfekt til dig, der gerne vil opleve Koh Samet på den mere afslappede måde. Ao Prao Resort er søsterhotel til Le Vimarn, men hvor Le Vimarn satser lidt mere på den romantiske par- og honeymoonstemning, henvender Ao Prao sig bredere - også til familier, der gerne vil bo fredeligt og komfortabelt tæt på stranden.

Det er dog værd at nævne med det samme: Her er ikke børnefaciliteter med kids club eller vandland. Familievenligheden ligger mere i den rolige strand, poolområderne, de relativt store værelsestyper og den ukomplicerede ø-stemning.

Kom hjem i god fysisk form: )
Resortet ligger i grønne niveauer ned mod stranden, og flere værelser og cottages er placeret op ad skråningen. Det giver udsigt, luft og en rar fornemmelse af at bo midt i naturen - men også trapper. En del trapper. Derfor er hotellet mindre oplagt til gangbesværede gæster eller familier med helt små børn i klapvogn. For mange andre er det til gengæld en del af charmen. Man går lidt op, man går lidt ned - og belønningen ligger som regel i form af havudsigt, palmer og ro. Selv fra trappetrinet.

Direkte på Ao Prao Beach
Beliggenheden er hotellets største trumfkort. Ao Prao Beach ligger på Koh Samets vestkyst og har en fredeligere stemning end øens mere besøgte strande. Her er færre forstyrrelser, mere natur og god mulighed for at lade ferien finde sit eget tempo.

Stranden ligger lige foran dig, og bugten er oplagt til badning, kajak, paddleboard og stille stranddage. Samtidig er du ikke helt afskåret fra resten af øen - der er lokale taxaer, hvis du vil besøge de mere livlige områder, men ærligt talt er meget af pointen ved Ao Prao netop, at man ikke behøver tage så meget væk.

Værelser og cottages
Ao Prao Resort har flere værelsestyper, fra hillside rooms og cottages til beachfront cottages, suiter og Family Hillside. Stilen er klassisk tropisk med træ, varme farver, private terrasser eller balkoner og en afslappet ø-fornemmelse.

De mindste kategorier starter omkring 30 m², mens Family Hillside er omkring 70 m² og kan rumme op til fire personer. Flere af hillside-kategorierne kræver trapper, fordi de ligger oppe på skråningen, mens cottages tættere på stranden naturligvis er mere tilgængelige.

Faciliteter: Aircondition, gratis WiFi, privat terrasse eller balkon, satellit-tv, minibar, kaffe- og tefaciliteter, safetyboks, hårtørrer, badeværelse med bruser, opholdsområde i flere kategorier, hav-, have- eller bjergudsigt afhængigt af værelsestype

Pool, strand og faciliteter
Ao Prao Resort har to swimmingpools ved stranden, så du kan veksle mellem hav og pool uden at skulle flytte dig ret langt. Og det er jo en disciplin, man hurtigt kan blive ganske dygtig til.

Hotellets faciliteter: To strandnære swimmingpools, direkte adgang til Ao Prao Beach, strandmassage, restaurant, bar, roomservice, gratis WiFi, kajak og paddleboard mod betaling, shuttle-speedbåd, døgnsikkerhed, vaskeservice og hjælp fra receptionen

Mad og drikke
Restauranten ligger med udsigt over Ao Prao Beach og serverer både thailandske retter, internationale klassikere, seafood og BBQ. Her kan du starte dagen med morgenmad og vende tilbage til frokost, middag eller en drink, når solen begynder at dale over bugten.

Stemningen er afslappet og strandnær, og netop beliggenheden gør meget af arbejdet. Man spiser med havet foran sig, palmer omkring sig og den der særlige Koh Samet-ro i baggrunden. Det behøver ikke være mere kompliceret end det.

Hotellets adresse:
Ao Prao Resort
Koh Samet 60 Moo 4 Tumbol Phe, Amphur Muang
21160 Koh Samet (Rayong), Thailand
Læs mere

Attraktioner og afstande til hotellet

  • Ao Prao Beach: Rolig sandstrand med klart vand – ca. 0 m
  • Ao Phai Beach: Populær strand med caféer – ca. 2 km
  • Sai Kaew Beach: Livlig strand med restauranter – ca. 3 km
  • Ao Tubtim Beach: Fredelig bugt med snorkling – ca. 2,5 km
  • Koh Samet Village: Lokale butikker og restauranter – ca. 3 km
  • Na Dan Pier: Øens hovedmole – ca. 4 km
  • Ao Wong Duean: Strand med restauranter og strandbarer – ca. 4 km
  • Sunset Viewpoint: Populært udsigtspunkt ved vestkysten – ca. 500 m
  • Ao Wai Beach: Fredelig strand med krystalklart vand – ca. 6 km
  • Ao Kiu Na Nok Beach: Rolig bugt på sydspidsen – ca. 8 km
  • Ban Phe Pier: Færgeforbindelse til Koh Samet – ca. 30 min. med båd
  • Bangkok Suvarnabhumi Lufthavn (BKK) - ca. 190 km inkl. færge

Rejser til destinationen

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Nullam accumsan enim eu varius semper. Sed hendrerit lacus interdum euismod viverra.

Rul til toppen