Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Hoteller og resorts på Koh Samet

Rejser til Thailand » Rejser til Koh Samet » Hoteller på Koh Samet

Book dit hotel på Koh Samet med Thailand Tours

Koh Samet er en lille ferieø fuld af charme og skønhed, som ligger i Thailandbugten bare 3 km fra fastlandet. Den er en meget populær destination blandt vores gæster. Især øens beliggenhed er tiltalende, da den ligger inden for meget overkommelig afstand af Bangkok. Det gør den en nem og bekvem destination for en kombinationsrejse sammen med Thailands spændende hovedstad.

På Koh Samet er der et godt udvalg af hoteller og resorts, hvor du bor lige ved stranden. Dem kan du booke hos Thailand Tours. Vi har håndplukket dem, som vi ved lever op til det, en god ferie kræver, og som vi selv kan stå inde for, uanset om du rejser som par, familie eller med en gruppe venner.

De bedste hoteller på Koh Samet 2026 og 2027

Trænger du efter nogle dages storbyliv i Bangkok til at mærke det bløde sand på de bare tæer, er det oplagt at kigge mod Koh Samet. Køreturen fra Bangkok til havnebyen Ban Phe, hvor færgerne til Koh Samet afgår, tager omkring 3 til 4 timer afhængigt af trafikken. Herfra er det en kort og naturskøn færgetur på cirka 30 til 45 minutter, før du kan stå på Koh Samets hvide sandstrande.

Ude på Koh Samet er stemningen naturligvis en helt anden end i Thailands hovedstad. trods øens ret beskedne størrelse er der et bredt udvalg af resorts og hoteller på Koh Samet. Det tæller alt fra villaer, som er perfekte for unge familier med børn, til luksuriøse resorts med alle tænkelige faciliteter til en rigtig livsnyderferie. Vi har allerede håndplukket de hoteller, som giver dig de bedste rammer om en afslappende ferie på Koh Samet.

Kort over hoteller på Koh Samet

Herunder kan du se et kort over vores nøje udvalgte hoteller på Koh Samet. Her kan du hurtigt se, hvordan de forskellige hoteller og resorts er placeret i forhold til hinanden. Hos Thailand Tours tilbyder vi kun de hoteller på Koh Samet, som vi selv kan stå inde for. Mange af dem har vi selv besøgt og vurderet personligt. Klik på det enkelte hotel for at læse vores personlige beskrivelse. Her kan du også se flere foto og fakta om hotellerne.

Strandhoteller på Koh Samet

Koh Samet og strandhoteller hænger nærmest uløseligt sammen. Det er hotellerne helt nede langs kysten, mange forelsker sig i. Og det er ikke svært at se hvorfor. De flotte strande er perfekte til både morgendukkerter, afslappede eftermiddage og smukke solnedgange. Et strandhotel på Koh Samet giver dig med andre ord alt det bedste af øens stemning lige uden for døren.

Blandt de strandhoteller, vi har udvalgt, er der både dem, der ligger lidt afsides og mere for sig selv, hvis du gerne vil have ro og fred, men også nogle, hvor du har flere restauranter og barer inden for kort afstand, når du har lyst til at komme lidt ud om aftenen. Uanset hvad du foretrækker, finder vi det rigtige match til dig. Se udvalget nedenfor eller tjek siden med alle vores strandhoteller og beach resorts i Thailand her.

Familiehoteller på Koh Samet

Et godt familiehotel på Koh Samet handler om mere end antal kvadratmeter på værelset og adgang til børnepool, selvom det naturligvis også kan spille ind. Det handler dog mindst lige så meget om fornemmelsen af, at hotellet har et blik for de behov, man har som familie. At der er plads til, at tingene ikke altid går efter planen. At personalet er vant til børn og møder dem med et smil. At hverdagen på hotellet simpelthen er indrettet på en måde, der gør det let at være familie – uanset om du rejser med små børn, der skal have faste rammer, eller teenagere, der måske også har deres egne ønsker til ferien.

På Koh Samet har vi udvalgt familiehoteller, hvor I får de rigtige betingelser for en vellykket ferie. Her er de praktiske rammer i orden såvel som den der udefinerbare, men umiddelbart mærkbare stemning, der gør at man som familie føler sig velkommen fra første dag. Se vores børnevenlige familiehoteller på Koh Samet herunder, eller gå til siden med alle familiehoteller i Thailand her.

Billige hoteller på Koh Samet

Følelsen af luksus behøver ikke koste en formue på Koh Samet. Luksus kan sagtens handle om at kunne nyde en lur i en hængeøje i skyggen med udsigt til havet, eller bare den der stemning af at være et sted, der føles rigtigt og hjemligt. På Koh Samet kræver det ikke nødvendigvis et stort budget. Vi har fundet de hoteller og resorts på øen, hvor du kan strække feriebudgettet lidt længere og stadig få en komfortabel ferie.

Priserne på hotllerne er desuden ikke hugget i sten. Rejser du i ydersæsonen, kan du sommetider være heldig at finde et godt tilbud på et hotel, der normalt ligger i en højere prisklasse og så pludselig er inden for rækkevidde af dit budget. Det kan være en fin mulighed for at få lidt ekstra med i ferien uden at skulle bruge mere. Vil du gerne have besked, når der er eksklusive rejsetilbud, kan du med fordel tilmelde dig nyhedsbrevet fra Thailand Tours.

Bungalows og villaer på Koh Samet

Er et almindeligt hotelværelse ikke helt rigtigt til dine ønsker for ferien, er en villa på Koh Samet en interessant mulighed. Her får du mere plads og mere privatliv. Det giver lidt mere en fornemmelse af at have dit eget sted på øen, ikke bare et blandt mange værelse i et hotel.

En villa på Koh Samet kan være særligt attraktivt, hvis du rejser som par og gerne vil have mulighed for, at I kan trække jer tilbage til jeres egen terrasse – om det er med en kold drink i hånden, mens solen går ned, eller bare for at nyde hinandens selskab i fred og ro. Men en villa kan for eksempel også give god mening for dig, der rejser med børn og har brug for, at I har lidt mere plads at brede jer på – både indendørs og udendørs. Se vores udvalg på Koh Lanta herunder, eller gå til siden med villaer og bungalows i Thailand her.

Hvor skal man bo på Koh Samet?

Koh Samet er en lille ø, men beliggenheden kan alligevel godt betyde noget for, hvilken ferie du får. Vil du have let adgang til restauranter, barer og aktiviteter, er den nordlige del af østkysten med strande som Hat Sai Kaew, Ao Phai og Ao Wong Duean det oplagte valg. Her er der flest hoteller og resorts samlet, og du har alt inden for gåafstand. Det er øens mest livlige områder, selvom livligt skal forstås i en Koh Samet-kontekst. Det vil sige, at stemningen er stadig afslappet og tilbagelænet. Nattelivet kan altså ikke sammenlignes med deet på eksempelvis Phuket eller i Pattaya.

Ønsker du et hotel med mere rolige omgivelser, er der gode muligheder længere sydpå. Generelt gælder det, at jo længere du kommer ned ad kysten, jo færre turister og jo mere fredfyldt er det. Strande som Ao Wai og Ao Karang er gode eksempler. Her er kun et fåtal af resorts og en stemning, der er markant mere stille. Du ofrer lidt på bekvemmelighed, men restauranter og aktiviteter er aldrig mere end få minutters kørsel væk. Vil du have de smukkeste solnedgange, er Ao Prao på vestkysten værd at overveje. Det er den eneste strand på den side af øen og et naturligt fristed fra alt natteliv.

Læs den fulde guide til, hvor man skal bo på Koh Samet her →

Mere information
Se alle vores hoteller og resorts i Thailand her →

Sidse

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med Thailand

…og give dig trygge, ærlige råd fra et land, jeg kender helt ind under rejsehuden.

Sidse er en meget erfaren rejsekonsulent og har besøgt Thailand mere end 20 gange og har derfor et godt greb om både hotelklassikere, de små detaljer og de steder, der kræver lidt lokalkendskab. Hun er især begejstret for Thailands natur, de frodige landskaber, rolige bugter og lune havtemperaturer, der nærmest har forstået hele konceptet med ferie. Dertil kommer den thailandske gæstfrihed og det høje serviceniveau, som Sidse formidler med både erfaring, ro og ægte Thailandsglæde.

Ring til os:
42 64 49 47
Rul til toppen