Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

En ferie i fuld afslapning på Koh Phayam

Rejser til Thailand » Rejser til Koh Phayam
Fremragende 5 stjerner
Rejsemenu

Rejser til Koh Phayam

Koh Phayam ligger ud for den nordlige del af Thailands vestkyst i Ranong Province – og føles som en helt anden verden end de mere kendte ferieøer. Her er der ingen store resorts, ingen lange rækker af strandstole og heller ikke det klassiske turistliv med butikker på hvert gadehjørne.

I stedet møder kan du på en rejse til Phayam nyde en ferie, hvor tempoet er skruet helt ned. Små, stemningsfulde hoteller ligger spredt langs strandene eller gemt lidt inde i det grønne, og dagene går med strandture, middage med havudsigt og masser af ro omkring dig. Koh Phayam tiltrækker især dig, der gerne vil prøve noget andet end de mest besøgte rejsemål og opleve en mere enkel og autentisk side af ø-livet i Thailand.

Find din rejse hos Thailand Tours

Vil du rejse til Koh Phayam og have en ferie, der er tilpasset dine ønsker? Hos Thailand Tours sammensætter vi altid din rejse med udgangspunkt i det, du gerne vil opleve. Vi kender øen og de små, stemningsfulde steder at bo. Book din rejse med Thailand Tours, hvis du vil have en ferie på Koh Phayam, hvor du kan trække dig tilbage, nyde naturen og lade dagene gå i dit eget tempo..

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

Koh Phayam - bilfrit ferieparadis

En ferie på Koh Phayam handler typisk om bare at nyde, at du endelig kan lægge den travle hverdag bag dig derhjemme, gå rundt i let sommertøj og bare lade dagene finde deres egen rytme. Her er det de enkle oplevelser, der fylder med strandene og det azurblå hav som omdrejningspunktet.

Øens to hovedstrande, Ao Yai og Buffalo Bay (Ao Kao Kwai), sætter nok rammen din ferie. Ao Yai er den længste og mest åbne strand, hvor du kan gå lange ture langs vandet, mens Buffalo Bay er mere rolig og beskyttet, men også perfekt til en afslappet dag ved havet. Derudover gemmer der sig mindre strande rundt på øen, hvis du har lyst til at udforske mere.

Når du rejser til Koh Phayam, vil din ferie ofte mest gå med at bade, slappe af i en hængekøje, tage en cykeltur gennem det grønne landskab eller finde et hyggeligt sted ved vandet for at få noget koldt at drikke eller spise. Omkring færgelejet er der mere liv med små restauranter og caféer, hvor du kan sætte dig og nyde stemningen.

Har du på et tidspunkt lyst til at opleve mere, kan du tage på bådture til nærliggende øer eller længere ud i Andamanhavet, hvor der er gode muligheder for snorkling og dykning. Inden for din rækkevidde i dette hjørne af Thailand er for eksempel mindre øer, der indbyder til en udflugt fra Koh Phayam.

Når dagen går på hæld på Koh Phayam, samles folk ofte ved strandene for at se solen forsvinde i havet. Der er lidt liv om aftenen med små barer og restauranter, men stadig i en afslappet atmosfære. Der er øer i Thailand, der er berømte for deres strandfester, men Koh Phayam er ikke en af dem. Men det er ikke desto mindre en meget stemningsfuld ø, hvor du får en chance for at opleve et mere autentisk lokalliv.

Pakkerejse til Koh Phayam med fuld rejsegaranti

Når du booker en pakkerejse til Koh Phayam med Thailand Tours, får du en tryg og overskuelig start på ferien. Rejsen inkluderer både fly og hotel, og du er samtidig dækket af rejsegarantien. Hos os kan du vælge afrejse fra blandt andet Billund, Aarhus, København, Aalborg eller Hamborg alt efter, hvad der passer ind i dine planer.

Med en pakkerejse slipper du for selv at skulle arrangerer fly, overnatning og transport. Vi sørger derimod for, at alle rejsens elementer hænger godt sammen, så du kan fokusere på at glæde dig til ferien i stedet. Hos Thailand Tours udvælger vi altid nøje både hoteller og flyforbindelser, så du får de bedste rammer for en vellykket rejse.

Da Koh Phayam ligger lidt uden for de mest populære ruter, er det også en stor fordel for dig, at vi med vores ekspertise kan hjælpe dig med at få de praktiske detaljer på plads, herunder transfer hele vejen frem til dit hotel på øen.

Strand på Koh Phayam
Strand på Koh Phayam

Derudover vil vi naturligvis også gerne hjælpe dig med planlægning af udflugter, hvis du vil opleve mere af ikke bare Koh Phayam, men også mere af regionen. Du får med Thailand Tours kort sagt en rejse til Koh Phayam, hvor det praktiske er tænkt igennem på forhånd. Så du kan læne dig tilbage og nyde det enkle ø-liv fra første dag.

Fakta og information om Koh Phayam

Her har vi samlet flere nyttige informationer og fakta om Koh Phayam. Det inkluderer hurtige, korte svar på de mest almindelige spørgsmål om Koh Phayam og uddybende information, der dækker alt, du behøver at vide før rejsen. Uanset om du søger praktiske tips, hjælp til rejseplanlægning eller inspiration til oplevelser på Koh Phayam, kan du finde det her.

Området

Koh Phayam ligger ud for kysten i Ranong Province i det sydlige Thailand nær grænsen til Myanmar. Der er omkring 30 kilometer ind til fastlandet. Du kommer dertil med færge eller speedbåd fra byen Ranong, og overfarten tager typisk fra omkring 40 minutter.

Øen er grøn og frodig med kokos- og cashewplantager, små bakker i midten og strande langs kysten. Den er en del af Mu Ko Phayam National Park, som er oprettet for at beskytte områdets natur, øer og koralrev. Øen har et mindre lokalsamfund, og stemningen er stadig præget af det enkle ø-liv, som mange andre mere kendte øer i Thailand har bevæget sig væk fra.

Koh Phayam er desuden stort set bilfri. I stedet foregår transporten på øen med scooter, motorcykel eller små ATV’er, som du også selv kan leje. Det er med til at give øen sin særlige ro og en følelse af at være lidt væk fra det hele.

Hvad spiser og drikker man på Koh Phayam?

På Koh Phayam handler det ikke om lange rækker af restauranter og et pulserende natteliv. Du skal ikke forvente samme udvalg som på øer som Koh Samui eller Phuket. Når det er sagt, så finder du faktisk et godt og varieret udvalg af små, hyggelige steder, hvor maden og stemningen går hånd i hånd.

Langs strandene og omkring de små landsbyområder ligger enkle restauranter og caféer, hvor du kan få alt fra klassiske thairetter og friskfanget fisk til mere simple, internationale retter. Mange steder er bygget i træ og bambus og ligger helt ned til vandet, så du kan sidde med udsigt over havet, mens du spiser.

Når dagen går på hæld, er det oplagt at finde en strandbar og nyde en kold, lokal øl eller en drink, mens solen går ned over Andamanhavet. I højsæsonen er det muligt at finde steder med liv og leben til sent, men nattelivet er dog generelt afdæmpet. I lavsæsonen kan man godt kalde det for næsten ikke-eksisterende.

Hvordan er strandene på Koh Phayam?

Strandene er uden tvivl kronjuvelen på Koh Phayam. Glæd dig til at slænge dig i sandet på lange, rene sandstrande med god plads og en rolig atmosfære, hvor naturen stadig får lov at fylde det meste.

De to mest kendte strande på øen er Ao Yai og Ao Kao Kwai. Ao Yai er den største af disse to hovedstrande og den mest åbne strand med flere kilometer sand, hvor du kan gå lange ture og har masser af plads omkring dig. Ao Kao Kwai, også kendt som Buffalo Bay, er mere bugtformet og beskyttet, hvilket giver roligere vand og en særlig stemning, især sidst på dagen, når solen går ned over Andamanhavet.

Derudover gemmer øen på flere mindre strande og bugter, som du kan udforske, hvis du har lyst til at finde endnu mere fredelige omgivelser. Strandene egner sig både til badning, afslapning og lange dage i solen, hvor du bare nyder udsigten og lyden af bølgerne.

Strandene på Koh Phayam er kort sagt smukke og langt fra overfyldte. Vær dog opmærksom på, at tidevandet kan være markant, og ved lavvande kan vandet trække sig så langt tilbage, at du må vente lidt, før det igen er til at tage en dukkert fra stranden.

Er Koh Phayam et børnevenligt rejsemål?

Koh Phayam kan sagtens være et godt valg for en familieferie, især hvis I søger rolige omgivelser og god plads omkring jer. Her er ingen biler, begrænset trafik og en afslappet stemning, som gør det nemt at lade børnene være en del af ferielivet i et roligt tempo.

Øens strande er brede og indbydende med masser af plads til leg, og det lave aktivitetsniveau gør, at der sjældent er trængsel. Samtidig er der et overskrueligt, men fint udvalg af familievenlige hoteller, hvor I kan bo tæt på havet og få komfortabel ferie.

Det er dog værd at være opmærksom på, at Koh Phayam i sagens ikke har de samme faciliteter og aktiviteter som de øer, hvor turismen er mere udviklet. Her er ingen store vandlande eller større attraktioner, til gengæld er der skønne strande, lokalstemning og rum til at være sammen som familie.

Hvilke aktiviteter og seværdigheder er der?

På Koh Phayam vil du nok opleve, at en stor del af ferien helt naturligt kommer til at foregå på stranden. Her er det de lange, rolige dage ved havet, der er hovedoplevelsen, hvad enten du bader, går ture langs kysten eller bare finder en skyggefuld plads og nyder udsigten over havet.

Har du lyst til lidt variation i løbet af ferien, kan du tage på små eventyr rundt på øen. Med scooter, på cykel eller til fods kan du udforske stier og veje, der fører dig til mindre strande og bugter, hvor du ofte kan have det hele næsten for dig selv. Det er netop her, du får følelsen af noget mere uberørt og af, hvordan de thailandske øer må have været, da de første rejsende begyndte at finde vej hertil.

Derudover er der normalt mulighed for at tage på bådture fra Koh Phayam til nærliggende øer, hvor du kan snorkle, bade eller bare finde endnu mere fredelige omgivelser. Det er oplagte dagsture, hvis du gerne vil opleve lidt mere af området uden, at det skal blive for kompliceret.

Hvordan er vejret på Koh Phayam?

Vejret på Koh Phayam er ligesom resten af Thailand præget af to sæsoner, der bestemmes af den fremherskende monsun. Den bedste periode at rejse til øen er normalt fra november til april, hvor vejret er mest stabilt med masser af solskinstimer, roligt hav og gode forhold til både strandliv og bådture.

Fra december til februar er temperaturen behagelig, og det er højsæson. I marts og april bliver det varmere, men til gengæld er der ofte lidt færre besøgende.

Ligesom på resten af Thailands vestkyst ligger regntiden typisk fra maj til oktober, hvor kraftige regnbyger og uroligt hav særligt i den sidste del af perioden kan påvirke både opholdet og transporten til og fra øen. I denne del af regntiden er der typisk færre åbne steder, og mulighederne for udflugter er mere begrænsede.

Hvordan med markeder og shopping på Koh Phayam?

Udover at købe nogle af de lokalt dyrkede cashew-nødder kan du også købe de fleste andre daglige fornødenheder på Koh Phayam. I sagens natur er udvalget dog begrænset, og generelt er det ikke shopping, som er en stor attraktion på øen.

Har du brug for noget særligt, kan det anbefales at medbringe det, evt. handle i Ranong på vejen dertil. Bemærk også at hæveautoamterne på øen har ry for at være lidt ustabile i drift, så medbring gerne lidt ektra kontanter.

Hvordan kommer man rundt på Koh Phayam?

På den lange led er Koh Phayam kun 8 kilometer lang, og der er ikke mange almindelige veje på øen. En bil er derfor ikke meget bevendt her. På dit feriested vil du kunne gå rundt til det meste, men det er også muligt at tage på længere ture rundt på øen.

I stedet for biler foregår transporten på Koh Payyam med tuk-tuk, scooter, motorcykel eller små ATV’er, som der også er mulighed for at leje. Det er en mulighed for at komme rundt på øen i eget tempo og giver dig mulighed for at udforske øens forskellige strande. Vær dog opmærksom på at køre forsigtigt, da vejene flere steder er smalle og ikke altid lige godt vedligeholdt.

Du kan også vælge at cykle eller gå, hvis du vil tage det helt roligt og opleve øen tættere på. Afstandene er overskuelige, og det er oplagt, hvis du bare skal mellem strand, restaurant og dit overnatningssted.

Kan man dyrke sport og træning på Koh Phayam?

På Koh Phayam finder du ikke store fitnesscentre, golfbaner eller lignende sportsfaciliteter, men det betyder ikke, at du ikke kan være aktiv under ferien.

Vil du have pulsen op, er det oplagt at leje en cykel eller tage en løbetur langs stranden. Især ved lavvande åbner der sig lange strækninger af fast sand, hvor du nemt kan tilbagelægge nogle kilometer på en tur frem og tilbage. Du skal helt sikkert nok få sved på panden i varmen, selv på en kort tur.

Der er også mulighed for at prøve kræfter med surfing. Selvom Koh Phayam ikke er et klassisk surfspot, der kan måle sig med de mere kendte steder i Asien, er der på Koh Phayam, hvor du kan leje surfbrætter, og hvor forholdene til tider giver fine bølger.

Flyrejsen og transfer

Rejsen til Koh Phayam starter typisk med, at du flyver til Bangkok, hvor du eventuelt kan vælge at tage et par dage til at opleve storbyen, inden turen går videre.

Fra Bangkok flyver du videre til Ranong i det sydlige Thailand. Herfra bliver du kørt til havnen, hvorfra du sejler det sidste stykke til øen med færge eller speedbåd.

Når du booker din rejse med Thailand Tours, sørger vi for, at hele flyrejsen og transferen er arrangeret. Så skal du ikke selv bekymre dig om at komme fra lufthavnen i Ranong til dit hotel på Koh Phayam, inklusive bådturen. Det gør rejsen nem og overskuelig, når du slipper for selv at koordinere de forskellige transportled.

Rul til toppen