Den grønne miniput-ø, Koh Munnork

Rejser til Thailand » Koh Munnork
Fremragende 5 stjerner

Rejser til Koh Munnork 2024 og 2025

Koh Munnork er ikke bare endnu en ferieø i Thailandbugten – det er en uspoleret drømmedestination. På en ferie på Koh Munnork sænker skuldrene sig, og de eksotiske omgivelser stimulerer sanserne til afslapning og fornøjelse.

Forestil dig et paradis, hvor dine fodspor er de eneste på den gyldne sandstrand, og hvor palmernes susen er din eneste ledsager. Hvis du længes efter et tropisk afbræk fra den grå hverdag, bør du overveje Koh Munnork som din næste feriedestination. Denne lille privatejede ø har nemlig kun ét resort med sin egen lille strand, hvilket garanterer en eksklusiv og uforstyrret ferieoplevelse.

Find din rejse hos Thailand Tours

Med Thailand Tours får du den fulde ekspertise i rejser til Koh Munnork, som både kan bookes som enkeltdestination, eller i kombination med fx. Bangkok og andre rejsemål i Thailand som en spændende rundrejse.

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

En rejse til Koh Munnork med Thailand Tours

Koh Munnork ligger smukt omgivet af det krystalklare vand i Siambugten, et stenkast fra Thailands østkyst. Øens frodige grønne landskaber skaber en betagende kontrast til de lange strækninger af lyst sand ved det azurblå hav. Den lille ø kan med andre ord danne de perfekte rammer om en afslappende ferie med venner, familie eller som et romantisk getaway for to.

Ferieparadis nær Bangkok

Koh Munnork ligger blot nogle få timer rejse fra Bangkok, men føles meget længere fra storbyens hektiske liv. Har du brugt feriens første dage i den thailandske hovedstad inden du ankommer til Koh Munnork, er kontrasten mellem højhusene og øens uberørte sandstrande, storbygadernes liv og palmernes stille susen slående – Bangkok og Munnork er som to forskellige verdener, men kan fint kombineres på én rejse.

Selvom Koh Munnork emmer af ro, mangler der bestemt ikke aktiviteter, hvis du har eventyrlyst. Fra snorkling på farverige koralrev til kajaksejlads langs øens kyst, er der masser at fordrive ferien med her. Hvis du bare ønsker at koble helt af, kan du nyde solen på stranden eller få en forfriskende massage med udsigt over havet.

Less is more

Koh Munnork er indbegrebet “less is more”. På denne idylliske tropeø vil du opdage, at ægte luksus ikke nødvendigvis er ensbetydende med overdådighed, men med enkelhed og kvalitet. En ferie her er en chance for at vende tilbage det basale, men uden at gå på kompromis med komforten. På en rejse til Koh Munnork bliver hverdagens stress hurtigt et fjernt minde. De rolige omgivelser og den diskrete luksus er ideelle for dig, der ønsker at lade batterierne helt op og genfinde balancen i ferien.

Selvom dette lille ø-paradis opfordrer til at være helt offline i ferien, kan trangen til at tjekke ind i den digitale verden naturligvis blive for stærk. Frygt ikke – selv i dette fjerne paradis er du ikke helt afskåret fra omverden. Skulle behovet opstå, er der mulighed for at komme på WiFi og få forbindelse, hvorefter du atter kan koble af og finde tilbage til øens beroligende rytme.

Så hvis du drømmer om en ferie med simpel, rustik luksus, og hvor du virkelig kan tage en pause fra alle hverdagens forstyrrelser, så er Koh Munnork det rigtige rejsemål for dig.

Sidse

Jeg er ekspert på Thailand

Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand

“Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…”

Ring til os:
42 64 49 47

Mad og drikke

Med kun ét resort på øen er kulinariske oplevelser nøje kurateret for at give dig en autentisk smag af Thailand. Nyd lækre thailandske retter med friske lokale ingredienser, mens du nyder udsigten ud over Siambugten. Der er naturligvis også internationale favoritter på menuen. 

Nattelivet er i sagens natur meget stille sammenlignet med andre, større thailandske destinationer. Atmosfæren er dog perfekt for romantiske middage under stjernerne eller afslappende cocktails ved strandbaren.

Strande på Koh Munnork

På stranden på Koh Munnork er der ægte Robinson Crusoe-stemning og uspoleret idyl. Denne lillebitte ø byder i sagens natur ikke på kilometerlange strande, der strækker sig ud til horisonten; i stedet finder du her en mere intim og afsondret oase. Øen er fri for masseturisme, hvilket også nede på stranden bidrager til en atmosfære af eksklusivitet og ro.

Stranden er sig selv indbydende med sit fine sand, der er perfekt til at dase og slappe af i solen. Med udsigt over det azurblå hav og frodig, grøn vegetation i baggrunden, får man fornemmelsen af at være næsten isoleret fra omverdenen. Det klare vand og klipperne ude langs kysten er ideelt til snorkling, hvor du kan udforske det farvestrålende liv under overfladen. Der er koralrev tæt på kysten.

Du kan også leje udstyr til andre former for vandsport. Med en kajak kan du for eksempel udforske den lille ø fra en ny vinkel. Eventuelt en kajak med gennemsigtig bund, så du kan se, om du har følgeskab af fiskestimer.

Koh Munnork for børn

En ferie på Koh Munnork er en chance for at forkæle familien med en rejseoplevelse, I alle vil huske for evigt. Øen, der vil føles som jeres eget lille, private ferieparadis, er ideel til en afslappet badeferie langt fra de typiske distraktioner på mere turistede rejsemål.

Her finder I ingen larmende forlystelser eller et pulserende natteliv. I stedet kan I på rejsen til Koh Munnork nyde uforstyrret natur, hvor I sammen kan udforske øen i jeres eget tempo. Det er et sted, hvor hverdagens stress og jag nemt glemmes, og hvor I får ægte kvalitetstid sammen i fredelige omgivelser.

Dagene kan tilbringes med at dase på stranden og bade i det krystalklare hav. For børnene er det en fantastisk mulighed for at lære om natur, der er meget anderledes end det, de kender hjemmefra. Koh Munnork er derfor det perfekte valg for familier, der ønsker at skabe varige minder sammen i fredfyldte og naturskønne omgivelser.

Aktiviteter og seværdigheder

Udover aktiviteterne på selve øen som især er koncentreret om forskellige typer vandsport er der også mulighed for at tage på guidede udflugter til nærliggende øer eller dykkersteder, hvor den spektakulære natur vil tage pusten fra dig.

Vejret på Koh Munnork

Koh Munnork nyder godt af det typiske thailandske tropiske klima med varme temperaturer året rundt. Dog er det ideelt at rejse hertil fra november til april, hvor vejret normalt er mest tørt og solrigt.

Markeder og shopping

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at shoppingmulighederne på denne lillebitte, private ø er begrænsede til det, resortet tilbyder. Du behøver dog ikke være bekymret for at mangle noget. Har du særlige behov for indkøb, er det dog en god idé at få dækket disse inden ankomsten til øen. Alternativt kan du benytte sig af udflugter til også at shoppe lidt.

Transport på Koh Munnork

Når du skal holde ferie på Koh Munnork, er transporten dertil en del af oplevelsen. Fra fastlandet kan du tage en privat bådoverfart direkte til resortet, hvilket giver en glimrende introduktion til øen. Ude på selve øen er der ingen behov for motoriseret transport, da alt er inden for gåafstand. På den længste led er Koh Munnork nemlig kun godt 600 meter.

Sport og træning

På denne charmerende lille ø findes i sagens natur ikke egentlige sportsanlæg, som dem du kan finde på større feriedestinationer. Men Koh Munnork byder til gengæld på skønne omgivelser, der også er velegnede til en aktiv ferie.

Vandsport som snorkling, svømning og kajaksejlads er oplagte aktiviteter, hvis du vil nyde det klare, blå hav. Det er både en chance for at holde formen ved lige og udforske det farvestrålende livs, som findes lige under overfladen. Oppe på stranden er det bløde sand perfekt til yoga i solopgangen.

Vil du gå en tur, er der en sti øen rundt. Den er ganske vist kun knap 2 km, men har nogle enkelte stejle sektioner. Tager du dig tid til også at nyde udsigterne, kan det derfor godt tage 45-60 min at gå hele vejen rundt.

Flyrejsen og transfer

Den mest almindelige indgangsport for internationale rejsende, som skal holde ferie på Koh Munnork, er Suvarnabhumi Lufthavn i Bangkok. Herfra kan du på 2-3 timers køre til Laem Tan Pier i Rayong-provinsen, hvorfra du sejler det sidste stykke ud til den lille ø.

For at komme nemt muligt frem til Koh Munnork fra lufthavnen kan du med fordel bestille privat transfer i forvejen.

Scroll to Top