Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Hoteller og resorts på Koh Lipe

Rejser til Thailand » Rejser til Koh Lipe » Hoteller på Koh Lipe

Book dit hotel på Koh Lipe med Thailand Tours

Koh Lipe er en lille, ‘skjult’ perle i Andamanhavet, som er en af Thailands mest uberørte øer. På denne lille ø nær ved grænsen til Malaysia, kan du slappe af på kridhvide sandstrande ved det krystalklare, turkisblå hav. Sammenlignet med nogle af de mere kendte og større thailandske øer får du med et hotel på Koh Lipe en mere intim og rolig oplevelse. Det gør øen til en favorit blandt dem, der søger et mere afsondret ferieparadis i Thailand.

På Koh Lipe finder du trods den beskedne størrelse et varieret udvalg af hoteller og resorts med noget for næsten enhver smag og budget. Hos Thailand Tours tilbyder vi naturligvis, at du kan bo med kort afstand til øens lækre strande og med mulighed for at falde i søvn til lyden af bølgeskvulp.

Her finder du alle vores rejser til Koh Lipe →

De bedste hoteller på Koh Lipe i 2026 og 2027

Når du bestiller en rejse med Thailand Tours er det altid med hoteller, der er omhyggeligt udvalgt af os. Vi kigger ikke kun på antallet af stjerner, men finder de hoteller, der har den rette stemning, beliggenhed og faciliteter til at ramme om en uforglemmelig og komfortabel ferie på Koh Lipe. Fordi vi kender de bedste hoteller på Koh Lipe, kan vi anbefale dig netop det, som vil passe til dine ønsker for ferien.

Selvom Koh Lipe kun er tre kilometer på den lange led, er det en ø, hvor du har lyst til at blive hængende. Når du ikke daser på en af de smukke strande eller eventuelt hotellets pool indbyder havet omkring øen til dykning og snorkling, eller du kan tage på udflugt til nogle af de ubeboede naboøerne og udvalgte snorkelsteder. Hjemme på dit hotel kan du slutte dagen af med at nyde solnedgangen og bagefter sætte dig til rette på en restaurant i strandkanten.

Kort over hoteller på Koh Lipe

Herunder kan du se et kort over vores håndplukkede hoteller på Koh Lipe. På kortet kan du se, hvor de forskellige hoteller og resorts er placeret i forhold til hinanden på øen. Hos Thailand Tours tilbyder vi kun hoteller på Koh Lipe, som vi selv kan stå inde for, og mange af dem har vi selv besøgt og vurderet personligt. Klik på det enkelte hotel for at læse vores personlige beskrivelse. Her kan du også se flere foto og fakta om hotellerne.

Strandhoteller på Koh Lipe

Vil du bo på et strandhotel på Koh Lipe? Der er gode chancer for at bo, så du har det fine og bløde sand få skridt fra dit hotel. Pattaya Beach er den mest populære og livlige strand på øen. Sunrise Beach tilbyder en lidt mere afslappet stemning og fantastiske solopgange, mens Sunset Beach, som navnet antyder, er det perfekte sted at bo, hvis du vil kunne nyde solnedgangen, ligesom den har en smuk udsigt til naboøen Koh Adang.

På en lille ø som Koh Lipe, hvor det er afslapning ved det klare hav, der er den største attraktion, er det oplagt at vælge et strandhotel. Vi har gjort det nemt for dig at vælge, da vi allerede omhyggeligt har udvalgt dem, hvor stemning, beliggenhed og faciliteter går op i en højere enhed. vi har både strandhoteller, der er velegnede til en familierferie med børn og til dig, der sammen med din partner søger en fredelig oase. Se vores udvalg herunder eller gå til siden med alle vores strandhoteller og beach resorts i Thailand her.

Bungalows og villaer på Koh Lipe

Vil du have lidt mere luft omkring dig i ferien med et sted, der føles mere som dit eget lille fristed frem for et hotelværelse? Så er en villa på Koh Lipe måske det helt rette valg. Her får du typisk din egen indgang, din egen terrasse og bedre mulighed for at trække dig tilbage, når du har brug for det uden at skulle dele området med andre gæster.

På Koh Lipe finder du bungalows og villaer i både den ene og den anden ende af skalaen med både enkle, charmerende bungalows tæt på stranden til mere luksuriøse villaer med privat pool. Fælles for denne form for ferieboliger er følelsen af, at du har et hjem på øen. En villa eller bungalow er oplagt, hvis du rejser som par og gerne vil have den der ekstra fornemmelse af privatliv med en terrasse kun for jer to, morgenmad i jeres eget tempo og aftener uden forstyrrelser. Men det er ofte også et godt valg for familier med børn, hvor det kan være guld værd at have lidt mere plads at boltre sig på og at bo et sted, hvor de små kan lægges i seng, mens de voksne stadig sidder ude og nyder aftenen.

Se vores udvalg herunder, eller gå til siden med villaer og bungalows i Thailand her.

Hvor skal man bo på Koh Lipe?

Koh Lipe er ikke stor. Du kan sagtens nå at udforske det meste af øen i løbet af en uge. Det er en del af charmen. Men selv på en lille ø som denne kan det godt betyde noget, hvor du vælger at bo. Ikke fordi der er meget livlige områder på Koh Lipe, som man kender det fra større feriedestinationer, men stemningen kan alligevel være forskellig afhængigt af, hvor du bor.

Der er forskel på at vågne op i en villa ved en stille, afsides bugt, hvor du måske deler strand med en håndfuld andre gæster, og så at bo ved et større resort i et af de områder, hvor der er flere restauranter og barer inden for gåafstand. Ingen af delene er nødvendigvis bedre end det andet. Det handler meget om, hvad du er til, og hvem du rejser med.

Vil du have maksimal ro, eller vil du gerne have, at det er let at gå ud og spise og måske møde andre rejsende? Det er den slags spørgsmål, vi er klar til at hjælpe dig med at afklare, så dit valg af hotel på Koh Lipe også kommer til at matche den stemning, du ønsker.

Booker du dit hotel på Koh Lipe med Thailand Tours, er din ferie naturligvis omfattet af rejsegaranti. Det kan vi tilbyde, fordi vi er medlem af Rejsegarantifonden og leverer dit ophold på Koh Lipe som en pakkerejse, der inkluderer hotel/resort, flybillet og evt. transfer. Vi kan også sammensætte en rejse til dig, hvor Koh Lipe indgår som en del af en rundrejse i Thailand med øhop mellem en række af de smukkeste bountyøer.

Se også vores guide til et ø-hop i Thailand med børn →

Sidse

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med Thailand

…og give dig trygge, ærlige råd fra et land, jeg kender helt ind under rejsehuden.

Sidse er en meget erfaren rejsekonsulent og har besøgt Thailand mere end 20 gange og har derfor et godt greb om både hotelklassikere, de små detaljer og de steder, der kræver lidt lokalkendskab. Hun er især begejstret for Thailands natur, de frodige landskaber, rolige bugter og lune havtemperaturer, der nærmest har forstået hele konceptet med ferie. Dertil kommer den thailandske gæstfrihed og det høje serviceniveau, som Sidse formidler med både erfaring, ro og ægte Thailandsglæde.

Ring til os:
42 64 49 47

Rul til toppen