Rejser til Koh Lipe 2025
En rejse til Koh Lipe er indbegrebet af tropisk afslapning og slow living. Hos Thailand Tours er vi defor ikke bange for at kalde Koh Lipe en af vores favoritter. Faktisk burde alle prøve at holde ferie på Koh Lipe bare en gang i livet.
Længes du efter en pause fra den grå hverdag? At stå på det bløde, hvide sand, mens det lune, krystalklare hav kærtegner dine bare fødder? Så rejs til Koh Lipe! I dette thailandske tropeparadis føles det som om tiden går en tand langsommere, og havets beroligende bølgeslag giver plads til refleksion og fordybelse. Den lille ø er ideel til både par på romantisk ferie og børnefamilier, der søger rejser med en god kombination af eventyr og ren afslapning.
Find din ferie til Koh Lipe hos Thailand Tours
Tag en tur med søgemaskinen og se de mange dejlige rejser til Koh Lipe. Hos Thailand Tours er vi dine lokale eksperter, som håndplukker de bedste hoteller og sammensætter din ferie på Koh Lipe med årtiers erfaring i rygsækken.
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
Jeg er ekspert på Thailand
Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand
“Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…”
En rejse til Koh Lipe med Thailand Tours
På selve Koh Lipe handler ferien først og fremmest om det afslappende strandliv. Her kan du tilbringe dagene med blot at ligge i en hængekøje med en god bog, tage en svømmetur i det indbydende hav eller nyde en langsom gåtur langs stranden. Og trods øens beskedne størrelse er her et bredt udvalg af fantastiske strande at vælge mellem, hver med sin egen unikke charme og atmosfære. Uanset om du foretrækker en lang strand med aktiviteter og restauranter inden for kort rækkevidde, eller en mere afsondret badevig, hvor du kan nyde roen og stilheden, finder du det på Koh Lipe.
Koh Lipe er Thailands svar på Maldiverne
Koh Lipe ligger i det sydligste Thailand i Andamanerhavet, tæt på grænsen til Malaysia. Mod øst ligger den malaysiske naboø Langkawi, der er et populære rejsemål. Til sammenligning er Koh Lipe lillebitte. Øen er en del af Tarutao National Marine Park, som består af en gruppe uspolerede øer, der er kendt for deres enestående bounty-skønhed. En entréafgift til nationalparken opkræves af alle besøgende (kun kontanter).
Koh Lipe, som ofte beskrives som “Maldiverne i Thailand”, er den eneste beboede ø i parken og har en omkreds på kun 8 km, hvilket gør det overkommeligt at udforske øen mest til fods.
Øen er hjemsted for omkring 500 Urak Lawoi-havnomader, som er efterkommere af øens første indbyggere. De bor i små landsbyer, hovedsageligt på den østlige side af øen nær Sunrise Beach. De fleste lever stadig af fiskeri og landbrug.
Turismen på Koh Lipe har taget fart siden 1990’erne. I dag tiltrækker den smukke ø sig besøgende fra alle verdenshjørner. Der er derfor ofte rig lejlighed til at mødes med andre rejsende, dele historier, grine sammen og knytte bånd til forskellige kulturer. Strandene er desuden stadig lige så indbydende, havet lige så klart, og solnedgangene lige så betagende som altid. Ganske vist betyder turismen, at der ikke længere er tale om en helt uberørt ø. Men omvendt kan man takke den øgede turisme for den opblomstring af faciliteter, restauranter, butikker og aktiviteter, som giver dig endnu flere muligheder for at nyde din ferie.
Find din drømmerejse til Koh Lipe, Thailand
Kort fortalt er en rejse til Koh Lipe perfekt for dig, hvis din næste ferie skal byde på ægte tropeidyl med bouty-strande og en afslappende atmosfære. Uanset om du rejser som par eller med familien, vil du hurtigt opdage, at der på denne lille ø er garanti for mange uforglemmelig ferieoplevelse. Pak din kuffert (med let sommertøj) og forbered dig på et eventyr i paradis!
Mad og drikke
For en sådan lille ø byder Koh Lipe på en forbløffende kulinarisk mangfoldighed. Med alt fra traditionelle thailandske retter med friskfanget fisk og skaldyr til internationale delikatesser, vil madelskere blive forkælet her. Der er noget for enhver smag, uanset om du søger en intim middag ved stranden med din partner eller en familievenlig restaurant, hvor børnene kan få deres nye yndlingsretter. Prisniveauet på øen er overraskende rimeligt, hvilket gør det muligt at dykke ned i en verden af smagsoplevelser uden risiko for at sprænge feriebudgettet.
Mens Koh Lipe ikke ligefrem er kendt for sit pulserende natteliv på samme måde som nogle andre thailandske destinationer, byder øen stadig på en ganske livlig hovedgade, Walking Street, hvor der ligger stribevis af butikker, dykkercentre, spisesteder og barer side om side. Nogle steder er der liv og leben til langt ud på aftenen. Generelt er stemningen på Koh Lipe også om aftenen dog forholdsvis afdæmpet. Mange som rejser hertil foretrækker blot at nyde stille aftener ved stranden med blide bølger som eneste baggrundsmusik.
Strande på Koh Lipe
Pattaya Beach er den mest livlige strand på øen og er perfekt til solbadning, svømning og vandsport. Det er dog også her bådene fra fastlandet og naboøerne lægger til, så vil du bade, skal du søge mod den anden ende af stranden. Sunrise Beach er især kendt for de betagende solopgange og mere rolige atmosfære. Et ideelt sted for snorkling med dens farverige koralrev tæt på kysten.
Øen har naturligvis også en Sunset Beach. Som navnet antyder, er det stedet at beundre en uforglemmelig solnedgang. Denne strand er mindre og mere afsondret, hvilket gør den perfekt til afslapning i løbet af dagen inde folk samles for at nyde solnedgangen.
Udover de tre større strande kan du på en rejse til Koh Lipe også nyde stemningen af tropeparadis på en række mindre strande, der gemmer sig i små bugter.
Koh Lipe for børn
Koh Lipe er det ideelle valg jer, der rejser som børnefamilie og drømmer om en ferie med fokus på afslapning og kvalitetstid på nogle af Thailands mest idylliske strande. Her er en enkel skønhed, der inviterer til nærvær og fælles oplevelser uden forstyrrelser fra det hektiske hverdagsliv.
På Koh Lipe finder I en rolig oase, hvor dagene let kan tilbringes med at bygge sandslotte, bade i det krystalklare vand og nyde solens stråler. De kridhvide strand er et naturligt samlingspunkt, hvor hele familien kan slappe af, lege og skabe nye ferieminder.
Snorkling er en anden aktivitet, som hele familien kan få stor fornøjelse af. Selv de mindste kan deltage og blive forundret over det farverige liv, der mange steder findes lige under havets overflade. Det er en fantastisk måde at introducere børnene til naturens vidundere på en sjov og spændende måde.
Maden på Koh Lipe er en anden fornøjelse, som I kan glæde jer til. Lokale restauranter byder på friske, smagfulde retter, der giver jer mulighed for at smage på øens traditioner. Det er også en god måde at introducere børnene til nye smagsoplevelser og lære om andre kulturer gennem deres køkken.
For at tilføje et eventyrligt element til jeres ferie, kan små ekspeditioner til naboøerne anbefales. Disse øer byder på jungle og øde strande, perfekte for en dagstur. Udforsk den frodige natur, opdag skjulte strande og nyd følelsen af eventyr sammen som familie.
Ferie på Koh Lipe er en chance for at I kan koble helt af fra den travle hverdag og tilbringe uvurderlig tid sammen som familie. Her er ingen larmende forlystelsesparker eller behov for stramme tidsplaner. I stedet kan I se frem til en ferie, hvor I kan nyde de eksotiske omgivelser og lade batterierne op.
Aktiviteter og seværdigheder
Koh Lipe er ikke kun et sted for strandelskere. Omgivet af et azurblåt, klart med farverigt liv under overfalden er snorkling og dykning to af de mest populære aktiviteter på rejser til denne lille ø. For dig der foretrækker at blive oven vande, kan kajakroning rundt om øen eller en bådtur til de nærliggende ubefolkede øer være en ligeså uforglemmelig oplevelse.
Rejser du til Koh Lipe, kan du ikke forvente et væld af historiske og kulturelle seværdigheder. Til gengæld kan du nemt bruge det meste af ferien på øhop mellem de idylliske småøer i nationalparken for at nyde uberørte strande og skjulte, blå laguner.
Sammenligningen med Maldiverne skyldes uden tvivl især de fantastiske muligheder for at snorkle på en rejse til Koh Lipe. Få steder i verden har du så mange fremragende snorkelsteder inden for kort rækkevidde. Der er masser at se under vandet direkte fra øens strande. Dagsture med en longtail-båd, hvor I besøger en række udvalgte snorkelsteder, kan dog også varmt anbefales.
Vejret på Koh Lipe
Når du træder ud af din hytte eller bungalow, vil du blive mødt af sollys, der bader øen i en varm glød det meste af året. Koh Lipe har en tropisk klima med en tør sæson fra november til april og en regnsæson fra maj til oktober, også kendt som monsunperioderne.
Ikke så overraskende er tørsæsonen den mest populære tid at rejse til Koh Lipe på, især mellem december og februar, hvor temperaturerne er mest behagelige, og risikoen for regn er mindst. Selvom himlen i regnsæsonen kan åbne sig med imponerende tropiske regnskyl, er der normalt stadig mange solskinstimer i løbet af dagen. For dig, der vil dele øen med færre turister og en mere afslappet atmosfære, kan en rejse hertil i den regnfulde monsunsæson være et attraktivt valg. Det er dog værd at bemærke, at havet kan være mere oprørt i disse måneder, hvilket kan påvirke bådture og nogle vandsportsaktiviteter.
Havet omkring Koh Lipe er behageligt varmt året rundt (omkring 28-29 grader).
Markeder og shopping
Det er nok de færreste, som rejser til Koh Lipe udelukkende med shopping for øje. Men selvom det er en lille ø, er der faktisk ganske gode muligheder for at købe både de daglige fornødenheder og for at shoppe bare for fornøjelsens skyld. Det er så ikke til at komme uden om Walking Street. Det er ikke det eneste sted at handle, men det er ubetinget øens pulserende handelshjerte.
Walking Street er mere end blot en handelsgade; det er et levende centrum, hvor øen især efter solnedgang virkelig kommer til live. Her finder du alt fra praktiske butikker som 7-Eleven, et praktisk minimarked, til et apotek, der sikrer at alt, hvad du måtte have brug for, er inden for rækkevidde.
Det der virkelig gør Walking Street speciel, er dog de mange små butikker, der tilbyder et spændende udvalg af lokale varer. Her kan du gå på opdagelse i butikker fyldt med alt fra farverigt strandtøj til fint lokalt kunsthåndværk. De shoppingglade kan godt bruge noget tid på at slentre rundt blandt butikker for at finde det helt rigtige souvenir. Måske falder du over et stykke traditionelt håndværk, der fanger øjet, eller noget flot tøj, der perfekt fanger øens afslappede atmosfære.
Der er hæveautomater, men for en sikkerheds skyld er det en god ide også at have nogle med til øen. Det sker af og til, at de lokale hæveautomater løber tør.
Transport på Koh Lipe
På Koh Lipe er der ingen biler. De primære transportmidler er gang, cykel eller de små lokale motorcykeltaxier med sidevogn. Holder du dig til vejen, kan du gå de omkring 3 km på langs af øen på omkring 45 minutter. Sidst, men ikke mindst, kan du hoppe på en longtail-båd, som fragter dig til ethvert sted på øens kyst. Det er en chance for også at nyde de mere afsidesliggende strande.
Sport og træning
Koh Lipe er et paradis for livsnydere. Her kan hele ferien nemt gå med bare at dase på de fantastiske bounty-strande og nyde det eksotiske lokale køkkens mange lækkerier. Denne idylliske ø er dog samtidig det perfekte rejsemål for dig, der ønsker at kombinere afslapning med lidt mere aktive eventyr.
En populær aktivitet er sejlture i kajak. Forestil dig at glide gennem det krystalklare vand og måske endda tage turen til den nærliggende ø, Koh Adang. Her kan du vandre op til et af udsigtspunkterne, hvor du belønnes med en enestående udsigt tilbage hen over det azurblå hav mod Koh Lipe – en perfekt måde at kombinere motion og naturoplevelser på.
Når det gælder en aktiv ferie, er Koh Lipe dog især kendt for snorkling og dykning. Du kan snorkle direkte fra stranden og her møde meget af det farverige liv lige under overfladen. Står snorkling og måske endda dykning højt på ønskelisten for ferien, kan det også varmt anbefales at bruge nogle dage på bådudflugter til nogle af områdets bedste snorkle- og dykkersteder. På disse ture er der typisk også indlagt stop ved berørte strande på småøer.
Efter en dag med aktiviteter, kan du velfortjent slutte af med en afslappende massage. På Koh Lipe er der mange wellness-tilbud, hvor du kan forkæle dig selv og slappe af i de kyndige hænder af lokale massører.
Uanset om du er en ivrig dykker, kajakroer, eller blot ønsker at holde formen lidt ved lige, mens du nyder ferieparadiset Koh Lipe, er der altså rig mulighed for det.
Flyrejsen og transfer
Fra Bangkok er der indenrigsfly til Hat Yai, der udover at være den største by i det sydlige Thailand har den nærmeste lufthavn til Koh Lipe. Herfra kører man til havnebyen Pak Bara (ca. 1,5 time) og sejler ud Koh Lipe (ca. 1,5 time).
Selvom Koh Lipe er en fjern perle, er den således relativt nem at komme til. I højsæsonen er der også direkte bådforbindelser dertil fra øer som Langkawi, Phi Phi og Phuket. Det er derfor også oplagt at rejse til Koh Lipe som del af en ferie med ø-hop.
Vil du gerne lettest muligt frem til øen, kan du med fordel bestille transfer i forvejen. Så kan du med ro i sindet flyve mod Thailand og vide, at der er sørget for transporten fra lufthavnen helt ud til øen.
Det er også muligt at besøge Koh Lipe som del af en af vores populære rundrejser i Thailand, fx. i kombination med nærliggende Koh Lanta. Flere af de mest populære hoteller på Koh Lipe indgår i vores nøje planlagte pakkerejser og ligger direkte ud til skønne strande.