Hoteller & Resorts på Koh Lanta

Rejser til Thailand » Rejser til Koh Lanta » Hoteller på Koh Lanta
Fremragende 5 stjerner

Book hotel eller beach resort på Koh Lanta med Thailand Tours

Koh Lanta er en ægte lille perle af et rejsemål i Andamanhavet, og en af Thailands mest betagende ødestinationer. Det mærker du, lige så snart du går i land. Du møder lange, gyldne strande, små landsbyer langs kysten og en stemning, der er mere afslappet end på mange andre thailandske øer. Koh Lanta er et rejsemål, som har alt det, man har brug for i en ferie. Det gælder også hotellerne, som er lige så varierede som øen selv.

Hos Thailand Tours udvælger vi løbende de bedste hoteller på øen til vores gæster. Med rummelige værelser, gode faciliteter og tæt på populære strande, som mange børnefamilier sætter stor pris på. De gode hoteller kommer i alle prisklasser, og et godt resort med pool og flere restauranter splitter ikke nødvendigvis feriebudgettet ad her. Her finder du alle rejser til Koh Lanta →

De bedste hoteller på Koh Lanta 2026

Hotellerne på Koh Lanta kan opfylde de fleste feriedrømme. Her kan du vælge mellem alt hyggelige bungalows gemt blandt kokospalmerne til større strandresorts med masser af familievenlige faciliteter. Ikke så overraskende på denne langstrakte ø har du gode chancer for at bo helt tæt på havet. På disse hoteller flyder dagene let afsted mellem strandture, solnedgange og små udflugter rundt på øen. Alle hotellerne du ser i vores udvalg er alle nøje håndplukkede, uanset hvor mange stjerner de har. Hos Thailand Tours handler det ikke kun om pris og kategorier, men om stemning, beliggenhed og den oplevelse, du tager med hjem.

Strandhoteller på Koh Lanta

Findes der overhovedet andet end strandhoteller på Koh Lanta? Jo, det gør der, men der er ingen tvivl om, at det er hotellerne langs kysten, mange forelsker sig i. Og det er ikke svært at se hvorfor. De lange, flotte strande er perfekte til både morgendukkerter, afslappede eftermiddage og smukke solnedgange, og strandhotellerne giver dig alt det bedste af øens stemning lige uden for døren.

Vælger du et strandhotel på Koh Lanta, kan du bo helt ned til sandet eller måske en smule tilbagetrukket oppe blandt palmerne. Nogle steder ligger dit beach resort tæt på restaurant- og butiksliv, mens andre steder emmer at fredfyldt ferie. Uanset hvad du vælger, er nærheden til det azurblå hav en stor del af charmen på Koh Lanta, og strandhotellerne er den nemmeste måde at få det hele med. Se også alle vores strandhoteller og beach resorts i Thailand her.

Familiehoteller på Koh Lanta

Beliggenhed er selvfølgelig vigtig, men hvis du rejser med familien, er det mindst lige så afgørende at vælge et hotel, hvor I får de rette rammer til at nyde ferien sammen. Og også her skuffer Koh Lanta bestemt ikke! Øen er kendt for sine familievenlige hoteller, der ikke bare ligger godt, men har har alt det, man har brug for på en rejse med børn.

De familievenlige hoteller på Koh Lanta giver jer god plads, praktiske løsninger og en afslappet atmosfære, hvor både store og små hurtigt føler sig hjemme. Kombiner det med øens trygge omgivelser, relativt korte afstande og masser af små eventyr, der passer perfekt til familier, så er det ikke svært at forstå, hvorfor Koh Lanta er blevet en favorit blandt familier, der gerne vil have en ferie med oplevelser og fælles kvalitetstid. Se vores børnevenlige familiehoteller på Koh Lanta herunder, eller gå til siden med alle familiehoteller i Thailand her.

Luksushoteller på Koh Lanta

Uanset om du rejser med hele familien eller blot som par, kan det være, at netop denne rejse til Koh Lanta skal være noget helt særligt. Og hvis du gerne vil løfte ferien et niveau op, er det oplagt at checke ind på et luksushotel på Koh Lanta. Her er det ikke kun servicen, der er i top. Omgivelserne er også gennemført lækre og skabt til, at du får lyst til at blive hængende og bare nyde dagen på hotellet.

Luksus kan være ekstra elegant indrettede værelser med havudsigt, private poolområder, afslappende spabehandlinger eller egen restaurant, hvor maden bliver en oplevelse i sig selv. På et luksushotel i Koh Lanta får du med andre ord rammer for ferien, der i sig selv er en oplevelse. Se vores håndplukkede luksushoteller på Koh Lanta herunder, eller klik videre til oversigten over alle luksushoteller i Thailand her.

Billige hoteller på Koh Lanta

Hotellerne på Koh Lanta er bestemt ikke kun for dem, der ikke kigger så meget på prisen. Øen har et stort udvalg af budgetvenlige steder, og et billigt hotel på Koh Lanta er på ingen måde ensbetydende med den primitive indkvartering, som de første ferierejsende i sin tid måtte tage til takke med. Tværtimod får du på de billige hoteller og resorts stadig god komfort, pæne værelser og den smilende, varme service, som Thailand er så kendt for.

Kategorien af billige hoteller er desuden bredt favnende. Det kan være både charmerende villaer til strandresorts. I skuldersæsonen eller andre perioder med særtilbud eller kampagner kan du endda være heldig, at nogle af de lidt dyrere hoteller sniger sig med i den prisvenlige kategori. Så er der virkelig mulighed for at bo godt, uden at budgettet løber af med dig. Vil du gerne have besked, når der er eksklusive rejsetilbud, kan du med fordel tilmelde dig nyhedsbrevet fra Thailand Tours.

Adults Only - voksenhoteller på Koh Lanta

Adults Only-hoteller på Koh Lanta er et godt valg, hvis du gerne vil bo et sted med en lidt mere fredelig atmosfære. Det handler ikke om, at man som familie ikke må bo der, men om, at der er en aldersgrænse, som typisk ligger på enten 12, 16 eller 18 år. Det betyder altså, at disse voksenhoteller på Koh Lanta ikke er for de mindste feriegæster, der, charmerende som de ellers er, nogle gange fylder lidt meget og kan kræve både plads og tålmodighed fra omgivelserne.

Vælger du et voksenhotel, kan du i stedet bo et sted, hvor roen fylder lidt mere. Det giver bedre plads til stille morgener ved poolen, afslappede eftermiddage i skyggen, hyggelige loungeområder og en generel stemning, hvor tingene typisk foregår i et lidt roligere tempo.

Hvis du ønsker en ferie, hvor du kan slappe af uden de mindste børns livlige energi omkring dig, kan det varmt anbefales at kigge nærmere herunder på vores Adults Only-hoteller på Koh Lanta. Se også det store udvalg af adults only-hoteller i resten af Thailand ved at klikke her

Bungalows og villaer på Koh Lanta

Uanset om du rejser med mindre børn eller skal afsted på en rigtig livsnyderferie som par, er en bungalow eller villa på Koh Lanta en skøn måde at få lidt mere plads og private rammer på. Med en villa får I en base, som I kan trække jer tilbage til, brede jer lidt mere og nyde ferien i jeres helt eget tempo.

Det betyder ikke nødvendigvis, at villaerne ligger afsides eller isoleret. Ofte ligger de tæt på både strand, pool og resortets øvrige faciliteter. Men der følger alligevel ofte lidt ekstra udenomsplads med. Det kan eventuelt være en terrasse, hvor I kan sidde om aftenen, et lille område foran jeres bolig, hvor børnene kan lege, som giver en følelse af, at I har jeres eget lille ferieparadis. Se vores udvalg på Koh Lanta herunder, eller gå til siden med villaer og bungalows i Thailand her.

All inclusive-hoteller på Koh Lanta

Også på Koh Lanta finder du farverige markeder med duftende gadekøkkener og små familiedrevne restauranter, hvor traditionelle thailandske retter serveres med et smil og ofte til forbavsende lave priser. Men selvom du næsten overalt på øen kan spise både godt og billigt lokalt, kan et All inclusive-hotel på Koh Lanta være en ekstra tryghed og bekvemmelighed på de dage, hvor du bare vil gøre det nemt for dig selv.

På et hotel med All inclusive er måltiderne allerede tænkt ind, så du ikke behøver tage stilling til, hvor I skal spise hver aften, eller om børnene er sultne mellem måltiderne. All inclusive giver dig en base, hvor du altid kan vende hjem til et godt måltid og en kølig drink. Det er perfekt efter en dag på stranden, en udflugt eller en snorkletur i det klare vand, hvor det måske bare skal være nemt at stille sulten.

Selvom all inclusive ikke er så udbredt på Koh Lanta (eller i resten af Thailand), findes der alligevel et nogle gode muligheder. Og vi hjælper dig naturligvis gerne med at finde det helt rigtige hotel med dette tilbud, hvis det er den feriestil, der passer bedst til dig. Herunder kan du se et par udvalgte All Inclusive-hoteller i på Koh Lanta, og…

…du finder alle de all inclusive-hoteller, vi tilbyder i Thailand, lige her →

Hvor skal man bo på Koh Lanta?

Koh Lanta er et sted, hvor du kan slappe af på smukke strande, nyde naturens skønhed, og opleve en autentisk side af thailandsk kultur. Med sin kombination af naturlig skønhed, kulturel rigdom og afslappende atmosfære, tilbyder Koh Lanta en uforglemmelig oplevelse for enhver rejsende. Så hvis du planlægger en tur til Thailand, overvej at inkludere Koh Lanta på din liste – et sted, hvor ro og skønhed går hånd i hånd.

Hos Thailand Tours hjælper vi dig hele vejen. Vi sørger for at at hotellet eller resortet ligger godt og med direkte adgang til en lækker strand hvis det er vigtigt for dig og din familie. Måske der skal være restaurant eller spa på hotellet? Eller privat pool? Vi prioriterer hoteller i Koh Lanta med imødekommende personale og lækre værelser som vores gæster anmelder helt i top. Og vi leverer selv en fantastisk service fra booking til hjemrejse, så du aldrig er i tvivl om, at en ferie er til for at du skal slappe af.

Læs den fulde guide til, hvor man skal bo på Koh Lanta her →

Mere information
Se alle vores hoteller og resorts i Thailand her →

Sidse

Jeg er ekspert på Thailand

Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand

"Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…"

Ring til os:
42 64 49 47

Rul til toppen