Koh Kood Paradise Beach Resort
Strandro, villaer og god værdi på Koh Kood
Koh Kood er ikke øen, man rejser til for larmende strandbarer og store shoppingcentre. Heldigvis. Her handler ferien mere om klart vand, grøn jungle, små veje, vandfald og den særlige stilhed, der opstår, når tempoet falder helt ned i sandalerne.
Direkte ved Ao Tapao Beach ligger Koh Kood Paradise Beach Resort - et hyggeligt og prisfornuftigt resort med både værelser og villaer, en attraktiv strandbeliggenhed og mange gæster, der vender tilbage år efter år. Ikke fordi her er overdådig luksus og design i verdensklasse. Men fordi resortet rammer noget ret vigtigt: beliggenhed, atmosfære og en afslappet feriefornemmelse, der passer godt til Koh Kood.
Atmosfære og målgruppe
Koh Kood Paradise Beach Resort passer godt til jer, der gerne vil bo direkte ved stranden uden at betale for et af øens dyreste resorts. Her er stemningen uformel, rolig og lidt “kom som du er”-agtig. På den gode måde. Når stranden ligger lige foran dig, og aftenen kan slutte med solnedgang over bugten, behøver ferien ikke nødvendigvis meget mere pynt.
Her skal man nok ikke forvente et boutiquehotel med hvide handsker og perfekt kurateret minimalisme. Til gengæld får man en rar, ligetil og tropisk feriebase med god plads til bare at være. Og det kan Koh Kood altså noget med.
Beliggenhed - direkte ved Ao Tapao Beach
Resortet ligger ved Ao Tapao Beach, tæt på øens pier-område, hvilket gør ankomsten relativt nem sammenlignet med flere mere afsidesliggende steder på Koh Kood.
Ao Tapao er en af Koh Koods mere attraktive strande med blødt sand, roligt vand og gode muligheder for lange stranddage. Her er du samtidig tæt nok på små lokale steder, scooterudlejning og øens enkle hverdagsliv til, at du ikke føler dig helt afskåret.
Fra hotellet er det oplagt at opleve
- Ao Tapao Beach: strandliv, solnedgange og rolige badedage
- Klong Chao Waterfall: et af Koh Koods mest kendte vandfald
- Klong Chao Beach: hyggelig strand, restauranter og strandbarer
- Bang Bao Bay: bugt med klart vand og afslappet stemning
- Fisherman villages: små lokale landsbyer med enkel ø-charme
- Kajak eller paddleboard: oplagt i det rolige vand omkring øen
- Snorkling og bådture: udflugter til nærliggende rev og småøer
Koh Kood er ikke en ø, der skal overplanlægges. Den kan med fordel opleves i små dagsetaper. En strandtur her. Et vandfald dér. Og så en del timer, hvor man ikke rigtigt laver noget. Det er næsten obligatorisk.
Værelser og villaer
Koh Kood Paradise Beach Resort tilbyder både værelser, bungalows og villaer, så der er lidt forskelligt at vælge imellem alt efter budget og ferieform (villaer og bungalows er de mest populære). Vælg mellem eksempelvis Superior Garden View, Deluxe Bungalow, Garden Villa, Deluxe Villa og Beachfront Deluxe. Størrelsen varierer alt efter værelsestype, men m2 starter fra ca. 40 og opad.
Indretningen er enkel, lys og tropisk uden at blive overdådig. Her er fokus på funktionalitet, plads og nærhed til naturen. Villaerne ligger spredt i haven, og flere har egen terrasse, hvor du kan sidde med kaffe, bog eller bare den der lidt tomme feriestirren, som faktisk er undervurderet.
Værelserne har typisk:
Aircondition, gratis WiFi, fladskærms-TV, kaffe- og tefaciliteter, safetyboks, balkon eller terrasse.
Pool, strand og faciliteter
Koh Kood Paradise Beach Resort største facilitet er uden tvivl stranden. Den ligger lige foran hotellet, og det er her, meget af ferien kommer til at foregå. Med en bog i hånden, fødderne i sandet og lyden af bølger, der ikke har travlt nogen steder hen.
Mad og stemning
I hotellets restaurant serveres thailandske og internationale retter. Her spiser man ikke nødvendigvis for at få en stor, gastronomisk åbenbaring hver aften. Man spiser for at nyde en middag tilsat udsigt - perfekt måde at lade dagen glide stille over i aften. Og på Koh Kood kan det faktisk være rigeligt.
Vil du ud, findes der sm,å lokale restauranter og enkle spisesteder i området. Mange vælger også at leje scooter og køre ud til andre strande eller bugter i løbet af ferien.
Kort sagt
Koh Kood Paradise Beach Resort er et rigtig fint valg til dig, der vil bo direkte ved stranden på Koh Kood og få god værdi for pengene.
Det er ikke øens mest eksklusive resort.
Det er heller ikke meningen.
Til gengæld får du en attraktiv beliggenhed, både værelser og villaer, rolig ø-stemning og en strand, der hurtigt overtager hovedrollen. Et sted for dig, der gerne vil have Koh Kood uden for mange dikkedarer - men med sand, solnedgang og feriero i rigelige mængder.
Koh Kood Paradise Beach Resort
128 Tambon Ko Kut
23000 Ko Kut District, Trat, Thailand
Attraktioner og afstande til hotellet
- Ao Tapao Beach: Rolig strand lige ved resortet – ca. 50 m
- Ao Noi Beach: Lille bugt med pier og klart vand – ca. 1,1 km
- Klong Chao Beach: Populær strand med blødt sand – ca. 1,9 km
- Klong Chao Waterfall: Jungle-vandfald med bademulighed – ca. 2,5 km
- Ban Khlong Chao: Caféer, restauranter og lokal østemning – ca. 2,8 km
- Klong Yai Kee Waterfall: Fredeligt vandfald i grønne rammer – ca. 3,3 km
- Khlong Lahan Beach: Rolig strand med god plads – ca. 3,6 km
- Secret Sunset Beach: Lille spot til gyldne solnedgange – ca. 3,8 km
- Wat Rat Bamrung: Lokalt tempel nær Ao Tapao – ca. 4 km
- Klong Mad Village: Fiskerlandsby med roligt øliv – ca. 4,5 km
- Ngamkho Beach: Afslappet strand syd for Klong Chao – ca. 5 km
- Bang Bao Beach: Beskyttet bugt med roligt vand – ca. 7 km
- Ao Salad Pier: Øens primære færgepier – ca. 9-10 km
- Ao Yai Fisherman Village: Seafood og pælehuse mod øst – ca. 12 km
- Trat Airport (TDX): Nærmeste lufthavn på fastlandet – ca. 74 km
