Rejser til Koh Jum 2024 og 2025
Koh Jum er en idyllisk perle af en ø i Andamanhavet i det sydlige Thailand. Den er et sandt ferieparadis for dig, der ønsker at være lidt på afstand af den travle turiststrøm. Her kan du faktisk gå rundt på øde strande og nyde godt af stilheden til en forandring.
Denne charmerende ø med en strategisk god placering mellem Krabi og Ko Lanta, er som et skjult skattekammer, der venter på at blive opdaget. Koh Jum er langt mindre kendt end sine naboøer, men netop derfor er en rejse hertil her en chance for at nyde uberørt natur og autentisk thailandsk kultur. Her kan du opleve den ægte essens af Thailand.
Med sine frodige jungle, gyldne sandstrande og det indbydende hav, der omgiver øen, er Koh Jum et sted, hvor tiden kan synes at stå stille. Her slipper du for det hektiske tempo og de overfyldte strande, som man kan finde på de mere kendte destinationer. Den tilbagelænede ø-stemning på Koh Jum er perfekt til at komme helt ned i gear.
Find din rejse hos Thailand Tours
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
En rejse til Koh Jum med Thailand Tours
Koh Jum er en ø, der stadig emmer af ro og ø-idyl. Øens resorts der mest ligger langs de dejlige strande på vestkysten, ligger tilpas spredt ud til, at de har en behagelig atmosfære af ro og afsondrethed.
Selvom de fleste af hotellerne på Koh Jum med tiden har udviklet sig fra at være primitive hytter til at tilbyde høj komfort, har øen formået at bevare sin oprindelige tilbagelænede og afslappede stemning sammenlignet med andre mere kendte destinationer i Thailand. Det skyldes nok til dels, at Koh Jum ikke som for eksempel Koh Phi Phi har verdensberømte strande eller spektakulære udsigtspunkter, som ofte er hovedattraktionerne for turister på ø-hop i regionen. Resultatet er, at mange turister vælger at springe Koh Jum over i jagten på mere kendte attraktioner.
Men det er netop fordi den stadig står lidt i skyggen af områdets mere kendte øer, er en rejse til Koh Jum ideel for dig, der ønsker en ferie væk fra de mest travle turiststrømme. På Koh Jum får du en sjælden mulighed for at nyde det langsomme ø-liv og uforstyrrede strande i et af de mest populære ferieområder i Thailand.
Thailand Tours tilbyder ophold på de mest populære hoteller på Koh Jum og altid med dansk rejsegaranti for fuld sikkerhed på din ferie.
Find din drømmerejse til Koh Jum
Området
Koh Jum ligger i det azurblå Andamanhav lidt syd for Krabi og kendes også som både Koh Jam og Koh Cham, hvorimod den nordlige del af nogle bliver kaldt Koh Puh. Denne ø, som er en del af et betagende øhav, er kun omkring 9 km fra nord- til sydspids. Alligevel er den stor nok til at rumme stor naturskønhed, ikke mindst flotte, uberørte strande. Øen har kun omkring 1500 faste indbyggere, som primært fordeler sig på de tre landsbyer Ban Ko Pu, Ban Ting Rai og Ban Ko Jum. De lokale lever et liv, der er langt fra det hektiske tempo, du måske er vant til.
Formelt set er øen navnemæssigt delt i to: Koh Jum i syd og Koh Pu i nord. Denne opdeling afspejler øens nylige historie. Indtil 1930’erne var hele øen således kendt som Koh Pu. Men nogle familier fra den nærliggende ø Ko Sriboya, der dengang var kendt som Koh Jum, besluttede at slå sig ned på den sydlige del af Koh Pu. Disse nyankomne, drevet af ønsket om at bevare et bånd til deres hjemland, opkaldte denne del af øen efter deres oprindelige hjem, Koh Jum.
Selvom Koh Jum har oplevet en spirende turisme de sidste par årtier, især siden elektriciteten kom til øen, forbliver den stadig en uforstyrret perle i Andamanhavet. Men med verden, der konstant ændrer sig, kan ingen garantere, hvordan dette rolige paradis vil se ud om et årti. Vent derfor ikke med at bestille din rejse til Koh Jum snart for at opleve dens uspolerede skønhed.
Mad og drikke
Du kan på rejsen til Koh Jum se frem til kulinariske oplevelser, som kombinerer autenticitet og enkelhed, der perfekt afspejler øens karakter. Udover de restauranter, som hotellerne selv tilbyder, er der et fint udvalg af lokale restauranter. Især langs med hovedvejen. Disse små, ofte familiedrevne spisesteder er indbegrebet af thailandsk gæstfrihed og giver dig muligheden for at nyde klassiske, velsmagende retter fra det thailandske køkken.
Mens muligheden for at holde en ferie med store madoplevelser, vil du nok hurtigt bemærke, at nattelivet på Koh Jum er meget begrænset, faktisk ofte nærmest ikke-eksisterende uden for resorterne. Hvis du vil nyde en aften under stjernerne med en drink i hånden, er de barer, der findes på nogle af resorterne, din bedste mulighed. Disse barer tilbyder en afslappet og intim atmosfære, hvor du kan nyde en stille aften og lytte til lyden af bølgerne i baggrunden.
Strande på Koh Jum
Badestrandene finder du på øens vestkyst. Fra nord mod syd er det Banyan Bay, Coconut Beach, North Beach, Ting Rai Beach, Magic Beach, Ao Si Beach, Golden Pearl Beach, Andaman Beach og Freedom Beach. Desto længere sydpå du kommer, desto mere lettilgængelige er de de gyldne sandstrande generelt. Til gengæld kan du især mod nord ofte nyde at have den skønne strand og det klare vand næsten for dig selv.
Den nok mest populære strand på øen er Golden Pearl Beach, men selv her føles det ikke overrendt. Koh Jums længste strand er Andaman Beach, der sammen med Golden Pearl Beach lokalt også kaldes for Long Beach. Perfekt til lange gåture langs vandet i solnedgangen! Søger du fredelige idyl er også både Coconut Beach og Ao Si Beach perfekte. De er ganske vist lidt mere afsides, men er små juveler, hvor du kan nyde det fine sand og bølgernes beroligende brusen uforstyrret.
Generelt er strandene på Koh Jum ikke præget af masseturisme, langt fra. Trænger du til en forfriskning i løbet af dagen er der dog flere steder en simpel strandbar i nærheden eller eventuelt et resort. Ved lavvande bliver stranden meget bred, og det kan være svært at komme under uden at skulle langt ud. Det betyder omvendt også, at det ikke er svært at finde børnevenlige strande på Koh Jum, hvis du rejser hertil med familien.
Koh Jum for børn
At holde ferie på Koh Jum som børnefamilie er en enestående mulighed for at tage en velfortjent pause fra den travle hverdag og i stedet fordybe sig i ægte kvalitetstid sammen. Denne rolige ø tilbyder den perfekte ramme for familier, der søger at koble fra og nyde eksotisk ø-idyl sammen i en afslappet afmosfære.
På Koh Jum skal I ikke forvente en overflod af underholdningsmuligheder og forlystelser, som dem man finder på Phuket eller andre større destinationer. I stedet er en rejse til Koh Jum ideel for jer, der vil bruge ferien på det afslappende strandliv. Ved vandet er der desuden basis for mange timers sjov og afslapning for både børn og voksne. Forestil jer dage, hvor I bygger sandslotte, svømmer i det lune hav, eller bare slapper af i skyggen under et palmetræ.
For de mere eventyrlystne familier er der mulighed for at leje en kajak og udforske farvandet omkring øen. Dette er en fantastisk måde at opleve øens natur på. For eksempel magroverne på østkysten er en unik naturoplevelse. I kan også tage på en vandretur op til udsigtspunktet Khao Koh Pu på den nordlige del af øen. Denne moderat udfordrende tur belønnes med betagende udsigter over havet og øen. Stien kan være svær at finde, så det anbefales at hyre en lokal guide.
Vil I se mere af området, er der i højsæsonen også gode muligheder for at tage på guidede bådture rundt til nogle af naboøerne med fantastiske strande og snorklingssteder. De dage, hvor afslapning er i højsædet, kan hele familien nyde tiden i en hængekøje eller ved poolen med en god bog. På Koh Jum handler det om at sætte tempoet ned og nyde hinandens selskab.
Aktiviteter og seværdigheder
Koh Jum er en destination, der inviterer til ro og afslapning snarere end en hektisk ferie med et overfyldt aktivitetsprogram. Øen er perfekt for dig, der ønsker at trække stikket ud og nyde en mere tilbagelænet rejseoplevelse. Men selvom Koh Jums største appel ligger i dens rolige strandliv og naturlige skønhed, er der også andre aktiviteter at tage sig til, som kan give din rejse en ekstra dimension.
For eventyrlystne sjæle er der for eksempel mulighed for at leje en kajak og udforske østkystens mangrover. Det er en chance for at opleve øens unikke økosystem på tæt hold. En anden måde at udforske øen på er ved at leje en cykel. Øen er ret flad, så cyklen er en nem måde at besøge andre strande eller udforske de små, charmerende landsbyer og få et indblik i det lokale liv på Koh Jum.
I højsæsonen er Koh Jum også et udmærket udgangspunkt for bådudflugter til naboøerne her ved Krabi. Det kan være en mulighed for at se opleve mere af området, der inkluderer fremragende steder til snorkling og dykning på farverige koralrev.
Vejret på Koh Jum
Set med skandinaviske øjne er det varmt i det sydlige Thailand året rundt. Som det generelt gælder for øerne på landets vestkyst er det bedste tidspunkt at rejser til Koh Jum mellem december og april. Det er den mest tørre sæson med flest solrige dage og et klart, roligt hav at svømme i
I løbet af regnsæsonen, der normalt strækker sig fra maj til oktober, bringer den sydvestlige monsun hyppige regnbyer med sig. Men også i den såkaldte tørtid, er det dog ikke helt usædvanligt med nogle enkelte, korte byger, særligt i november og april. Øen forbliver derfor frodig hele året.
Markeder og shopping
Det siger nok næsten sig selv, at du ikke finder store shoppingcentre eller lange butiksstrøg på Koh Jum. Der er dog et fornuftigt udvalg af minimarkeder i de små landsbyer, hvor du kan få de fleste af de fornødenheder i løbet af ferien. Ligeledes er der enkelte mindre butikker og kiosker med kolde drikke, snacks, strandudstyr og souvenirs. Bemærk, at der i skrivende stund ikke er hæveautomater på Koh Jum, så medbring kontanter.
Transport på Koh Jum
Transportmulighederne på Koh Jum er lige så charmerende og enkle som øen selv. På denne relativt lille ø er den primære transportform for de lokale små motorcykler og scootere. Disse kan lejes og giver dig friheden til at udforske øen i dit eget tempo. Øen er desuden ikke større, end at du på cykel nemt kan komme omkring. Der er også god mulighed for at leje disse. Ønsker du at lade dig fragte, er der en lokal taxitjeneste, der består af motorcykel med sidevogn, og songthaews. Husk at aftale prisen på forhånd.
Vejene i de få landsbyer på Koh Jum, samt de strækninger, der forbinder Ban Ting Rai og Ban Ko Jum, er belagte med beton og lette at køre på. Desuden er flere af de tidligere uasfalterede veje, som ofte var fyldt med huller og blev oversvømmet, blevet forbedret. Men nogle veje er stadig ikke i god stand og ikke oplyste. Derfor bør du særligt efter mørkets frembrud overveje, om det er sikkert at begive dig afsted på egen hånd.
Sport og træning
For dig, der ønsker at holde en aktiv ferie på Koh Jum, er der flere muligheder. Øen er ganske vist ikke kendt for traditionelle sportsfaciliteter, men dens naturlige landskab giver rigelig mulighed for at holde sig i bevægelse. En af de fysisk mest udfordrende aktiviteter er den sveddryppende vandretur op til udsigtspunktet på Khao Koh Pu. Det er en perfekt måde at kombinere træning med en flot naturoplevelse.
Strandene på Koh Jum er ligeledes ideelle til forskellige former for fysisk aktivitet. Lange gåture i sandet giver en fremragende træning, hvor du kan mærke modstanden fra sandet, mens du nyder den smukke udsigt og den friske havbrise. Dette er en perfekt måde at få pulsen op på, mens du samtidig kan koble af mentalt.
Havet omkring Koh Jum indbyder naturligvis også til forskellige aktiviteter såsom snorkling og kajakroning. Snorkling giver dig mulighed for at udforske det farverige undervandsliv, mens du får en god træning ved at svømme rundt blandt fiskene og koralerne. Kajakroning er en anden fantastisk måde at holde sig aktiv på i ferien.
Flyrejsen og transfer
Når du står på en af de flotte, fredelige strande med fødderne i det bløde sand og kigger ud over det azurblå hav, føles Koh Jum som et ferieparadis langt fra alting. Men faktisk er det overraskende nemt at rejse til Koh Jum. Den forholdsvis direkte vej til Koh Jum fra Europa gør den lille ø attraktiv, hvis man rejser med børn, eller blot ikke selv tålmodighed til lange, komplicerede transfers.
Det nemmeste er at flyve til Krabi Lufthavn. Herfra tager det knap en times tid at køre ud til kysten, hvorefter du på en halv time i speedbåd kan nå Koh Jum. Der sejler også de langsommere longtail-både ud til øen. I højsæsonen er der desuden færger, som på vejen mellem Koh Lanta og Krabi by gør stop ved Koh Jum. Der er ganske vist ingen rigtig havn på øen, men fra færgerne fragtes man det sidste stykke ind til Koh Jum med longtail-både.
Du kan flyve til Krabi lufthavn via Bangkok fra København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamborg med Thailand Tours.