Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Annika Koh Chang

Annika Koh Chang

Officiel rating: stjernestjernestjerne
Vores vurdering: stjernestjernestjerne
Internetadgang/Wi-Fi
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Restaurant
Udendørs pool
SPA og wellnessBadeferie

Charmestærk stemning uden at sprænge budgettet
Når du træder ind på matriklen hos Annika Koh Chang (tidligere Ramayana Resort), mødes du ikke med prætentiøsitet, men med ro, plads og en varm, afslappet stil. Her er albuerum og autentisk stemning i højsædet – ideelt for den prisbevidste rejsende, der værdsætter enkelhed og naturlig atmosfære.

Atmosfære og stemning
Anikka Koh Chang ligger fredeligt og tilbagetrukket ved Klong Prao og er omfavnet af tropisk have og relativ tæt på en rolig strand. Hver sti leder dig gennem grønne oaser, og poolen er indbydende uden at være pompøs – det føles mere som havebesøg hjemme hos din yndlingsnabo mere end noget andet. Her er i øvrigt gratis shuttle-service til stranden hver dag.

Værelser – enkel komfort og hjemlig hygge
Her bor du i rummelige, bungalow-inspirerede værelser med egen terrasse eller balkon og kig til blomster og palmetræer. Du kan vælge mellem typerne superior (ca. 34 m²) og deluxe (ca. 38 m²) med enten king- eller twin-senge.

Pool, spa og familievenligt
En klar og ren pool ligger klods op ad græsplænen med tilhørende udendørs børneområde, sauna og fitnessfaciliteter. Spaen er ikke verdens største, men til trods for det, er der god mulighed for at komme helt ned i gear.

Mad og lokal stemning
Hotellets restauranter serverer både thailandske klassikere og internationale favoritter, og udvalget er godt til prisen. Morgenen starter med en solid buffet, mens poolbaren kan levere lette snacks og kolde drikke i løbet af dagen.

Priser og nem adgang
Annika Koh Chang er godt til prisen - dit feriebudget vil i hvert fald smile, hvis du er på udkig efter enkel komfort til attraktive priser.

Kort sagt:
Annika Koh Chang giver dig ro, plads og mere ferie for pengene. Et sted, hvor atmosfæren minder mere om et “hjem med palmer” snarere end hotel-perfektionisme. Her får du enkel komfort, grøn stemning og nærvær. Ikke den mest centrale beliggenhed, men tæt køreafstand til lidt liv med barer og restauranter ved hovedvejen, som Annika ligger ved (værelserne ligger ikke op til vejen, hvorfor du ikke burde blive forstyrret af trafikstøj fra din balkon).

Hotellets adresse:
Annika Koh Chang
36/10 Moo 4, Kai Bae Beach
23170 Koh Chang, Thailand
Læs mere

Attraktioner og afstande til hotellet

  • Klong Prao centrum: Restauranter, butikker, souvenirs - ca. 1 km
  • Klong Prao beach: Bred sandstrand med roligt badevand - ca. 800 m
  • Khlong Prao Temple: Lokalt buddhistisk tempel - ca. 850 m
  • Khlong Phlu Waterfall: Populært vandfald omgivet af jungle - ca. 2 km
  • Kai Bae Beach: Hyggelig strand med restauranter - ca. 4 km
  • Kai Bae Viewpoint: Panoramaudsigt over øerne mod syd - ca. 5 km
  • White Sand Beach: Livlig strand med butikker og spisesteder - ca. 7 km
  • Lonely Beach: Strand med afslappet backpackerstemning - ca. 7 km
  • Mu Ko Chang National Park: Regnskov, vandfald, vandreruter - ca. 8 km
  • Bang Bao Fishing Village: Mole, seafood og små butikker - ca. 15 km
  • Than Mayom Waterfall: Naturskønt vandfald på østkysten - ca. 18 km
  • Ao Sapparot Pier: Færgeleje til fastlandet - ca. 14 km
  • Trat Lufthavn (TDX): Nærmeste lufthavn inkl. færge - ca. 35 km
  • Bangkok lufthavn, BKK - ca. 317 km

Rejser til Koh Chang

Rul til toppen