Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Hoteller i Khao Sok

Rejser til Thailand » Rejser til Khao Sok » Hoteller i Khao Sok

Mange besøger Khao Sok på en dagstur fra Khao Lak eller Phuket, og selv en enkelt dag her er en stor oplevelse. Men det kan også varmt anbefales at tage nogle overnatninger på et hotel i Khao Sok. Det giver dig flere muligheder for at fordybe dig i dette enestående naturområde, hvad enten du vil give dig god tid til et ægte jungletrek, tage kajakken ud på søen i morgenstilheden eller opleve hvordan nationalparken forvandler sig i de tidlige morgentimer eller efter solnedgang.

Hos Thailand Tours sammensætter vi din rejse til Khao Sok som en komplet pakke med flybilletter og hotel omhyggeligt udvalgt af os og med dansk rejsegaranti i ryggen. Så er der styr på det hele, og du er sikker på at få mest muligt ud dagene i Khao Soks vilde natur, hvad enten det er en tidlig morgenvandring i regnskoven, en kanotur på floden eller en nat på en flydende bungalow ude på Cheow Lan-søen.

De bedste hoteller i Khao Sok i 2026 og 2027

Khao Sok er ikke et rejsemål, hvor hotellerne ligger på rad og række. Her er overnatningsmulighederne spredt ud i og omkring nationalparken, og selve det at bo i Khao Sok er en oplevelse i sig selv. De hoteller i Khao Sok, som vi har udvalgt, er desuden alt andet end traditionelle. Nogle kan nok nærmere beskrives som glamping på højt niveau, hvor du sover tæt på naturen uden at gå på kompromis med hverken komfort eller stemning. Her kan du også vælge at overnatte ude på Cheow Lan-søen i flydende bungalows, hvor junglen og bjerget er det eneste, du ser til siderne.

Fælles for alle de steder, vi har udvalgt, er at de giver dig en autentisk oplevelse af Khao Sok, uden at du behøver at sætte dine forventninger til kvalitet og service ned.

Kort over hoteller i Khao Sok

Herunder kan du se et kort over de hoteller i Khao Sok, vi har udvalgt. Du kan bruge kortet til at se, hvor de forskellige hoteller er placeret i forhold til hinanden i området. Hos Thailand Tours tilbyder vi kun hoteller i Khao Sok, som vi selv kan stå inde for. Mange af dem har vi selv besøgt og vurderet personligt. Du kan klikke på det enkelte hotel for at se en uddybende beskrivelse, flere foto og fakta.

Familiehoteller i Khao Sok

Khao Sok er måske ikke det første rejsemål, man tænker på til en familieferie med børn i Thailand, men det burde det være. Selvom naturen her på mange måder stadig er vild og uberørt, er den overraskende tilgængelig, og nationalparkens mange oplevelser er fuldt ud egnede til familier. Kanoture på floden, guidede jungle-vandringer og nærkontakt med et dyreliv, man ikke finder mange andre steder, er oplevelser, der sidder i børnene længe efter hjemkomsten.

På et familiehotel i Khao Sok bor I omgivet af natur, men behøver det til trods ikke gå på kompromis med komforten. Ganske vist finder du ikke travle butiksstrøg eller et mylder af restauranter inden for kort afstand, som det er tilfældet på andre familievenlige rejsemål i Thailand. Men det er heller ikke det, en rejse til Khao Sok handler om. De familiehoteller, vi har udvalgt her, er alle steder, hvor I har det, I har brug for, lige ved hånden på selve hotellet.

De familievenlige hoteller i Khao Sok er derudover udvalgt fordi de har et særligt blik for familiens behov. Det kan være lige fra at få værelser eller villaer med ekstra god plads, børnevenlige menuer i restauranten, hvor alle kan finde noget, de har lyst til. Og når I trænger til lidt eventyr, er Khao Sok også attraktiv med de gode udflugtsmuligheder, som hele familien kan være med på. Se vores børnevenlige familiehoteller i Khao Sok herunder, eller gå til siden med alle familiehoteller i Thailand her.

Hvor skal man bo i Khao Sok?

I Khao Sok er naturen aldrig langt væk, uanset hvor du vælger at bo. Regnskoven, floden og de dramatiske kalkstensklipper er en fast del af kulissen alle steder, og det er i sig selv noget særligt ved dette rejsemål.

Samtidig betyder valget af hotel mindst lige så meget her, som på andre rejsemål i Thailand. Khao Sok er nemlig ikke en destination, hvor du så nemt lige stikker ud fra hotellet og er midt i en by med indkøbsmuligheder, spisesteder og underholdning på fem minutter. I stedet er nationalparken er sted, hvor dit hotel er din faste base, som du vender tilbage til efter dagens oplevelser, og hvorfra dine næste udflugter tager form. Beliggenheden har derfor betydning for, hvilke aktiviteter der er inden for rækkevidde, og stemningen på stedet sætter i høj grad tonen for hele opholdet.

Vil du bo direkte ved Sok-floden med junglen som nærmeste nabo? Eller vil du opleve en af de unikke flydende villaer ude på Cheow Lan-søen, hvor du vågner omgivet af morgendis og stejle klippevægge? Uanset hvad du foretrækker, sørger vi for, at dit hotel i Khao Sok ikke bare er et sted at sove, men en oplevelse i sig selv.

Mere information
Læs om udflugter i Khao Sok her →
Oversigt over alle vores hoteller i Thailand →

Sidse

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med Thailand

…og give dig trygge, ærlige råd fra et land, jeg kender helt ind under rejsehuden.

Sidse er en meget erfaren rejsekonsulent og har besøgt Thailand mere end 20 gange og har derfor et godt greb om både hotelklassikere, de små detaljer og de steder, der kræver lidt lokalkendskab. Hun er især begejstret for Thailands natur, de frodige landskaber, rolige bugter og lune havtemperaturer, der nærmest har forstået hele konceptet med ferie. Dertil kommer den thailandske gæstfrihed og det høje serviceniveau, som Sidse formidler med både erfaring, ro og ægte Thailandsglæde.

Ring til os:
42 64 49 47

Rul til toppen