La Solaya Khao Lak

Fremragende 5 stjerner
Rejsemenu

La Solaya Khao Lak stjernestjernestjernestjernestjerne

Internetadgang/Wi-Fi
Tæt på strand
Udendørs pool
Børnepool el. afsnit
Restaurant
Mulighed for balkon/terrasse
Mulighed for A/C
Hotelbar
Parkering (evt. mod gebyr)
Trænings- og motionscenter

La Solaya - et helt nyt kapitel begynder i Khao Lak
Kære Thailand-entusiast! Nu er der endnu en god grund til at finde passet frem og begynde at drømme stort. Hvorfor? Fordi det populære La Flora og det stilfulde La Vela nu får selskab af en tredje søster, nemlig La Solaya Khao Lak. Med fødderne solidt plantet i det gyldne sand ved Bang Niang-stranden åbner La Solaya dørene til en ferieoplevelse, der på én og samme tid er topmoderne og charmerende traditionel.

Renoveret og klar til at imponere
La Solaya er resultatet af en omfattende forvandling, hvor alt fra værelser til restaurant, pool og lobby er blevet redesignet og forfinet. Det tidligere Mukdara Beach Villa & Spa Resort er nu genfødt som en 5-stjernet perle, hvor thailandsk gæstfrihed og moderne luksus går hånd i hånd med den slags elegance, du ikke ser hver dag. Fra morgenens sarte pastelfarver til solnedgangens glødende, gyldne nuancer.

Værelser og villaer med visuelt touch
Alle værelser og villaer på La Solaya er blevet nænsomt opgraderet med sans for både stil og funktionalitet. Det betyder mere plads, finere detaljer og faciliteter, der matcher forventningerne til et resort fra øverste hylde. De rummelige værelser er designet med respekt for traditionerne, men med et moderne twist, der sikrer en afslappende atmosfære og masser af komfort. Badeværelserne har fået ekstra forkælelse med raffinerede brusezoner, perfekt til to – eller bare ualmindelig god plads til at boltre dig.

Pool med personlighed og bar med stil
Hvis du tror, du har set en lækker pool, så vent bare, til du har oplevet La Solayas nye beach-pool med den tilhørende nedsunkne bar. Forestil dig at nyde en kølig cocktail med udsigt til det uendelige Andamanerhav – direkte fra poolens våde element. Ja, præcis – det kalder vi feriestemning med stort F.

Gastronomi med thai-charme
La Solayas restaurant, SOLMARE, er designet med autentiske, thailandske linjer og byder på både elegante omgivelser og et fristende menuer. Her kan du nyde morgenmad med havbrise i håret, frokost med sand mellem tæerne og aftensmad under stjernerne, mens Khao Laks bedste råvarer folder sig ud på tallerkenen. Smagen? Det skal du næsten selv give dine egne smagsløg mulighed for at svare på.

Noget for både store og små
Familier får også en ekstra grund til at finde det brede smil frem, for La Solaya byder nemlig på ”PULSE PAD”, der er et helt nyt aktivitetsområde, hvor teenagere kan slå sig løs med interaktive spil, mens de yngste kan boltre sig i børnepoolen med sjove, flydende legesager. Perfekt til familier, der både ønsker underholdning til børnene og afslapning til forældrene.

Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen på La Solaya Khao Lak – hvor tiden måles i solens lys, atmosfæren er ubesværet cool, og hvor du allerede nu kan drømme dig væk til næste luksuriøse eventyr. Åbner dørene i slutningen af 2025, men feriedrømmene kan allerede begynde i dag…

Læs mere

Attraktioner og afstande til hotellet

  • Nang Thong-stranden: Strand, restaurant og feriestemning – ca. 300 m
  • Sunset-stranden: Stilfuldt strandområde syd for Nang Thong – ca. 500 m
  • Bang Niang: Bred og populær strand med restauranter – ca. 3 km
  • Bang Niang Market: Lokalt marked nær Bang Niang Village – ca. 3 km
  • Tsunami Mindemuseum: Museet til minde om tsunamien – ca. 2 km
  • Bang Niang Afternoon Market: Lokalt eftermiddagsmarked – ca. 3 km
  • Khaolak Mini Golf: Små, familievenlige aktiviteter – ca. 3 km
  • Khao Lak-stranden: Østlig del af den centrale kyst – ca. 3 km
  • Khao Lak North-stranden: Tæt på Bang Sak/White Sand Beach – ca. 5 km
  • Little White Sandy Beach: "Skjult" i Lam Ru National Park – ca. 8 km
  • Nang Thong Supermarket: Dagligvarer og let indkøb – ca. 300 m
  • Khao Lak by: Centrum med butikker og spisesteder – ca. 3 km
  • Khao Lak–Lam Ru National Park: Fx til vandreture og vandfald – ca. 8 km
  • Khuk Khak: Lang, rolig sandstrand omgivet af natur – ca. 5 km

Rejser til Khao Lak

Rul til toppen