Eksotisk badeferie kombineret med autentiske naturoplevelser og storbyliv - 15 dage
Glæd dig til en rundrejse, hvor ø-paradis og storbyliv går hånd i hånd. Rejsen starter på charmerende Koh Samet, - øen der især er kendt for sine kridhvide strande og afslappede atmosfære. Herefter venter den frodige elefant-ø, Koh Chang, hvor junglen møder havet, og hvor lokale oplevelser er lige rundt om hjørnet. Til sidst afsluttes rejsen i Bangkok, hvor storbyens farverige markeder, templer og pulserende natteliv sætter et uforglemmeligt punktum. En kombination, der giver både ro, oplevelser til vands og til lands – og masser af feriestemning på den helt rigtige måde for både nybegyndere og garvede Thailands-rejsende. Den slags stemning, du kan pakke i bagagen og tage med hjem og nyde lang tid bagefter.
Rejseprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Eventyret begynder, når du stiger på flyet i Danmark. Snart er du på vej mod Thailand, hvor både øliv og storby venter.
Dag 2–6: Kridhvide strande ad libitum på Koh Samet
Foreslået hotel:
Anbefalinger:
- Tag på små bådture til bugter og koralrev med farverige fisk
- Aftenliv på stranden: ildshows, musik og små restauranter
- Klassisk thaimassage eller en drink i skyggen af palmerne
Ved ankomsten til Bangkok bliver du mødt af din chauffør, der sørger for transfer og den videre bådoverfart til Koh Samet. På øen indlogeres du på Sai Kaew Beach Resort, som ligger direkte ved en af områdets mest indbydende strande. Resten af dagen kan du passende bruge til at falde til ro på thailandsk manér, nyde de første timer på stranden eller bare lade solen varme skuldrene.
Dag 3: Koh Samet - øliv med sand mellem tæerne
Nyd stranden foran hotellet, eller tag en bådtur til en af de små bugter omkring øen. Mange vælger også at udforske Koh Samets indre på scooter, hvor små stier fører til lokale spisesteder og små, gemte strande. Om aftenen er Sai Kaew-stranden oplagt til at prøve friskgrillet fisk og sladyr på en af de hyggelige strandrestauranter.
Dag 4: Koh Samet - snorkling og lokal stemning
Start dagen med en afslappende svømmetur i det klare vand. Du kan tage med på en snorkletur, hvor koralrev og farverige fisk gemmer sig lige under overfladen. Tilbage på land er det oplagt at nyde en massage i skyggen eller tage en drink på en strandbar. Aftenen byder ofte på ildshows og livemusik på stranden.
Dag 5: Freestyle Koh Samet - gør lige hvad du lyster!
Brug dagen på egne idéer og oplevelser. Måske vil du nyde solens stråler ved poolen eller tage en vandretur til øens sydlige ende, hvor de mere rolige bugter ligger. Om aftenen kan du prøve frisk fisk direkte på stranden, hvor små restauranter griller fisk og rejer over åben ild.
Dag 6–11: Nu går det videre til den autentiske elefant-ø, Koh Chang
Foreslået hotel:
Anbefalinger:
- Klong Plu-vandfaldet: øens mest kendte, perfekt til en dukkert
- Bang Bao landsby: autentisk med pælehuse og små boder
- Bådture til fx Koh Rang og Koh Wai med klart vand og koraller
- Jungleeventyr: guidede trekkingture eller zipline i trætoppene
Efter morgenmaden går turen tilbage til fastlandet og videre med privat transfer og færge til Koh Chang. Her indlogeres du på Annika Koh Chang, en hyggelig base tæt på strand og natur. Resten af dagen skal du gøre lige præcis det, du har lyst til - måske en rolig spadseretur langs stranden?
Dag 7: Vandfald og fiskerlandsbyer
Start dagen med en udflugt til Klong Plu-vandfaldet, hvor du kan bade i de klare, friske ‘bassiner’. Senere kan du besøge fiskerlandsbyen Bang Bao, der er kendt for sine træhuse på pæle og små restauranter, der serverer friskfanget fisk.
Dag 8: Øhop og snorkling
Dagen er oplagt til en bådtur til nogle af de små øer omkring Koh Chang. Her venter snorkling blandt koraller, picnic på stranden og god tid til at svømme i det klare vand. En perfekt dag for dig, der vil opleve havets liv på nært hold.
Dag 9: Junglens hemmeligheder
Tag på en guidet vandretur ind i Koh Changs frodige jungle. Her lærer du om øens planter og dyreliv, mens du bevæger dig gennem stier og tæt vegetation. For de mere eventyrlystne er der mulighed for zipline i trætoppene. Aftenen kan bruges til en rolig middag ved havet.
Dag 10: Ingen planer = bare nyd sidste dag
Dagen er til fri disposition. Du kan slappe af ved poolen, tage en kajaktur langs kysten eller besøge White Sand Beach, som byder på både små butikker, caféer og et livligt aftenmiljø.
Dag 11–14: Er du klar til at blive overvældet i Bangkok?
Foreslået hotel:
Anbefalinger:
- Det Kongelige Palads & Wat Pho: ikoniske templer i hjertet af byen
- Chao Phraya-floden: tag på bådtur gennem klongerne (små kanaler)
- Chatuchak Weekend Market/Chinatown:
- Farverige markeder, gader med streetfood og autentisk byliv
- Skybars og moderne shopping – fra MBK og Siam Paragon til udsigt…
- …med en cocktail på en af Bangkoks mange rooftop-bars
Efter morgenmaden går turen retur med færge og privat transfer til Bangkok. Her indlogeres du på Mövenpick Hotel Sukhumvit 15, et moderne og centralt beliggende hotel. Brug aftenen på hotellets rooftop-bar eller gå en tur i det livlige Sukhumvit-kvarter.
Dag 12: Templer og flodliv
En oplagt dag til at udforske Bangkoks ikoniske seværdigheder. Besøg Det Kongelige Palads og Wat Pho med den enorme liggende Buddha. Om eftermiddagen kan du tage en bådtur på Chao Phraya-floden, hvor du ser kontrasterne mellem gamle træhuse og moderne skyskrabere.
Dag 13: Markeder og gadekøkken
Dagen står i shoppingens og smagenes tegn. Besøg fx Chatuchak Weekend Market (hvis det er weekend) eller de moderne centre som Siam Paragon og MBK Center. Om aftenen kan du tage på en streetfood-tur i Chinatown, hvor lokale specialiteter og farverige boder venter.
Dag 14: Tid på egen hånd og hjemrejse
Alt efter, hvornår din hjemrejse begynder, så brug formiddagen på de sidste, små eventyr – måske et besøg i det trendy Thonglor-kvarter eller en afslappet frokost ved en af byens skybars. Senere bliver du hentet af din chauffør, der kører dig til lufthavnen. Snart går turen hjemad med bagagen fyldt af minder.
Dag 15: Hjemkomst til Danmark
Efter en veloverstået hjemrejse lander du i Danmark – rigere på oplevelser, indtryk og eventyr fra Thailand.
Jeg er ekspert på Thailand
Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand
"Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…"
Prisoversigt på rejsen
Mulighed for afrejse hver dag året rundt. Priserne er vejledende og baseret på 2 voksne i delt dobbeltværelse.
Vi udarbejder gerne et personligt rejseforslag, hvis du har andre ønsker.
Fra-priserne kan variere afhængigt af aktuelle flypriser, sæson og tilgængelighed.
Ofte stiger flybilletter ved sen bestilling, ligesom der kan forekomme tillæg i de mest populære ferieperioder (skolernes ferier og højtider).
Vi anbefaler generelt bestilling i god tid for at opnå de billigste priser med størst udvalg af fly og hoteller.
