Anantara Hua Hin Resort & Spa
Forestil dig et resort der emmer af thailandsk historie og elegance fra en svunden tid. Med palmer som naboer og havet, der blidt skyller ind mod stranden. Dét er Anantara Hua Hin Resort! Velkommen til.
Grøn, idyllisk elegance
Spredt ud over 14 hektar tropisk have, ligger hotellets lavthængende pavilloner omgivet af lotusfyldte laguner, damme med åkander og kurvede stier, der leder dig frem til stranden. Indgangen føles næsten som magi med elefantstatuer, fakler og træarbejde, der hvisker historier om fortidens Thailands arkitektur og varme
Moderne komfort i thailandsk indpakning
De ca. 190 værelser og suiter ligger diskret i lavhuse bygget i den elegante Lanna-stil. Tænk at træde ind i et univers af mørkt træ, silke-detaljer og gulv-til-loft-vinduer, der åbner op til en stor balkon eller terrasse med udsigt over hav, have eller lagune. Mums, ikke?
Du kan vælge mellem forskellige typer fra deluxe havudsigt til juniorsuiter ved lagunen - nogle med marmorbadekar og privat pool-område, der er så tiltalende, at de næsten kræver egen postadresse: ) OK, overdrivelse fremmer vist forståelsen…
Pools, ro og refleksion
Anantara Hua Hin Resort råder over to poolområder - én der inviterer til svalende ro og én der lokker til langsomme dage ved lagunen. Forestil dig at svømme rundt i den svalende pool, mens swim-up-baren nærmest bare hvisker til dig: “Tag en cocktail.”
For familier er her desuden og naturligvis børnevenlige zoner og aktiviteter, der er et populært helle for de yngste rejsende.
Mad, spa og det gode liv
Anantara har syv spisesteder - fra Rim Nam med pool-udsigt over Sai Thong’s grillet seafood til Issara Café med thailandsk autenticitet og italiensk flair på menuen.
Anantara Spa er som skabt til at give dig ekstra tid. Her er otte pavilloner i en atriumgård med åbne badekar og roen fra naturens egne lyde. Og ja, yogatimer, frugt-carving og kokkeskole kan sagtens komme med i dagens "stramme" program også, hvis du ønsker.
Aktiviteter – både adrenalinsus og tid til fordybelse
Tag ketcheren med en tur på tennisbanen eller tag en løbetur i fitness - eller hop på cyklen og opdag Hua Hins nærområde. Anantara Hua Hin Resort’s tour-desk hjælper med alt fra elefantsafari til en runde golf, og børn har deres egen lille klub og legeområde.
Beliggenheden – tæt på og alligevel i behørig afstand
Badebyen Hua Hin ligger blot 15 minutters kørsel væk, mens lufthavnen i Hua Hin er lige rundt om hjørnet. Maruekkhathaiyawan-paladset, et af verdens største i teaktræ, ligger lige i nærheden, og golfspilleren kan glæde sig - flere eksklusive baner ligger få minutter væk.
Anantara Hua Hin Resort & Spa
43/1 Phetkasem Beach Road
77110 Hua Hin, Thailand
- SeenSpace Hua Hin: Trendy område med caféer m.m. – ca. 1 km
- Baan Itsara Restaurant: Populær seafood ved havnen – ca. 4 km
- Hua Hin Night Market: Lokalt med streetfood og shopping – ca. 5 km
- Klai Kangwon Palace: Kongeligt sommerpalads ved kysten – ca. 3 km
- Cicada Market: Kreativt marked med kunst og streetfood – ca. 9 km
- Tamarind Market: Streetfood og live musik – ca. 9 km
- Bluport Hua Hin Resort Mall: Shoppingcenter og spisesteder – ca. 7 km
- Wat Huay Mongkol: Tempel med Luang Phor Thuad-statue – ca. 18 km
- Khao Takiab (Monkey Mountain): Tempel og udsigtspunkt – ca. 10 km
- Monsoon Valley Vineyard: Vinmarker og vinsmagning – ca. 35 km
- Sam Roi Yot National Park: Nationalpark, grotter og views – ca. 55 km
- Hua Hin Railway Station: Historisk togstation i centrum – ca. 5 km
- Hua Hin Lufthavn (HHQ): Lokal lufthavn tæt på resortet – ca. 2 km
- Bangkok Suvarnabhumi Lufthavn (BKK) – ca. 225 km
