Rundrejse til livlige Bangkok og rolige Koh Chang – 14 dage
Rejsen begynder i Bangkok, Thailands pulserende hovedstad, hvor der venter “aha-oplevelser” i byens mangfoldige kvarterer. Her kan eksempelvis du udforske det imponerende kongepalads, smage på den lokale streetfood og tilmelde dig cykelture og udflugter væk fra de typiske turistruter.
Efter oplevelserne i Bangkok går turen videre til Koh Chang, der også er kendt som Elefantøen. Her venter en bred vifte af aktiviteter – hvis du da har lyst (for du kan også bare trække stikket og koble helt af og lave absolut ingenting). Fra vandreture i junglen og snorkling blandt farverige koraller til afslapning på stranden – what’s not to like?!
Vi vil anbefale dig denne rejse, hvis du: Har to ferieuger til rådighed og gerne vil udnytte alle dagene til enten 100% i 1. gear – eller sætte farten op og opleve så meget som muligt på en nem og overskuelig måde. For på skiftedagen er der sørget for transport mellem hotellerne, så du bare skal sørge for at være på pletten og have eventyrlysten med i bagagen.
Rejseprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark
I dag er dagen. Ferien begynder. Sådan helt rigtigt. Sikkert med små sommerfugle i maven kan du tage mod lufthavnen og rejse mod Bangkok.
Hos Thailand Tours har du muligheden selv at vælge, om du ønsker at rejse med rutefly fra hhv. Kastrup, Billund, Aalborg eller Hamborg lufthavn. Nogle med mulighed for direkte fly, mens andre lufthavne tilbyder afgange med enten 1 eller 2 stop undervejs. Som udgangspunkt er rejsen på økonomiklasse (economy), hvor du har såvel bagage og forplejning inkluderet. Evt. opgradering til eksempelvis Premium, Plus, Business eller noget helt fjerde, så er du meget velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.
Vi glæder os til at høre fra dig og vil gøre vores allerbedste for at sammensætte præcis den ferie, du ønsker.
Dag 2–5: Bangkok
Foreslået hotel:
Anbefalinger:
- Besøg det royale Grand Palace
- Over Chao Phraya-floden finder I Wat Arun
- Spis i gadekøknerne i China Town
- Shopamok i shoppingcentrene Terminal 21 og MBK Center
- Besøg weekend markedet, Chatuchak Weekend Market
- Få stillet sukkertrangen i Jim Thompson’s House
VELKOMMEN TIL BANGKOK: Hjertet af Thailand, hvor du kan finde alt fra små, lokale fiskemarkeder til over 300 meter høje skyskrabere. Når du lander i Bangkok, vil du blive mødt af din lokale chauffør, som vil køre dig til dit hotel, hvor du kan smide benene op efter en lang flyrejse. Men den summende stemning fra byens travle gader lokker, og du vil hurtigt mærke behovet for at komme afsted og udforske byens fascinerende blanding af moderne luksus og den dybt rodfæstede kulturarv.
GYLDNE TEMPLER OG DRAGER: Bangkok er hjemsted for en rigdom af historiske skatte som de kendte templer Wat Phra Kaew og Wat Arun. Disse helligdomme rolige oaser midt i byens livlige rytme og fungerer som levende vidnesbyrd om regionens stolte historie. Her kan du med rette lægge visit forbi Grand Palace, den officielle residens for kongerne af Siam siden 1782. Søger du en smule ud af byen, kan du desuden finde Wat Sam Phran templet – Thailands svar på Rundetårn, hvor en grøn drage snor sig om bygningen hele vejen til toppen, hvorfra du kan nyde udsigten ud over det grønne landskab.
STREETFOOD I CHINA TOWN: Vi anbefaler altid, at du som gæst lægger et stop forbi det pulserende og travle Chinatown – den asiatiske version af Times Square i New York. Dette night market tilbyder alt, hvad hjertet begærer, både når det kommer til stærk curry, krydret pad thai og friskfanget fisk og blæksprutter. Tag dig tid til at udforske områdets sidegader og lad dig fascinere af de mange forskellige butikker, som sælger alt fra gammelt elektronik til farverrige saronger.
SHOPPING OG INTERNATIONALE COCKTAILS: For shopping-entusiaster er Chatuchak Weekend Market en sand oplevelse. Markedet er en labyrint af boder, der tilbyder alt fra trendy mode og lokal håndværk til falske dokumenter – så har du altid drømt om at blive læge, men orker ikke uddannelsen, kan du få diplomet her på få minutter… Det er nok mest af alt en fjollet souvenir, som du kan give væk som mandelgave til næste jul.
Tag desuden på en sejltur langs Chao Phraya-floden, som giver dig en unik vinkel på byens arkitektoniske skønhed. Afslut dagen med et besøg på Khao San Road – et mekka for backpackere fra hele verdenen, der kommer for at feste til den lyse morgen og udfordre skæbnen ved at spise edderkopper og skorpioner på spyd. Det er absolut et syn, du sent vil glemme, men hvor du muligvis kan føle sig fristet til at trække sig tilbage til en af Bangkoks rooftop-barer, hvor du kan nyde den bjergtagende udsigt over den store by. Her kan vi anbefale ABar rooftop eller Above Eleven, som begge er barer, hvor prisen matcher udsigten, men hvor det i sidste ende er alle pengene værd. Når aftenen når sin ende, kan du hoppe på en tuktuk hjem til hotellet. Det er både en sjov og nervepirrende måde, at suse igennem Bangkoks gader på.
Dag 5–13: Koh Chang
Foreslået hotel:
Anbefalinger:
- Besøg White Sand Beach for det fine hvide sand
- Prøv snorkling ved Hin Luk Bat og Koh Wai
- Trek til maleriske vandfald på øen
- Vandrer gennem frugtplantager med bananer, pomelo og gummitræer
- Lej en scooter for fleksibel udforskning
- Udforsk de omkringliggende 50 øer for mere eventyr
- Besøg de rolige fiskerlandsbyer som Dan Mai, Salak Khok, og Salak Phet
REJSEN TIL KOH CHANG: Når du ankommer i Bangkok lufthavn, vil vores lokale chauffør står klar til at hente dig. Han vil sørge for, at du kommer sikkert frem til That Provinces Pier, hvor en longboat vil tage dig til Koh Chang. På øens havn vil en lokal repræsentant stå klar til at føre dig til dit hotel.
HVIDE SANDSTRANDE: På øen kan du finde kilometerlange strande. Den mest populære er “White Sand Beach”, som er kendt som den smukkeste og længste. Har du brug for ro og stilhed anbefaler vi “Khlong Pray Beach” eller “Lonely Beach”.
KAYAK TIL KO MUN NAI: Lej en kayak og ro 20-30 min. for at nå til en lille øde ø kaldet “Ko Mun Nai”. Dette er et magisk lille sted, hvor du kan slappe af på stranden, gå øen rundt og nyde landskabet. Dette er klart en anbefaling, hvis du elsker blandingen af aktivitet, vand og solskin.
SMUK NATUR OG SOLNEDGANG: Koh Chang byder på den smukkeste natur og lange, hvide sandstrande. Gå en tur op til Kai Bae Viewpoint. Her kan du overvære områdets smukkeste solnedgang, mens du nemt kan få et overblik over øens størrelse.
SNOKELTURE: Fra Bang Bao Pier kan man købe mange forskellige halv- og heldags ekskursioner med båd. Her kommer du rundt på nærliggende, øede øer, hvor du kan udforske det maritime undervandsliv med snorkel og svømmefødder. Her kan du ofte også få lov at springe fra skibets øverste dæk, hvis du søger adrenalinkick.
ER DU SULTEN? Så anbefaler vi, at du tager en tur til White Sand Beach Night Market”, som er det største på øen. Du kan desuden besøge “Salakkok Village”, som er en lokal fiskerlandsby, som byder på en masse lokale thairestauranter. Et populært spot er også “Bang bao Pier”. Denne lille havnefront er kendt for sine huse på stylter, hvor du i dag kan finde et hav af gode restauranter med havudsigt.
Uanset om I er til aktivitet eller afslapning, er Koh Chang en mester i at balancere begge dele. Denne perle af en ø tilbyder en mangfoldig palette af oplevelser, der gør det nemt for jer at skabe jeres egne unikke minder fra denne del af Thailand.
Dag 14: Ankomst til Danmark
Efter nogle fantastiske dage i Bangkoks gader og på Koh Changs strande, er i atter tilbage i Danmark.
Jeg er ekspert på Thailand
Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand
“Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…”
Anbefalede hoteller på rejsen
Se de udvalgte hoteller på rejsen her. Husk at du altid kan få skræddersyet et tilbud på en rejse, så den passer til dine ønsker.
Prisoversigt på rejsen
Priserne er vejledende og baseret på 2 voksne i delt dobbeltværelse.