Regnbuens farver i tempelbyen Chiang Rai

Rejser til Thailand » Chiang Rai
Fremragende 5 stjerner

Rejser til Chiang Rai 2024 og 2025

Chiang Rai er en perle af en provinsby gemt i det nordligste Thailand nær grænsen til Myanmar og Laos. Book din ferie i Chiang Rai med Thailand Tours i 2024 og 2025 og få et perfekt udgangspunkt for uforglemmelige oplevelser.

Her kan du opleve essensen af Thailand uden store turiststrømme og får et perfekt udgangspunkt for eventyr i Den Gyldne Trekant. Det er en forholdsvis lille by sammenlignet med den thailandske hovedstad og langt mere fredelig.

Som rejsemål har Chiang Rai længe også stået lidt i skyggen af den omtrent dobbelt så store Chiang Mai, der ligger omkring 190 km mod syd. Flere og flere rejsende med appetit på eventyr opdager dog i disse år de mange natur- og kulturoplevelser, der gemmer sig i og omkring Chiang Rai. Med sin beliggenhed ved bredden af Mae Kok-floden, en biflod til den mægtige Mekong-flod, giver byen dig et perfekt udgangspunkt for oplevelsesrige udflugter og aktiviteter i et af Thailands mest fascinerende områder.

Så tag et dybt åndedrag, og lad os udforske Chiang Rai sammen – en by, der venter på at afsløre sine skjulte skatte og charmerende hemmeligheder for dig, der har eventyr i hjertet. Her kan man gå rundt i lang tid og bare indtage kulturen og arkitekturen, som i høj grad er velbevaret og autentisk – især i Chiang Rai centrum.

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

Find rejser til Chiang Rai hos Thailand Tours

En rejse til Chiang Rai med Thailand Tours

Chiang Rai var i det 13. århundrede hjertet af Lanna-kongeriget. I dag fremstår byen dog mere som en fredelig provinsby end den kongelige hovedstad, den engang var. Med cirka 70.000 indbyggere i selve byen og et par hundredetusinde, når man inkluderer de ydre kvarterer, balancerer Chiang Rai fint mellem at være en mindre by og at have en større bys dynamik.

I selve byen Chiang Rai kan du besøge eksotiske templer og farverige markeder, hvor sanserne bliver forkælet. Markederne er også et paradis for madelskere med et mangfoldigt udvalg af spisesteder.

Omkring Chiang Rai finder du et varieret landskab, der i den nærmeste omegn skifter mellem helt fladt terræn og blide bakker. Men ikke ret langt mod vest og nordvest forvandler terrænet sig til et mere dramatisk, bakket og bjergrigt landskab. Her finder du blandt andet landsbyer tilhørende regionens berømte bjergstammefolk. Disse landsbyer som er spredt ud over de højereliggende områder, byder på et unikt indblik i et aspekt af Thailands mangfoldige kulturarv, der er forskellig fra det, du oplever nede i floddalen.

Det er ikke for at dase ved lange palmestrande, at man rejser til Chiang Rai. Men selvom byen bortset fra flodbredden ikke kan prale af strande, kan du glæde dig til rejsens naturoplevelser. Inden for rækkevidde af byen finder du for eksempel de vidtstrakte teplantager i Doi Mae Salong, der bølger sig over bakkerne som grønne tæpper. For naturelskere byder området omkring Chiang Rai også på spektakulære vandfald og frodige jungler, der inviterer til trekking-ture og udforskning af det lokale dyreliv.

Sidse

Jeg er ekspert på Thailand

Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand

“Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…”

Ring til os:
42 64 49 47

Mad og drikke

Selvom det også her i det nordligste Thailand er muligt at finde en McDonalds og restauranter med internationale kendinge på menuen, er det lokale køkkens mange velsmagende retter, som det er værd at udforske, når man holder ferie i Chiang Rai. Hvis du tidligere har holdt ferie i det sydlige Thailand, for eksempel på Phuket, vil du nok bemærke en tydelig forskel mellem det sydlige og nordlige thailandske køkken. I Chiang Rai (og Chiang Mai), der ligger langt fra havet, er retter med kylling, svine- og oksekød mere udbredte end de fiskeretter, der typiske dominerer i de sydlige kystområder.

Generelt er retterne i Nordthailand mere mildt krydret end dem, du får serveret i syden. Til gengæld gør man i heroppe i nord mere brug af forskellige urter. Kulinarisk er man påvirket af nærheden til Myanmar og Laos. Uanset dine madpræferencer, vil du næsten med sikkerhed finde nye favoritretter i løbet af din ferie i Chiang Rai.

En af de lokale retter, du absolut bør prøve i ferien, er Khao Soi, en aromatisk nuddelsuppe, som typisk laves med kylling. Denne ret er et perfekt eksempel på regionens køkkens eminente brug af fine smagsnuancer. En anden lokal klassiker er Gaeng Hung Lay, en rig og smagfuld curryret, der også har tydelig inspiration fra Myanmar. Retten kombinerer dybe, komplekse smage med den typiske nordthailandske mildhed. Gå heller ikke glip af Sai Ooa, en krydret kødpølse, der ofte serveres som snack eller forret. Der er mange andre eksempler på, at Chiang Rais kulinariske verden er en rejse i sig selv og fyldt med uventede smage og uforglemmelige oplevelser.

Du skal naturligvis også prøve den lokale te eller kaffe, hvis du trænger til lidt opkvikning. De frugtjuicer eller smoothies, der serveres mange steder, er også utrolig lækre og forfriskende på en varm dag.

Natteliv

Nattelivet i Chiang Rai er forholdsvis afdæmpet sammenlignet med Bangkok og andre større rejsemål. Det er dog ikke så svært at finde en bar, hvor du med lidt held kan prøve en af de lokale øl. Der er også steder, hvor du sammen med dine cocktails kan nyde live musik eller en svingom, men lange festgader og pulserende natklubber skal du kigge langt efter.

Strande i Chiang Rai

Chiang Rai er den nordligste af Thailands større byer og ligger altså mange hundrede kilometer fra havet. Du kan ganske vist finde omtaler af en strand, Hat Chiang Rai, som ligger ved floden i byens vestlige udkant.

Det er dog ikke en strand i ordets traditionelle forstand, hvor man kommer for at bade og slikke sol. Der er ganske vist nogle, som tager sig en dukkert i floden (mest lokale børn), men de fleste besøger denne “strand” for at nyde en måltid eller en drink med udsigt til vandet. Der er således en helt række små spisesteder bygget helt ned til floden, som selvom de er lidt primitive, er ganske hyggelige.

Tager du med på en bådudflugt på Mae Kok-floden, kommer du måske forbi her, men flodstranden hører ikke til blandt områdets største attraktioner. Vil du dase ved vandet på en ferie i Chiang Rai, er der god mulighed for at vælge et hotel med poolområde. Alternativt kan du lave din ferie som en rundrejse, hvor natur- og kulturoplevelserne her i det nordligste Thailand kombineres med en badeferie i syd. For eksempel i Khao Lak eller på en af Thailands mange skønne bounty-øer.

Chiang Rai for børn

Netop det rolige tempo og den fredelige atmosfære gør Chiang Rai til et oplagt valg for børnefamilier, der vil opleve det ægte Thailand, men helst undgå de største byer, der for familiens mindst måske kan virke lidt for overvældende. I Chiang Rai og dets nærområde venter der jer en hel perlerække af eksotiske oplevelser, som ikke kun er fascinerende for voksne, men som også vil gøre et varigt indtryk på børn og give dem en ny forståelse for verdens mangfoldighed.

Børn vil blive fortryllet af de spektakulære templer i Chiang Rai, hvor de farverige og spektakulære udsmykninger kan vække deres fantasi. Besøg for eksempel det berømte Hvide Tempel, der med sit unikke udseende er som taget ud af et eventyr. Elefantparkerne er en anden attraktion, der ofte står højt på familier med børns liste. Her kan børnene komme tæt på disse majestætiske dyr, lære om deres pleje og betydning i den thailandske kultur.

De livlige markeder i Chiang Rai er også en sjov og lærerig oplevelse for børn, når de udforsker de mange farverige boder i jagten på det helt rigtige souvenir eller smager på nye eksotiske frugter. En sejltur på Mae Kok-floden er også en god fælles oplevelse og en afslappende måde at udforske landskabet på. For dig, som rejser med større børn, er en trekkingtur ind i den tætte jungle til høje vandfald eller et besøg i en af bjergstammefolkets landsbyer ligeledes en spændende oplevelse, som vil stå klart i erindringen i mange år. Sådanne aktiviteter giver børnene en unik mulighed for at opleve en anden kultur og natur på, der er både sjov og lærerig.

Aktiviteter og seværdigheder

Chiang Rai er især kendt for de fantastiske templer. Wat Rong Khun, bedre kendt som Det Hvide Tempel, er et af de mest kendte og absolut et must-see i ferien her. Dets enestående hvide udtryk og mange finurlige designelementer er en fryd for øjet at gå på opdagelse i. Men i Chiang Rai findes også talrige andre imponerende templer som Wat Rong Seur Ten, kendt som Det Blå Tempel strålende blå farver og fine kunstneriske detaljer. Wat Huai Pla Kang, kendt for sin store siddende Buddha-statue, er ligeledes et bevis på regionens rige åndelige og kulturelle arv.

Det kan også varmt anbefales at sætte tid af til at suge de mange indtryk til sig i Mae Fah Luang Art u0026amp; Culture Park – the Royal Gardens, der ligger omtrent 4 km vest for centrum. Her kan du blandt andet se den største samling af genstande fra Lanna-kongeriget, templer og andre maleriske gamle bygninger. Her er der virkelig basis for at tage mange flotte feriebilleder, der emmer af det gamle Thailand!

Doi Mae Salong, et malerisk bjergområde kendt for sine smukke teplantager og stemningsfulde landsbyer, er en anden uforglemmelig oplevelse på en rejse til Chiang Rai. Her kan du nyde den friske bjergluft og opleve en unik kultur, der har kinesiske rødder. Doi Tung Royal Villa, en tidligere sommerresidensen for Thailands elskede Prinsesse Srinagarinda (1900-1995), er også en populær attraktion med sine smukke haver og den fascinerende arkitektur.

Læg også gerne tid ind i programet til at besøge Baan Dam, eller Det Sorte Hus. Der er skabt af den berømte thailandske kunstner Thawan Duchanee. Dette kompleks af traditionelle huse udstiller en fascinerende samling af kunst og håndværk, der giver indblik i kunstnerens unikke stil og filosofi.

Sidst, men ikke mindst, er en rejse til Chiang Rai en mulighed for at møde og lære om bakkestammefolkene, som har beboet regionens bjerge i generationer. Besøg i deres traditionelle landsbyer giver et sjældent indblik i en anderledes livsstil og kultur, og er en uvurderlig del af oplevelsen i Chiang Rai.

Vil du fordybe dig endnu mere i den lokale kultur? Der er gode muligheder for at deltage i et madlavningskursus, hvor du under kyndig vejledning starter med at finde friske ingredienser på det lokale marked. En sjov og lærerig aktivitet for hele familien!

Vejret på Chiang Rai

Det tropiske klima i det nordlige Thailand, hvor Chiang Rai ligger, kan groft sagt opdeles i en tør vinter og en våd sommer. Tørtiden strækker sig normalt fra november til april, mens regntid, der skyldes monsunen, strækker sig fra midten af maj til oktober. I optakten til den nedbørsrige sommermonsun, er der i april og maj typisk en stigning i byger og tordenvejr.

De varmeste måneder er fra marts til maj, hvor temperaturen ofte når op omkring 35 grader i løbet af dagen. Om vinteren kan der også være perioder med det, der for en nordeuropæer føles som sommerhede, men det er mere almindeligt, at man behøver en varm trøje om aftenen på denne årstid.

På grund af de lavere temperaturer og antallet af solskinstimer anses perioden fra december til februar af de fleste, som det mest optimalt tidspunkt at rejse til Chiang Rai. Men andre tider på året har deres egne kvaliteter.

Markeder og shopping

I Chiang Rai får du rig mulighed for at købe unikke souvenirs eller for at udnytte de lave priser til at forny sommergarderoben. Shopping er desuden en oplagt chance for at opleve livet på markederne. Her er udover utallige boder desuden ofte simple gadekøkkener, hvor du kan smage på alt fra traditionelle retter til lækre snacks. På det populære nattemarked er der for eksempel altid masser af liv i weekenden, når både lokale og besøgende på opdagelse blandt de mange boder eller sætter sig for at nyde et måltid og betragte markedets liv.

Ud over markederne har Chiang Rai et godt udvalg af shoppingmuligheder. Der er flere indkøbscentre, hvor du kan finde alt fra internationale mærkevarer til mere lokale specialiteter. Disse centre er perfekte for en eftermiddags shoppingtur, hvor du samtidig kan nyde en pause fra byens varme i et klimakontrolleret miljø. En by af Chiang Rais størrelse har naturligvis også talrige supermarkeder og småbutikker, der kan dække de fleste behov, der måtte opstå under ferien.

Denne blanding af traditionelle markeder og moderne shopping gør Chiang Rai til en spændende destination for shoppingentusiaster. Der er ganske vist endnu ikke helt samme udbredelse af de nattemarkeder og ‘walking streets’, som ofte ses på mere turistede rejsemål. Men prisniveauet i Chiang Rai er så til gengæld generelt lidt lavere.

Transport i Chiang Rai

Når det kommer til transport i Chiang Rai, har du forskellige muligheder. Offentlig transport i byen består hovedsageligt af tuk-tuks og songthaews, som er en form for delte taxaer. Disse er en nem og billig måde at komme rundt i byen på og giver en autentisk oplevelse af det lokale liv. Der er også et mindre antal almindelige taxier. Mange dele af byen kan du blot udforske til fods, hvilket også er en god mulighed for at opleve byens atmosfære og detaljer, som du måske ellers ville overse i farten.

Når du vil på ture ud i provinsen kan du overveje at leje en bil eller en scooter. Det er perfekt, hvis du vil have mest muligt fleksibilitet og frihed til at følge dit eget tempo. Hvis du ikke føler dig tryg ved at køre i et land, hvor trafikkulturen er anderledes fra det, du er vant til, så overvej at leje en bil med chauffør. Det koster som regel ikke meget mere og er en mere afslappende oplevelse. Der er også mulighed for at tage på udflugter med guide, hvilket man ofte får endnu mere ud af.

Sport og træning

I Chiang Rai er der masser af muligheder for at holde formen ved lige i ferien. Nogle hoteller har egne små fitnesscentre, men ellers er der også træningscentre rundt omkring i byen. Disse centre tilbyder ofte en række forskellige faciliteter og hold, så du kan fortsætte din sædvanelige træningsrutine eller måske endda prøve kræfter med helt nye sportsgrene. Det kunne for eksempel være en prøvetime i Muay Thai, der er nationalsporten i Thailand. I de senere år er Muay Thai også blevet populært som en form for fitnesstræning, hvor selve kampdelen er udeladt, og fokus ligger på konditions- og styrketræningen.

For dig, der foretrækker en mere fredfyldt form for træning, findes der også yoga-studier i Chiang Rai. Hvad enten du er begynder, eller allerede kender øvelserne er det en god måde at finde indre ro på, mens du nyder din ferie. Der ligger også en golfbane i den nordvestlige del af byen ned til Mae Kok-floden, hvis du vil holde golfformen ved lige. Det er måske nok ikke en bane af allerhøjeste internationale klasse, men omgivelserne er smukke.

Udover træningsmuligheder i byen, er Chiang Rai også kendt som et af de bedste steder i Thailand at vandre i naturskønne omgivelser. I Doi Pha Mon-bjergene er den korte vandretur op til toppen af Phu Chi Fah for eksempel et ideelt sted at starte dagen. Stå op tidligt for at undgå trængslen på den blot 2 kilometer korte sti og nyd en betagende solopgang fra toppen. For dig, der ønsker at vandre længere, er der gode muligheder for at fortsætte dagen ad længere ruter i samme område. For eksempel ad den mere udfordrende 12 km lange rute til et andet imponerende udsigtspunkt, Phu Chi Dao, der går langs bjergkammen. En anden anbefalelsesværdig rute findes i Lam Nam Kok National Park, hvor en 11 km lang rundtur til Huay Kaew-vandfaldet fører dig gennem tæt jungle, teplantager, en landsby og til smukke vandfald.

Efter en aktiv dag fyldt med fysisk træning kan du perfekt afrunde oplevelsen med en afslappende traditionel thailandsk massage, der er kendt for sin evne til at lindre ømme muskler og fremme en følelse af velvære.

Flyrejsen og transfer

Byen har sin egen lufthavn omkring 8 km fra centrum (Mae Fah Luang-Chiang Rai International Airport (CEI)). Den har indenrigsruter til blandt andet Bangkok og Phuket. Fra Europa er det derfor forholdsvis nemt at rejse hele vejen til Chiang Rai med fly, men det er også muligt i stedet at flyve til Chiang Mai lufthavn og rejse videre med bus eller evt. i lejebil derfra.

Fra lufthavnen kan du tage en bus, som kører regelmæssigt, eller en taxi ind til byen. Bestil eventuelt privat transfer til dit hotel, hvis du vil hurtigt muligt frem.

Scroll to Top