Den Gyldne Trekant – 3 Dages / 2 nætters udflugt i Nordthailand.

Den Gyldne Trekant – 3 Dages / 2 nætters udflugt i Nordthailand.

 Den Gyldne Trekant - 3 Dages / 2 nætters udflugt i Nordthailand.
Antal: 2 – 10
Varighed: 2-4 Dage
Prisen starter fra THB 12.500

Den Gyldne Trekant – 3 Dages / 2 nætters udflugt i Nordthailand.

Introduktion:
  • Oplev Nordthailand, som af mange bliver af betragtet som et af de flotteste områder i Fjernøsten.
  • På denne private tur får du det hele serveret.
  • Alt dette på tre dage, hvor der samtidig er masser af tid til afslapning og en tur i swimmingpoolen.
Prisen starter fra THB 12.500
BESTIL NU
Chiang Mai & Chiang Rai
Vælg en Dato
Antal personer
Rooms available
Produkter
Yderligere information og kommentarer såsom hotel, flynummer osv:
{option_name}
{price_range} per {per_text}
Læs mere
{description}
{option_name}
{option_quantity}
image_pdf Den Gyldne Trekant - 3 Dages / 2 nætters udflugt i Nordthailand.

Den Gyldne Trekant i Nordthailand – 3 Dage / 2 nætter.

Turen er sammensat på en måde, så der er en rigtig god balance mellem afslapning og aktivitet. På de tre dage oplever vi utrolig meget men der er stadig masser af tid til at slappe af, bade i swimmingpoolen og bare i ro og mag nyde vidunderlige Nordthailand. Dette er en tur som børnene vil snakke om i meget lang tid efter.
 Den Gyldne Trekant - 3 Dages / 2 nætters udflugt i Nordthailand.

Dag 1: Chiang Mai – Tha Ton
Guiden henter jer i minivan på jeres hotel i Chiang Mai om morgenen. Herefter går turen nordpå. Efter en times tid ankommer vi til en elefant trænningslejr ved Chiang Dao. Her bliver der mulighed se hvordan elefanterne bliver trænet af deres mahout så de kan lære at klare sig selv. Efter træningssessionen bliver vi i adstadigt tempo sejlet på en rafte ned af Ping floden – tilbage til udgangspunktet.  En uforglemmelig oplevelse.

Efter middagsmad på en god thairestaurant i nærheden, er næste stop “The Caves of Chiang Dao” som er et af Thailands største grotte-områder. Det siges at grotterne går 12 kilometer ind i bjergene. Selv for de der ikke har lyst til at gå ind i de fascinerende grotter er den korte tur dertil værd at tage med.

En lang køretur senere ankommer vi om eftermiddagen til resortet.

Dag 2 : Tha Ton – Chiang Saen
Efter et godt morgenmåltid, og måske en morgendukkert i poolen, stiger vi ombord i  en “longtailboat” på Kokfloden mens baggagen kommer med minivanen som vi møder senere.

Først sejles der lidt vest mod Burmas grænse, som er markeret ved et torv hængt tværs over floden. Herefter sejles der øst mod Chiang Rai. En umådelig flot og rolig sejltur, hvor der hele tiden er udsigt til bjergene i horisonten. I løbet af et par timer er vi fremme ved en af Karen landsbyerne og samtidig halvvejs til Chiang Rai, hvor minivan samler os op igen.

Mens vi langsomt kører nordpå afløses den ene smukke udsigt med den anden.

Det er bjergkørsel når det er smukkest og vi holder små pauser når udsigten topper. Vi holder ligeledes ind ved nogle af de Karen landsbyer der passeres undervejs.

Når vi holder igen, er det fordi vi er nået til Thailands nordligste punkt Mae Sai. Mae Sai er en smeltedigel af forskellige stammefolk, Thaiere, Karenere og Burmesere. En grænsestation, hvor alt mellem himmel og jord bliver faldbudt.

Her er måske mere specielt end smukt. Vi byder på en smuttur ind i Burma af ca. en times varighed. På Burma siden mærkes og ses fattigdommen tydeligt iforhold til det betydeligt mere civiliserede og udviklede Thailand.

Hen på eftermiddagen kører vi mod Laos og inden længe er vi fremme ved den mægtige Mekong flod og den gyldne trekant. Vi kører et stykke langs Mekong floden og ender i byen Chiang Saen, hvor belønningen venter på det dejlige resort.

Et super lækkert resort med gode store værelser og en fantastisk udsigt til Mekong floden og Laos på den anden side.

Dag 3 : Chiang Saen – Chiang Rai
Efter morgenmaden på Serene kører vi den korte tur til området, hvor Thailand, Burma og Laos mødes. Området bliver kaldt for ”The Golden Triangle”. At området kaldes den gyldne trekant, bunder i den livlige handel der er foregået med opium i området.
Forvent ikke at finde opiumshuler for dyrkningen og handlen er for længst flyttet vestpå til Afghanistan og Pakistan. Vi nøjes med et besøg på opiums museet som fortæller historien.

Vi kører herefter videre til endnu flere smukke udsigter langs Mekong floden. I lang tid følger vi den flotte tur langs floden op til byen Chiang Khong. Her spiser vi en god lokal frokost før vi kører mod Chiang Rai som vi rammer først på eftermiddagen.

Her skal vi opleve byens smukke  tempel .  Der bliver endvidere tid at få et indtryk af Chiang Rai før turen går til lufthavnen hvor flyet vil bringe jer til nye  eventyr i Bangkok.

Turen inkluderer :

  • Privat transport i bil/van/bus.
  • Engelsktalende guide.
  • Mulighed for elefant trekking (tilkøb)
  • Mulighed for besøg i Burma eller på besøg på et Laotisk Marked
  • Lokale bjergstamme besøg – Karen
  • Overnatning ved Mekong Floden
  • Longtail bådtur på Kok Floden – et af Thailands smukkeste stræk
  • Besøg i Hall of Opium – et fantastisk museum
  • Det Hvide Tempel i Chiang Rai
  • 1 overnatning på Maekok River Resort el. lign kategori
  • 1 overnatning på Serene Chiang Rai el. lign kategori
  • 3 x Frokoster
  • 2 x Aftenmad
  • 2 x Morgenmad

Ikke med i prisen

  • Internationale & lokale flyvninger
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til chauffør og guide (vi anbefaler min. 300-500 THB per person til både guide og chauffør)
  • Andre udgifter af personlig art, såsom vasketøj, souvenirs, drikkepenge, kamera / video gebyrer, ect …
  • Enhver tjenesteydelser, som ikke er nævnt i i programmet.

Turen kører hver dag. Husk:

  • Luftigt tøj med lange ærmer og ben til om aftenen (myg)
  • Myggebalsam og personlig medicin
  • Badetøj og hat/kasket
  • Håndklæde, toiletsager og vandfast solcreme
  • Penge (husk det er god skik at give drikkepenge til guiderne efter turen)
  • Evt. en oppustelig pude og køresygepiller

Priser

AntalPeriodePris i THB
Per person (ved 2-3 personer)01 jun 2019 – 31 okt 202016.800
Per person (ved 4+ personer)01 jun 2019 – 31 okt 202012.500
Enkeltværelse tillæg01 jun 2019 – 31 okt 20204.900

Bestil Tilbud - Gratis og uforpligtende

* (angiver felt, der skal udfyldes)
  • Name