En del af Bangkoks skyline vil du se fra søsiden før vi sejler op i de snævre kanaler, hvor du kommer til at se ind i folks simple dagligstuer, som befinder sig på pælehuse i vandet. Bliv ikke overrasket når du et øjeblik efter passerer naboen der har opført en luksusvilla. Mange af de rige byboere er blevet trætte af midtbyens støj og larm og er nu flyttet ud på kanalerne, hvor der ikke findes mange biler. Således kommer postbudet, som alle andre, i båd. Du vil opleve en kulturel frodighed og et indblik i thaiernes levevis som du ellers ikke vil møde mange steder.
Sådan er turen bygget op:
Efter et par timer på kanalerne byder vi på en lækker frokost ved Chao Phraya floden. Herefter fortsætter vi til Thailands største attraktion nemlig Grand Palace. Wat Phra Kaeo og Det Store Palads (Grand Palace) er lige så meget Bangkok, som Eiffeltårnet er Paris og Frihedsgudinden New York.
Det kongelige tempelkompleks blev bygget i slutningen af 1700-tallet af den første thailandske regent med sæde i Bangkok, kong Rama I. Omkring de fantastiske guldspir er Bangkok så vokset, har taget form og har spredt sig som ringe i vandet. Det er her på den kunstige ø Ratchadamnoen, at byens kulturelle centrum ligger. Set fra et urbant perspektiv kan det virke småt, men herfra menes at strømme en mægtig kraft, som beskytter hele Thailand.
Thailands største tempelkompleks Wat Po ligger syd for Wat Phra Kaeo. Det er et spændende og overvældende sted, fyldt med historie, meditation og en levende hverdag. Området udgør en selvstændig tempelby af munkeboliger, religiøse bygninger og hundreder af Buddhastatuer. Den mest kendte er den hvilende Guldbuddha, som måler 46 meter i længden og 15 meter i højden.
Efter en dag på rige oplevelser bliver du kørt tilbage på dit hotel. Turens varighed er cirka seks timer, men kan ved køb af privat tur aftales individuelt ligesom afhentningstidspunkt kan.
Kan I lide at sejle, tilbyder vi også en eksklusiv Dinner Cruise på Kongernes flod.
Turen inkluderer:
Periode | Afgange | Pris 0-3 år | Pris 4 år op |
01 MAR-25 JUN | Lørdag | Gratis | THB 2800 |
26 JUN -15 AUG | Lørdag & tirsdage | Gratis | THB 2800 |
16 AUG – 31 OCT | Lørdag | Gratis | THB 2800 |
01 NOV- 01 MAR | Lørdag & tirsdage | Gratis | THB 2800 |
Privat tur hver dag | Året rundt | Gratis | THB 3250 |
-Venligst husk “tempeltøj” som består af lukkede sko, nederdel (ikke sarong) ned til anklerne eller lange busker og en bluse (ikke sjal) som dækker skuldrene.
– Tips / drikkepenge til chauffør og lokalguide er ikke inklusiv i turens pris.
Se her vores mange andre udflugtsmuligheder i Bangkok
+45 42 64 49 47
HVERDAGE: 15:30 – 18:00
LØRDAGE: 10:00 – 12:00
info@thailandtours.dk
Send os en besked
+66 (0)85 094 3444
HVERDAGE: 09:00 – 17:00 (thailandsk tid)
GOTHAILAND, CVR. 39585650.
EGEPARKEN 112 – 2980 KOKKEDAL
Hverdage: 15:30 – 18:00
Lørdage: 10:00 – 12:00