Bangkok - metropolen der aldrig sover

Fremragende 5 stjerner
Rejsemenu

Rejser til Bangkok 2025

En rejse til Bangkok er en rejse til en helt anden verden. Et mix af buddistiske templer, skyskrabere, street food og et intenst natteliv. Book din ferie i Bangkok med Thailand Tours som en klassisk storbyferie, eller som en del af en rundrejse med ophold på flere hoteller.

Bangkok er en af Asiens mest kosmopolitiske metropoler. På din rejse kan du derfor se frem til en overflod af nye oplevelser og uforglemmelige indtryk. Det spænder lige fra de storslåede templer og paladser til floden, der snor sig gennem byen, og farverige markeder. Her er altid masser af liv i gaderne med utallige madboder, mens natten lokker med et mangfoldigt natteliv, der også taler til enhver smag. Uanset hvilket rejseeventyr du søger, vil Bangkok med sikkerhed overraske og fortrylle dig.

Find din rejse til Bangkok hos Thailand Tours

Book en af vores nøje planlagte rejser til Bangkok, som inkluderer flyrejse, håndplukkede hoteller og suveræn service. Thailand Tours er din danske ekspert i rejser til Thailand.

Sidse

Jeg er ekspert på Thailand

Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand

“Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…”

Ring til os:
42 64 49 47

En rejse til Bangkok med Thailand Tours

Thaierne kalder selv Bangkok for Krung Thep, Englenes By, et magisk sted, hvor traditionelle templer og skinnende skyskrabere står side om side. Når du bevæger dig gennem byens gader, hører du en symfoni af gadehandlere, tuk-tuk-horn og buddhistiske mantraer, der fletter sig sammen i en harmonisk melodi. Bangkok er ikke bare en by – det er hjertet af Thailand, hvor fortidens rigdomme og fremtidens visioner mødes i en betagende dans af kultur, farver og liv.

Englenes by

Bangkoks fulde navn på thai er: Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahintharayutthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Phiman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit. Det var navnet som Kong Rama 1. i 1785 gav byen, kort efter han havde udpeget den til landets hovedstad. Heldigvis er denne mundfuld af et navn ikke det, man bruger i daglig tale. I stedet henviser både lokale og besøgende til byen som Bangkok eller Krung Thep.

I dag kan det være svært at forestille sig, at Bangkok for bare få hundrede år siden var en lille fiskerlandsby ved flodbredden. Byen er vokset med nærmest eksplosiv fart, og er nu Thailands suverænt største og mest folkerige by. Regnes forstæderne med, bor her over 14 millioner mennesker.

Fra skyskrabere til gadekøkkener

Bangkok er Thailands økonomiske kraftcenter og på mange områder en moderne metropol, hvor den hektiske stemning matcher alverdens andre storbyer. Men selvom en hel skov af højhuse er skudt op i nyere tid, er der stadig lommer, hvor det det gamle, traditionelle Bangkok overlever.  

Dette kan du for eksempel opleve i kvartererne omkring Rattanakosin-øen. Her vil du finde det majestætiske Grand Palace og Wat Pho, hjem for den liggende Buddha. Disse historiske monumenter vidner om byens storhedstid og buddhistiske arv.

Bangkoks kanalsystem, kaldet ‘khlonger’, er en anden portal til fortiden. Engang blev Bangkok kaldt for “Østens Venedig” på grund af de mange kanaler. I takt med byudviklingen er mange af dem desværre forsvundet under asfalt, men nogle er heldigvis bevaret. En bådtur på disse kanaler vil give dig et indblik i den tid, hvor vandvejene var byens hovedfærdselsåre. Undervejs kan du se de traditionelle teaktræshuse og små templer, der ligger gemt væk fra hovedvejene.

Endelig er der de berømte gadekøkkener i for eksempel Chinatown og på Khao San Road. Disse pulserende gader byder på autentisk thailandsk mad, når den er bedst, og giver dig en ægte smag af det traditionelle Bangkok.

For dig, der virkelig ønsker at dykke ned i byens kulturarv, kan en guidet bytur være det helt rigtige valg. En lokal guide kan udpege byens skjulte skatte for dig og fortælle historier, der bringer det gamle Bangkok til live lige for dine øjne.

Bangkok ligger ved floden Chao Phraya omkring 40 km nord for Siambugten (Thailandbugten). Det gør byen til et naturligt udgangspunkt for videre rejser til de nord- og østlige dele af landet samt for badeferier ved Siambugten. Blot nogle få timers kørsel mod syd ligger for eksempel populære Hua Hin.

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

Området

Bangkok er uden sammenligning Thailands største by. Tæller man forstæderne med, når indbyggertallet op på næsten 14 millioner! Det er altså på alle måder en ægte, pulserende metropol. Befolkningen er en blanding af etniske thailændere, kinesere og en lang række andre nationaliteter, hvilket afspejles i byens kulturelle mangfoldighed.

Beliggenheden lige nord for Thailandbugten ved bredden af Chao Phraya-floden har spillet en afgørende rolle i dens udvikling og vækst. Bangkok grundlagt i det 15. århundrede som en lille landsby. Det var dog først i 1782, da kong Rama I gjorde den til hovedstad i Siam, som Thailand hed dengang, at byen virkelig begyndte at tage form. Under hans styre blev mange af Bangkoks mest berømte vartegn bygget, herunder Det Store Palads og Wat Pho-templet.

I dag er Bangkok et af Asiens mest interessante rejsemål. Det er en kosmopolitisk by, men liggesom i resten af Thailand møder du en varm gæstfrihed. Til forskel fra de fredfyldte badebyer længere mod syd, er Bangkok er en by, der aldrig sover. Hovedstadens gader er næsten døgnet rundt fyldt med liv med alt fra farverige markeder og gadekøkkener til de moderne indkøbscentre og det pulserende natteliv.

At træde ud i byen for første gang kan være et sandt sansebombardement, idet byens energi, lydkulissen af trafik og menneskemylderet straks møder én. Det kan virke lidt overvældende og kaotisk. Men efterhånden som man tilbringer lidt mere tid i byen og lærer dens rytmer at kende, begynder man at se, at der faktisk ligger en vis orden og organisering bag det tilsyneladende kaos. Gaderne følger et uskrevet sæt af regler, og de lokale har en medfødt evne til at navigere gennem byens labyrint af gader og gyder. De mange kvarterer har hver deres unikke karakter og charme, og der er en følelse af fællesskab og samhørighed, selv midt i byens travlhed.

Det er også netop det, at Bangkok er en by langsomt afslører mange lag og dimensioner, klar til at blive udforsket, der gør den til et så spændende rejsemål.

Mad og drikke

Fra gadekøkkener til gourmet

Thailands køkken er verdenskendt, og Bangkok står som en strålende juvel i denne kulinariske krone. Der er bogstaveligt talt tusindvis af spisesteder at vælge mellem. Det inkluderer alt fra de helt små, simple gadekøkkener, hvor du kan smage retter som Pad thai, Tom yam kung og Khao man kai, når de er mest autentiske, til luksuriøse restauranter, der serverer internationale gourmetretter – mulighederne er næsten uendelige. 

Denne kombination af det traditionelle thailandske køkken med et mere dynamisk, internationalt islæt lokker madelskere fra hele verden til Bangkok og de thailandske restauranter. Her kan du uden problemer bruge hele ferien på gastronomiske eventyr. Er du ikke sart, skal du på Khao San Road naturligvis prøve nogle af de mange varianter af stegte insekter! De fleste holder sig dog til mere traditionelle specialiteter som nudelsuppe eller papayasalat med tørrede rejer.

Har du en sød tand, kan du også glæde dig til din rejse til Bangkok. Der er også en hel verden at kager, slik og andre lækkerier at fordybe sig i her. Det kan for eksempel være virkelig dejligt at køle lidt af med en is. Et hit blandt både lokale og turister er den koreansk-inspirerede ‘Shaved Ice’, også kendt som Bingsu. Denne forfriskende delikatesse består af ultrafine isflager, der næsten minder om frisk sne, toppet med en række lækkerier, som kan være alt fra frisk frugt til chokolade.

Men hvis du vil prøve noget mere traditionelt, kan du også finde gadehandlere, der serverer Tim Padu – rullet is. Her bliver de friske ingredienser, som du selv kan vælge, mikset på en iskold stenplade, hvorefter de omhyggeligt rulles op til små, kustneriske is-ruller.

Det er generelt lidt dyrere at spise ude i Bangkok sammenlignet med det øvrige Thailand. Det er dog stadig meget billigt i forhold til danske priser, især hvis du spiser samme steder som de lokale. Næsten uanset dit hotel ligger, er der sjældent ret mange minutters gang til nærmeste gadekøkken med uimodståelige delikatesser. De lave priser i Bangkok kan også være en chance for at besøge en Michelin-restaurant uden fare for at sprænge feriens budget.

One night in Bangkok – pulserende natteliv

Bangkok sover aldrig, og byen er berømt for sit natteliv. I de senere år har myndighederne dog lagt en lille dæmper på de mest livlige fester i byens centrum i et forsøg på give nattelivet et lidt mindre vildt omdømme.

Men frygt ikke, for festglade rejsende vil stadig finde masser af muligheder for at opleve Bangkoks berømte natteliv. Ja, de berygtede go-go-barer findes stadig, især i områder som Sukhumvit og forretningskvarteret Silom. Disse steder rummer dog derudover et godt mix af eksklusive natklubber, temabarer og hyggelige steder med levende musik, der appellerer til såvel velhavende forretningsfolk som nysgerrige turister.

For dig, der søger en mere boheme-agtig atmosfære, er Khao San Road stadig stedet at søge mod efter solnedgang. Kendt som backpackernes paradis, summer denne ikoniske gade af energi fra solnedgang til solopgang, hvor rejsende fra hele verden samles for fejre livet. Her kan du finde alt fra tilbagelænede reggae-barer til pulserende diskoteker, der garanterer en uforglemmelig aften.

Strande i Bangkok

Bangkok selv ligger ikke direkte ved kysten og har derfor ikke egne strande. Byen er placeret ved bredden af Chao Phraya-floden (en sejltur på den kan varmt anbefales), og området er mere præget af bylandskab og flodliv end af strand og hav.

Hvis du vil kombinere storbyens oplevelser med afslappende strandliv, skal du derfor rejse en smule væk fra Bangkok. Der er heldigvis flere populære stranddestinationer i nærheden, som både turister og lokale ofte tager til. På fastlandet er Hua Hin, som ligger omkring 200 kilometer mod sydvest et populært valg og er kendt for sine lange sandstrande og afslappede atmosfære.

Pattaya kan du ligeledes nå på omkring et par timers kørsel fra Bangkok. Den er især kendt for sit pulserende natteliv og forlystelser. Byen har således et bredt udvalg af barer, natklubber og restauranter, der byder på liv og glade dage til langt ud på natten. Stranden i Pattaya er også ofte livlig. Hvis du søger et sted at slappe af i fredfyldt strandidyl, er Pattaya derfor måske ikke ligefrem det mest oplagte udflugtsmål fra Bangkok. I hvert fald ikke i højsæsonen. Søger du roligere og mere afsondrede strande, er Hua Hin nok at foretrækker. Der er desuden adskillige andre interessante destinationer langs Thailandbugten og idylliske øer.

Selvom det teoretisk set er muligt at lave en udflugt til en strand fra Bangkok og tilbage igen inden for en enkelt dag, anbefales det at afsætte mere tid for at få en mere behagelig og mindre stressende oplevelse. Særligt i og omkring hovedstaden er trafik ofte tæt og kan nemt sluge en betydelig del af dagen og den tid, du reelt får til at tilbringe ved stranden.

Derfor er det typisk mere fornuftigt og komfortabelt at planlægge en kombination af nogle dages ophold i Bangkok med et længerevarende ophold på en af de mange fantastiske stranddestinationer i Thailand. Så kan du nyde det bedste fra begge verdener: storbyens pulserende liv og kultur samt strandenes ro og naturskønhed. Det giver også mere tid til at slappe af og nyde de forskellige aktiviteter, som også stranddestinationerne har at tilbyde, uden at skulle skynde sig tilbage til Bangkok.

Mulighederne er næsten uendelige. Et godt bud på en ø kunne være Koh Samet, der er en af de mest tilgængelig øer fra Bangkok. Lidt længere væk ligger Koh Chang, en anden ø med masser af ægte strandidyl. Du skal regne med 4-5 timers transport til disse øer, men det er helt sikkert det værd, når først du står med de bare tæer i det bløde, gyldne sand og kigger ud over havet.

Bangkok for børn

At rejse på ferie til Bangkok med børn kan måske umiddelbart virke udfordrende. Det er helt forståeligt, hvis man som børnefamilie har sine betænkeligheder ved at bringe sine små med til en så stor og pulserende metropol. Byens hektiske tempo, tætte trafik og høje lydniveau kan virke overvældende.

Dog er virkeligheden, at Bangkok faktisk har meget tilbyde familier med børn, og at byen kan være en fantastisk destination for en eventyrlig familieferie. Thailands hovedstad har mange børnevenlige attraktioner, herunder zoologiske haver, akvarier, temaparker og interaktive museer, der kan fange børnenes opmærksomhed og give dem en sjov og lærerig oplevelse. Byen byder også på grønne områder og parker, hvor I som familie kan slappe af og lege, når der er behov for det.

Nøglen til en vellykket familieferie i Bangkok er at planlægge dagene med børnenes behov og tempo i tankerne. Det kan være en god idé at vælge et par udvalgte attraktioner og aktiviteter og så give jer selv god tid til at nyde dem, i stedet for at forsøge at pakke for meget ind i programmet. Det er også vigtigt at tage hensyn til byens varme klima og sørge for at holde I alle får nok at drikke og om nødvendigt tager pauser i løbet af dagen.

Med den rette planlægning og indstilling kan en ferie i Bangkok med børn blive en uforglemmelig oplevelse, der byder på en unik blanding af kultur, eventyr og sjov for hele familien. Selv de mindste medlemmer af familien kan få en stor øjenåbner og en dybere forståelse for verdens mangfoldighed gennem mødet med Bangkoks særlige kultur, traditioner og livsstil.

Byens farverige gadeboder, duftende madmarkeder og livlige festivaler giver rig mulighed for at udforske og lære, og børnene vil hurtigt opdage, at verden er meget større og mere varieret, end de måske har forestillet sig. De vil kunne opleve, smage og røre ved ting, som er fuldstændig forskellige fra det, de kender hjemmefra og få stimuleret deres nysgerrighed. Noget så simpelt som at prøve en ny eksotisk frugt, se et traditionelt thailandsk dukketeater, besøge et tempel eller tage en tur i en tuk-tuk, kan være en meget mindeværdig og lærerig oplevelse for børn.

Aktiviteter og seværdigheder

Uanset om du rejser til Bangkok på egen hånd, med venner eller med hele familien, er her masser af aktiviteter for enhver smag. Selvom du skal en tur uden for centrum for at opleve dem, kan det for eksempel anbefales at besøge et af de berømte flydende markeder. Her sælger handlende i traditionelle træbåde alt fra frisk frugt til flot håndværk. Trods deres popularitet giver disse markeder stadig et glimt af autentisk lokalt liv og er, om ikke andet en unik shoppingoplevelse.

Der er i det helt taget virkelig gode muligheder for at shoppe billigt på rejsen til Bangkok. Thaisilke, skræddersyet tøj, sølv, guld og ædelstene, håndlavet kunst og mærketøj – her findes alt! Du kan nemt tilbringe en hel dag i de enorme indkøbscentre, besøg f.eks. Siam Paragon og Central World. nattemarkedet på Silom Road er også et besøg værd.

En ferie i Bangkok er naturligvis heller ikke komplet uden at besøge nogle af byens mest ikoniske seværdigheder. Grand Palace med sin fantastiske arkitektur og forgyldte tage vidner om Thailands kongelige historie. I nærheden finder du Wat Pho, kendt for sin imponerende liggende Buddha-statue.

Udover disse vartegn bør en sejltur på floden Chao Phraya også stå på din ønskeliste for rejsen. En tur på denne majestætiske flod er en chance for at se byen fra et lidt andet perspektiv. De historiske templer, moderne skyskrabere og dagligdagslivet langs flodbredden skaber en fascinerende kontrast, der fanger essensen af Bangkok.

Har du børn med på rejsen? De gyldne templer og sejlture på floden er en spændende oplevelse for hele familien. Derudover er der vandlande, forlystelsesparker og børnevenlige museer nok til at underholde de små hele ferien.

Udflugter

En udflugt ud af Bangkok kan være en tiltrængt pause fra menneskemylderet, men er også en chance for at opleve det mere landlige og naturskønne Thailand. Ikke langt fra storbylivet finder du en række spændende udflugtsmål.

De flydende markeder i Amphawa og Damnoen Saduak er populære mål for en tur ud af selve Bangkok. I forholde til de nyeste, store shoppingcentre i hovedstaden er disse traditionelle markeder nærmest som at tage et stort skridt tilbage i tiden. Her sælger de handlende deres varer fra træbåde – fra friskfangede fisk til lokalt kunsthåndværk – alt imens de glider stille gennem kanalerne. Atmosfæren her er intet mindre end fortryllende og giver et spændende indblik i det traditionelle thailandske liv.

Er du interesseret i historie, er Ayutthaya, den gamle hovedstad i Siam, bestemt også en udflugt værd på en storbyferie i Bangkok. De gamle ruiner, templer og paladser fortæller historier om en svunden storhedstid, og landskabet er rigt på kulturhistoriske skatte, der bare venter på at blive udforsket.

Din rejse kan også byde på fantastisk uspoleret natur. Du kan for eksempel tage på en udflugt fra Bangkok til Khao Yai National Park, en af Thailands største og mest berømte nationalparker. Det er ganske vist en tur på et par hundrede kilometer hver vej, men det kan godt gøres på en dagsudflugt. Denne frodige oase er hjemsted for et rigt dyreliv, herunder elefanter og aber, og byder også på storslåede landskaber, fra tætte regnskove til bølgende bakker. Vil du have den fulde naturoplevelse, kan det anbefales at tage en overnatning i eller nær parken.

Vejret i Bangkok

Bangkoks tropiske monsun-klima betyder, at det set med danske øjne er varmt året rundt i Bangkok. De mest behagelige måneder vejrmæssigt strækker typisk sig fra november til februar, hvor temperaturen som regel ”kun” når lidt op over 30 grader om dagen og falder til starten af 20’erne om natten. Ofte er der kølende briser – den ideelle tid for sightseeing og udforskning. 

Fra marts til juni stiger temperaturen, ofte til 35 grader eller endnu højere, hvilket da gør tidlige morgener og sene eftermiddage til de bedste tider for udendørsaktiviteter. Regnsæsonen, der strækker sig fra maj til oktober, bringer korte, men kraftige regnskyl med sig. Selvom regnen kan være intens, er den ofte forholdsvis hurtigt overstået og kan faktisk være en velkommen forfriskning i varmen. Så hvis du ikke har noget imod nogle regnbyger af og til, kan denne periode også være en magisk tid at rejse til Bangkok på, når byen jævnligt bliver vasket ren og alt virker friskt.

Markeder og shopping

Selv den mest kræsne shopper kan få alle sine behov opfyldt på en rejse til Bangkok. Byen er et sandt shoppingparadis med alt fra luksuriøse shoppingcentre og mærkevarebutikker til lokale markeder og simple gadeboder.

Hvis du er ude efter det største udvalg af sidegader med småbutikker og shoppingcentre inden for gåafstand af hinanden, er Siam Square stedet at sigte efter. Dette centralt beliggende område er Bangkoks shoppinghjerte og frister på et imponerende udvalg af butikker, der kan tilfredsstille ethvert behov og budget. Herfra kan du nemt fortsætte til berømte MBK Center, som engang bar titlen som Asiens største shoppingcenter. Selvom det nu har fået konkurrence fra nyere og mere moderne centre som Siam Paragon, er MBK stadig en shoppingoplevelse, der er værd at prioritere med sine otte etager fyldt med utallige butikker, der sælger alt fra tøj og elektronik til souvenirs og håndværk.

Farverige markeder

Udover de store shoppingcentre er Bangkok også hjemsted for et væld af farverige markeder, hvor du kan købe alverdens ting og opleve den lokale kultur. Chatuchak Weekend Market er et af de største markeder i verden og et must for enhver seriøs shopper, der rejser til den thailandske hovedstad. Med mindst 8.000 boder, der sælger alt fra kunsthåndværk og antikviteter til tøj og street food, er her noget for enhver smag. En anden unik shoppingoplevelse du ikke bør gå glip af, er den livlige handelsgade i Chinatown, hvor de små boder og butikker lokker med alt fra guld og smykker til tekstiler og eksotiske krydderier. Her kan du virkelig mærke pulsen fra Bangkoks handelsliv og få en autentisk oplevelse af byens lange handelskultur.

Taling Chan Floating Market er et charmerende marked i Bangkok, der stadig emmer af atmosfæren fra det gamle Bangkok. Markedet ligger på vandet og giver besøgende en unik mulighed for at opleve traditionel thailandsk kultur og handelsliv fra en longtail-båd.

Ikke langt fra Taling Chan Floating Market finder du Wang Lang Market, et andet markedsområde, der også har bevaret en del af charmen fra det gamle Bangkok. Wang Lang Market er især kendt for sit brede autentisk thailandsk street food, og stedet har ry for at byde på nogle af de bedste og mest autentiske smagsoplevelser i hele Bangkok. Her kan du smage sig igennem en labyrint af smage og dufte, og det er et perfekt sted at opleve det thailandske køkkens mangfoldighed og rigdom.

Siam Paragon Indkøbscenter og Pratunam Marked er desuden blandt de mest populære seværdigheder på Bangkoks Flodbred.

Skræddersyet tøj til lave priser

Når du rejser til Bangkok, er det oplagt at drage fordel af de lave priser på skræddersyet tøj. Byen bugner af skrædderbutikker, der tilbyder at sy alt fra skjorter og kjoler til jakkesæt og frakker efter dine personlige mål.

Det er dog vigtigt, at du er opmærksom og gør dit hjemmearbejde, før du vælger en skrædder. Kvaliteten kan variere betydeligt, især i de mest turistede områder, hvor nogle skræddere prioriterer hurtige handler frem for kvalitetshåndværk.

Lad være med blindt at stole på anbefalinger fra tilfældige tuk-tuk-chauffører eller andre, som muligvis får kommission for at henvise kunder til bestemte skrædderbutikker. I stedet bør du selv på forhånd lave research, læse anmeldelser fra tidligere kunder for at få en fornemmelse af skrædderiets ry og kvaliteten af deres arbejde. Det er også en god idé at have en klar forestilling om, hvad du ønsker, og være forberedt på at diskutere materialer, stil og detaljer med skrædderen, så du sikrer dig, at det færdige produkt lever op til dine forventninger.

Transport i Bangkok

Sammenlignet med danske priser for transport er det forbløffende billigt at komme rundt i Bangkok. Skytrain, ofte refereret til som BTS, er som regel den nemmeste måde at komme omkring i byen på som turist. ”Himmeltoget” snor sig gennem byens hjerte, forbinder vigtige destinationer og gør det nemt at smutte uden om gadernes trafikpropper. 

Men selvom Skytrain ofte er det billigste og letteste valg i ferien, er taxier også et pålideligt transportmiddel i Bangkok. Med deres farverige fremtoning og mulighed for at bringe dig præcis, hvor du vil hen, er de både bekvemme og meget praktiske i ferien. Især hvis du ønsker at udforske områder, der ikke er direkte betjent af BTS, eller hvis du rejser på tidspunkter, hvor offentlig transport ikke længere kører. 

Alt i alt er Bangkok mere end bare en hovedstad. Det er et sted, hvor en moderne metropols bekvemmeligheder møder århundreder lange tradition og kultur. Uanset om du rejser som par eller familie, vil en ferie i Bangkok give dig minder for livet. Book din rejse i dag og oplev magien ved Englenes By!

Bangkok er også et naturligt udgangspunkt for en rundrejse i Thailand. Du kan nemt rejse videre til de nord- og østlige dele af landet. Vil du kombinere storbyferie med afslappende strandliv, er det også nemt at rejse videre til badebyerne ved Siambugten.

Sport og træning

I Bangkok, ligesom i de fleste andre storbyer verden over, finder du et væld af veludstyrede fitnesscentre, hvor du kan holde formen ved lige under din ferie. Mange hoteller har deres egne fitnessfaciliteter, så du behøver måske ikke engang at forlade dit hotel for at få pulsen op. Men hvis du foretrækker at komme lidt ud, er der også fitnesscentre rundt om i byen, der tilbyder dagskort, så du kan træne uden at skulle binde dig for længere perioder.

Foretrækker du at træne udendørs fremfor i et fitnesscenter, der kunne ligge hvor som helst i verden? Står du nogenlunde tidligt op før det bliver for varmt, er Lumphini Park ikke kun byens største grønne område, men også det mest populære sted at dyrke motion i det fri. Parken summer af liv fra morgenstunden med lokale, der jogger, cykler, udøver Tai Chi eller deltager i en af de mange fælles træningssessioner, hvor en instruktør med høj energi leder øvelserne fra en scene. Derudover er der flere mindre grønne områder og parker spredt ud over byen, der også kan danne ramme om en aktiv start på dagen.

Er du en golfentusiast? Så er en rejse til Bagkok et godt valg. I omegnen af Bangkok ligger adskillige velrenommerede golfbaner. Med velplejede greens og fairways indrammet af den frodige thailandske natur, er golfbanerne ved Bangkok et sandt paradis for golfspillere, uanset om du er erfaren eller nybegynder. Så husk at pakke golfkøllerne, eller lej dem på stedet, og nyd en runde golf under den thailandske sol.

Flyrejsen og transfer

Bangkok har to lufthavne: Suvarnabhumi Airport (BKK) og Don Mueang Airport (DMK). Suvarnabhumi Airport er hovedlufthavnen og de fleste internationale flyselskaber fra Europa benytter.

Der er omkring 30 km fra lufthavnen inden til selve Bangkok. Det nemmeste er at bestille privat transfer direkte til dit hotel i forvejen. Alternativt er der Airport Rail Link, som man fra tidlig morgen til omkring midnat kan tage ind til centrum af hovedstaden. Endelig er der også busser og taxier. Følg skiltningen mod “public taxi” til de officielle taxier, som kører på taxameter. Det anbefales at afvise tilbud om taxier i ankomsthallen, da det ofte er pirattaxier. Afhængig af trafik tager det typisk 45-60 min. at køre ind til byen fra lufthavnen.

Scroll to Top