Det bedste af Bali, Lombok & Gili øerne (15 Dage / 14 nætter)

Det bedste af Bali, Lombok & Gili øerne (15 Dage / 14 nætter)

 Det bedste af Bali, Lombok & Gili øerne (15 Dage / 14 nætter)
Antal: 1 – 10
Varighed: 13 Dage+
Fra pris per person DKK 6.295

Det bedste af Bali, Lombok & Gili øerne (15 Dage / 14 nætter)

Introduktion: På denne rundrejse får I mulighed for at opleve Balis naturlige skønhed, den unikke lokale livstil og dens utrolige befolkning. I har nem adgang til alle de vigtigste seværdigheder og den vidunderlige natur Bali har at tilbyde. I har tid til at fordybe jer i den eksotiske balinesiske kultur og nyde dette magiske tropiske paradis. Rundrejsen er specielt designet for, at I kan opleve de største naturlige og kulturelle attraktioner Bali har at tilbyde og have tid til at slappe af.
Fra pris per person DKK 6.295
image_pdf Det bedste af Bali, Lombok & Gili øerne (15 Dage / 14 nætter)

På denne rundrejse får I mulighed for at opleve Balis naturlige skønhed, den unikke lokale livstil og dens utrolige befolkning.

Efter suveræne Bali, skal I besøge den smukke naboø Lombok, kendt for Mount Rinjani, den anden højeste vulkan i Indonesien, den smukke Kuta strand, Sasak folket og sine keramik landsbyer. I skal besøge de utroligt smukke Gili øer, som byder på hvide sandstrande og snorkling på fantastiske koralrev, samt et utroligt marine liv.

 Det bedste af Bali, Lombok & Gili øerne (15 Dage / 14 nætter)

Dag 1: Ankomst til Bali – Ubud
I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel i Ubud. Ubud ligger i den bjergrige og centrale del af Bali, omgivet af sirligt anlagte risterrasser, udsmykkede templer og små lokale kunsthåndværks landsbyer, hver med sit speciale. Landskabet er frodigt og varieret med dybe slugter, grønne dale og fossende floder. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Beji Ubud Resort.

Dag 2-3: Ubud (M)
Ubud er Balis kulturelle, spirituelle og kunstneriske centrum, med en helt speciel atmosfære, også kendt som Balis sande sjæl. Her har kunstnere fra hele verden fundet et fristed De smukke omgivelser har været en uudtømmelig inspirationskilde for bl.a. malere, skulptører og træskærere.

Det er også i Ubud at de traditionelle ceremonielle optog dyrkes mest helhjertet. Ubud har en en smittende, afslappet atmosfære, og kontrasten til de til tider hektiske strande i syd er skærende. I Ubud findes mange spændende kunstforretninger med flotte kopier af berømte værker, smukke souvenirs og brugskunst.

Dagene er til fri disposition og I har masser af tid til at slappe af og nyde livet. Tag på spændende udflugter, besøg de lokale markeder, kongepaladset, templerne og monkey forest, elephant safari park eller gå en tur i de omkring liggende rismarker og risterasser

I kan også opleve de lokale kunst gallerier, se danse forestillinger, tage et madlavnings kursus, udforske området på cykel, se solen stå op over Batur vulkanen, tage på white water rafting på Ayung eller Telaga Waja floden eller trekke igennem regnskoven. Overnatning på Beji Ubud Resort.

Dag 4: Ubud – Lombok (M)
I bliver hentet på hotellet og kørt til havnen, hvorfra I tager med båd til Lombok. Ved ankomsten bliver I hentet og kørt til jeres hotel. Lombok kan bryste sig af at have nogle helt fantastiske strande, som nok er det øen er mest kendt for. Men Lombok har meget mere at byde på. Øen har en mangfoldig natur, med alt fra smukke lange sandstrande, til frodige regnskove, ørkenlignende sletter og indonesiens tredje højeste vulkan. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Puri Mas Boutique Resort & Spa.

Dag 5-7: Lombok (M)
Dagene er til fri disposition. Den nordlige del af Lombok domineres af national park, regnskov og indonesiens tredjehøjeste bjerg og vulkan, Mount Rinjani. Toppen ligger 3.725 meter over havet og er man til lidt aktiv ferie eller trekking, så kan man lave nogle fantastiske to og tre dages ture til toppen af vulkanen, hvor man sover i telt på bjerget undervejs.

Det mest kendte strandområde på Lombok er Senggigi og den 10 km lange kyststrækning er en perlerække af små bugter og dejlige strande. Området har masser af butikker, barer, cafeer og restauranter og barer og efter en dag på stranden, er det en fornøjelse at opleve den smukke solnedgang over Lombok strædet, med en kold drink i hånden.

I kan bruge dagene ved poolen eller på stranden. I kan forkæle jer selv med en omgang massage eller tage på spændende udflugter, for at opleve nogle af de andre områder af Lombok. Sydpå er den utroligt smukke Kuta strand absolut et besøg værd og Gunung Saris, det lokale morgenmarked er en sjov og anderledes oplevelse. Hvis I er lidt eventyrlystne, så tag på en tur til Pusuk, et regnskovsåmråde på Rinjani bjerget eller Suranadi, et beskyttet skovområde, hvor I kan opleve aber, og det utrolige plante og dyreliv. Er humøret til lidt kultur, så besøg Batu Beleq templet, et hinduistisk tempel, smukt beliggende 400 meter over havets overflade og med en fantastisk udsigt.

Hvis I vil opleve den lokale stammekultur, kan I tage på en tur til Gangga eller Karang Bayan, lokale landsbyer, beboet af Sasak stammen. Her kan I opleve det daglige liv i en sasak landsby, komme tættere ind på deres kultur og traditioner og se hvordan de har bevaret deres traditionelle byggestil og ældgamle skikke.

Lombok har også nogle smukke vandfald, så som Benang Kelambu, hvor man kan slappe af og evt tage en forfriskende dukkert. Et must når man er på Lombok, er bådture til de smukke paradis øer, Gili Nanggu, Sudak og Kedis. Forestil jer en hel dag, hvor man bare sejler fra den ene paradis ø til den næste, slapper af på smukke strande, snorkler i det krystal klare vand, på farverige rev, der vrimler med fisk og koraller i alle regnbuens farver. Overnatning på Puri Mas Boutique Resort & Spa.

Dag 8 Lombok – Gili Trawangan (M)
I forlader Lombok og fortsætter til de berømte Gili øer. I bliver hentet på jeres hotel og kørt til havnen, hvorfra I sejler til Gili Trawangan. Båden ankommer til kajen eller lige på stranden, afhængigt af tidevandet. Her bliver I hentet af en hestevogn, der tager jer til hotellet. De eneste transportmidler på Gili er cykler og hestevogne, I vil ikke opleve nogen form for motoriserede køretøjer. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Desa Dunia Beda

Dag 9-10: Gili Trawangan (M)
Dagene er til fri disposition. Gili øerne er det rene paradis, med smukke lange sandstrande, svajende palmer og omgivet af farverige koralrev. Øerne er et sandt paradis for solbadere, vandhunde, snorklere og dykkere. På Gili øerne kan man snorkle direkte fra stranden og udover de mange forskellige fisk og koraller, kan man med lidt held opleve skildpadder.

I bor på Gili Trawangan, den største og mest kendte af Gili øerne. Herfra kan I også udforske de mere ukendte og mindre af Gili øerne, Gili Air og Gili Meno. Overnatning på Desa Dunia Beda

I kan slappe af ved stranden og nyde denne smukke ø og de smukke omgivelser, tage på bådture, sejle i kajak, snorkle, dykke eller tage på øhop til nogle af de andre Gili øer. Gili Air er den mindste af Gili øerne og har et fornuftigt ubud af butikker, barer og restauranter og er mere rolig, afslappet en den større og mere populære Gili Trawangan.

Gili Meno er den mest sparsomt beboede af de 3 Gili øer. Her kan I opleve små lokale spisesteder, lokale bådbyggerne, der arbejder på deres skibe og en lokal familie, der høster kokosnødder. På den vestlige side af øen, kan I gå direkte ud fra stranden og snorkle på et fantasatisk koralrev og med lidt held kan I opleve havskildpadder. Overnatning på Desa Dunia Beda

Dag 11: Gili Trawangan – Sanur (M)
I bliver hentet på hotellet og transporteret til havnen, hvorfra I sejler til Bali. Ved ankomsten til Bali, bliver I hentet og kørt til jeres hotel ved Sanur. Sanur ligger i den sydøstlige del af Bali og er en af Balis mest populære feriebyer, med en dejlig 5 km lang strand og et koralrev der fungerer som bølgebryder, og beskytter den brede sandstrand. På den hyggelige hovedgade og på stranden, kan man finde et væld af spændende restauranter, hvor man kan nyde de mange kulinariske lækkerier, Bali har at tilbyde. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Taksu Sanur.

Dag 12-13: Sanur (M)
Dagen er til fri disposition. Her findes mange små hyggelige butikker, lokale markeder, templer og traditionelle ceremonier, som giver jer et indblik i balinesernes hverdagsliv. Om aftenen liver stranden og hovedgaden op. I lyset af solnedgangen og skæret fra restauranternes kulørte lamper, anrettes dagens friskfangede fisk, og duften fra den utrolige lækre seafood BBQ pirrer ens næsebor.

I kan slappe af ved poolen eller på stranden, snorkle, dykke, lære at surfe eller prøve kræfter med stand up paddling, I kan udforske på egen hånd eller tage på spændende udflugter til andre strande eller andre dele af Bali

I kan også tage på et snorkle cruise til øen Lembongan eller besøge de smukke Uluwatu og Tanah Lot templer. Om aftenen kan I nyde farverige tropiske cocktails samt friskfanget seafood imens solen går ned, på nogle af de mange strandbarer og restauranter. Overnatning på Taksu Sanur.

Dag 14: Hjemrejse fra Bali (M)
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til lufhavnen, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af dejlige oplevelser og uforglemmelige ferie minder.

Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten, hotelstandarden og antallet af overnatninger kan selvfølgelig ændres i henhold til jeres ønsker.

Prisen inkluderer:

  • 3 nætter på Beji Ubud Resort i deluxe garden værelse med morgenmad
  • 4 nætter på Puri Mas Boutique Resort & Spa i quirky garden værelse med morgenmad
  • 3 nætter på Desa Dunia Beda i kampung villa med morgenmad
  • 3 nætter på Taksu Hotel i taksu suite med morgenmad
  • Måltider som anført i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
  • Engelsk talende lokalguide på ture og udflugter
  • Transport, udflugter og entreer som nævnt i programmet
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Internationale flybilletter
  • Andre måltider end dem nævnt i programmet
  • Entreer, transport, ture og udflugter, som ikke er nævnt i programmet
  • Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, drikkepenge, souvenirs og vasketøj osv.
  • Visum til Indonesien, kan fåes ved ankomsten ca. USD 25 og gyldigt i 30 dage (husk pasbillede)
  • Afrejseskat ca. dkk 100, skal betales lokalt

OBS:

  • Skulle der ikke være plads på de navngivne hoteller, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
  • Der forekommer værelsestillæg på helligdage og under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
  • I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks 3-5 nætter) på nogle hoteller pga messer eller højtider/helligdage, dette oplyses ved bekræftelse
  • Alle priser er med forbehold i tilfælde af ændringer i brændstoftillæg, afgifter, lokale skatter, transportomkostninger, entréer mv

Priserne er inkl. alle skatter og afgifter. Priserne er i danske kroner.

PeriodeFra priser i delt dbl værelsePriser i enkeltværelseEkstra seng
Min 2 pers01. jan – 30. jun6.295 kr11.195 kr3.495 kr
Min 2 pers30. jun – 16. sep7.495 kr13.595 kr4.595 kr
Min 2 pers16. sep – 19. dec6.295 kr11.195 kr3.495 kr
Min 2 pers19.dec – 20. jan 207.495 kr13.595 kr4.595 kr
Kontakt os her og få et uforpligtende tilbud.

* (angiver felt, der skal udfyldes)

  • Date Format: DD slash MM slash YYYY
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Bestil Tilbud - Gratis og uforpligtende

* (angiver felt, der skal udfyldes)
  • Name