Ø-hop i Thailand 2026 og 2027
Er der en ferieform, hvor Thailand for alvor excellerer, så er det ø-hop. I det turkise Andamanerhav og inde i Thailandbugten ligger øerne som perler på en snor i overkommelig afstand, at du nemt kan kombinere flere vidt forskellige ø-oplevelser på samme rejse. Hos Thailand Tours har vi indgående kendskab til både de mest populære øer og små, mere ukendte perler, som de færreste finder på egen hånd.
Vi kan derfor sammensætte et ø-hop i Thailand, der er skræddersyet præcis til dine ønsker. Det kan være, at du ønsker at kunne vågne op til rolige morgener på en lille, fredelig bounty-ø og gå direkte ud på det bløde sand, eller måske skal det være en ø, hvor du kan slutte dagen på en stemningsfuld restaurant med udsigt til små klippeøer i horisonten, longtailbåde, der driver forbi, og et mere livligt tempo omkring dig. Netop den variation er noget af det, der gør ø-hop i Thailand til noget helt særligt.
Hos Thailand Tours kender vi alle de bedste øer og ved præcis, hvordan du kombinerer dem, så det giver bedst mening, både i forhold til det praktiske og oplevelserne. Vi sammensætter dit ø-hop, så der er styr på transporten, hotellerne i Thailand matcher dine ønsker, og du får den helt rigtige balance mellem afslapning og eventyr i ferien.
Vores favorit øhop i Thailand:
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med Thailand
…og give dig trygge, ærlige råd fra et land, jeg kender helt ind under rejsehuden.
Sidse er en meget erfaren rejsekonsulent og har besøgt Thailand mere end 20 gange og har derfor et godt greb om både hotelklassikere, de små detaljer og de steder, der kræver lidt lokalkendskab. Hun er især begejstret for Thailands natur, de frodige landskaber, rolige bugter og lune havtemperaturer, der nærmest har forstået hele konceptet med ferie. Dertil kommer den thailandske gæstfrihed og det høje serviceniveau, som Sidse formidler med både erfaring, ro og ægte Thailandsglæde.
Ø-hop med Thailand Tours
Et ø-hop i Thailand kan se ud på mange måder. Det afhænger både af, hvilken del af landet du rejser i, og hvilke typer af øer du gerne vil opleve. Du kan vælge mellem alt fra helt små, fredfyldte øer med få hoteller til større øer med flere restauranter og aktivitetsmuligheder. Du kan vælge at kombinere øer, der ligger ganske tæt på hinanden, hvor transporten er hurtigt overstået. Men vi kan også sammensætte et ø-hop til dig, hvor der skal et lidt længere "hop" til for at binde øerne sammen, og hvor selve rejsen mellem dem bliver en del af oplevelsen.
Ø-hop til Koh Samui og nærliggende øer
I Thailandbugten ligger tre øer side om side, som indbyder til et ø-hop med masser af variation: Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao. Selvom der ikke er langt mellem dem, føles hver ø som sin egen lille verden.
Du kan begynde på Koh Samui, der den største ø og har det bredeste udvalg af hoteller. Her kan du kombinere afslappede stranddage med gode restauranter, spaoplevelser og små udflugter ind i øens grønne indre med vandfald og udsigtspunkter. Det er en blid og meget komfortabel start på dit ø-hop, især hvis du gerne vil have lidt flere valgmuligheder.
Læs mere om ø-hop til Koh Samui her →
Herefter kan du sejle videre til Koh Phangan. Mange kender nok øen mest for dens livlige fuldmånefester, men du opdager hurtigt, at øen kan byde på meget mere end det. Rundt på øen finder du rolige bugter, små strandresorts og frodig natur, hvor du opleve ægte Robinson Crusoe-stemning. Øen har i hvert fald en lidt mere tilbagelænet atmosfære, og du vælger selv, om du vil opsøge stederne med liv og musik, eller om du hellere vil trække dig lidt tilbage til et mere fredfyldt område.

På Koh Tao sænkes tempoet en tak mere. Øen er mindre og mere kompakt, og det er især livet under havoverfladen, der trækker. Snorkler du direkte fra stranden, eller tager du på dykkertur, venter farverige koraller og et rigt marineliv. Selv hvis du ikke kommet hertil på en dykkerferie, giver udsigten over de små bugter og klippeformationer dig følelsen af at være langt væk fra det hele.
Ø-hop i Thailandbugten længere mod øst
Knap 400 kilometer væk på den modsatte side i Thailandbugten ovre mod Cambodja kan du opleve en anden side af det thailandske ø-liv. Her finder du øer som Koh Kood, Koh Mak og Koh Chang, som kan give dig et ø-hop med en fin balance mellem badeferie, eventyr og lokale kulturoplevelser.
På Koh Kood er det ikke svært at koble helt af. Øen der er en af Thailands bedst bevarede hemmeligheder lokker med næsten øde strande, krystalklart vand og en natur, der stadig føles uberørt. Her kan du bruge dagene på at bade, tage kajakken ud langs kysten eller på at finde et lille vandfald i øens grønne indre. Stemningen er kort sagt dejlig afslappet og enkel.
Naboøen Koh Mak er noget mindre og har en atmosfære, som føles endnu mere intim. Øen er lille nok til, at du bare kan cykle rundt mellem palmelunde, små landsbyer og rolige strande. Her får du en fornemmelse af det ø-liv i Thailand, som mange rejsende aldrig når at opleve i ferien. Tempoet er lavt, men oplevelserne er tæt på. Her mærker du hurtigt, at det er et sted, man kommer for at være, ikke for at skynde sig videre. Ikke desto mindre behøver dit ø-hop ikke ende her.
På Koh Chang får du den største og mest varierede af disse tre øer. Her kan du kombinere afslappende stranddage med trekking i jungleklædte bjerge, snorkelture til småøer ud for kysten eller hyggelige aftener på strandrestauranter. Det er også her, du finder flest hoteller og aktiviteter, hvilket gør øen til et oplagt ankerpunkt for dit et ø-hop i den østelige del af Thailandbugten.
Ø-hop i Andamanhavet

Et af Thailands mest kendte ø-rejsemål, Phuket, ligger i Andamanhavet. Men selvom den populære ø, som har gode flyforbindelser og et stort hoteludvalg, i sig selv er et fantastisk rejsemål, kan den også være et godt udgangspunkt for et ø-hop. Det er nemlig, når du sejler videre ud mod de mindre øer, at Andamanhavet for alvor folder sig ud.
På et ø-hop kan du udforske for eksempel Koh Ngai, Koh Mook, Koh Jum, Koh Lipe og Koh Libong. Det er måske nok navne, som ikke er lige så kendt ude i verden som Phuket, men fælles for dem er, at du her stadig får følelsen af at have fundet et ferieparadis, som alle andre ikke allerede har opdaget.
Koh Ngai lokker for eksempel med kridhvide strande og lavt, roligt vand, hvor du kan bade og snorkle direkte fra stranden. På Koh Mook kan du opleve den berømte Emerald Cave, der er en skjult lagune, som du svømmer ind til gennem en mørk klippehule, før den åbner sig som en hemmelig verden. På Koh Jum kan du besøge små fiskerlandsbyer og opleve en stemning, der føles langt fra det turistede.
Længere sydpå venter Koh Lipe, der leder tankerne hen på Maldiverne. Her kan du starte dagen på Sunrise Beach og slutte den på Sunset Beach. Den øvrige del af dagen kan du bruge på snorkling over farverige koraller i det klare vand. Det er en ø, hvor den uspolerede natur har hovedrollen, og hvor du tydeligt mærker, at du befinder dig langt fra masseturismen.
Hvor lang tid skal du afsætte til ø-hop i Thailand?
Vi kan sammensætte et ø-hop i Thailand på mange måder, men hvor meget du kan nå, og hvor mange skift undervejs der giver mening, afhænger naturligvis meget af, hvor længe du vil være afsted. Nogle foretrækker en kompakt rejse med et par nøje udvalgte øer, mens andre gerne vil opleve endnu flere forskellige ø-stemninger i løbet af ferien.
Uanset om du har én, to eller tre uger til rådighed, kan vi skræddersy dit ø-hop, så tempoet passer til dig. Det handler ikke om at nå mest muligt – men om at nå det rigtige.
1 uges ø-hop i Thailand
Som du kan se på vores rejseforslag, synes vi, at én uge er i underkanten, hvis du vil have det fulde udbytte af et ø-hop i Thailand. Selvom der findes øer, hvor transporten mellem dem blot er en kort sejltur, vil der også være ø-hop, hvor der vil gå noget af dagen med at blive hentet, sejle og finde dig til rette igen.
På de mindste øer har du måske nok ikke behov for at blive en hel uge samme sted, med mindre du altså trænger til at koble helt fra og ikke har behov for at der sker noget nyt hver dag. Vores erfaring er dog, at et ø-hop fungerer bedst, når du har mere end blot et par overnatninger på hver ø. Der skal være tid til lige at falde til, finde din yndlingsstrand og mærke roen, uden en bevidsthed om at du allerede næste morgen skal videre.
Det gælder faktisk ikke kun ø-hop, men de fleste af vores rejser til Thailand. Det er trods alt langt fra Danmark. Med kun én uge kan det føles som om, at du knap nok når at lande, før du skal hjem igen. Det vil være en skam, for Thailand er netop et rejsemål, der belønner dig, når du tager dig tid til at falde ind i rytmen, vænne dig til varmen og nyde de mange indtryk.
Har du kun en uge til rådighed, kan vi selvfølgelig stadig sammensætte en rejse, der giver mening, men hvis du har mulighed for at lægge bare nogle ekstra dage oveni, åbner der sig langt flere og bedre kombinationsmuligheder.
2 ugers ø-hop i Thailand
Nu begynder det for alvor at blive sjovt at planlægge dit thailandske ø-hop. Med omkring to uger har du tid til både variation og fordybelse. Du kan nå at opleve flere forskellige øer, uden at transporten fylder ret meget.
I Andamanhavet kan du for eksempel tage på et ø-hop i Phang Nga-bugten, hvor kalkstensklipperne rejser sig dramatisk af havet, og dagene byder på små eventyr mellem laguner og skjulte strande. Du kan også vælge en kombination, hvor du starter på Phuket og derefter fortsætter til Koh Lanta, hvor stemningen er mere lokal og tempoet roligere. Mod øst kan du med to uger til rådighed lave et "hattrick" med Koh Chang, Koh Kood og Koh Mak. Her får du både den største øs mange muligheder, de små, fredelige strande og den mere intime, lokale atmosfære på de mindre naboøer, alt sammen inden for overskuelig afstand.
Med to uger får vi altså gode muligheder for at skræddersy din rejse mere præcist efter, hvad du ønsker dig. Et 2 ugers ø-hop i Thailand give dig tid til både at opleve og bare slappe af.
3 ugers ø-hop i Thailand
Med tre uger begynder mulighederne for alvor at åbne sig. Du kan vælge at tilføje endnu en ø til dit ø-hop eller give dig selv den luksus at blive lidt længere hvert sted, så der er god tid til både udflugter og dage, hvor du bare bliver hængende på stranden.
Men tre uger giver også noget andet. Du får mere friheden til at kombinere dit ø-hop med andre sider af Thailand. Selvom dette også kan lade sig gøre med to uger, er det især, når du har nogle ekstra dage at gøre godt med.
Du kan for eksempel starte med et par dage i Bangkok, hvor templer, gadekøkkener og et i det hele taget pulserende byliv står i skarp kontrast til de fredfyldte strande længere mod syd. Eller du udnytte de ekstra dage til at tage turen nordpå til Chiang Mai og opleve en helt anden side af Thailand med bjerge og frodig grøn natur, før du slutter rejsen af med ø-hop og badeferie i syd.
Med tre uger til rådigheder kan dit ø-hop altså blive del af en større helhed. Du kan nemmere få plads til både storby, kultur, natur og strand. Det er selvfølgelig i sidste ende op til dig, hvordan du vil bruge ferien. Uanset hvilken type ø-hop du vælger, skræddersyr vi altid din rejse, så både tempo og oplevelser er godt afstemt med dine ønsker.
Ø-hop som rundrejse eller som udflugt?
Når vi taler om ø-hop hos Thailand Tours, mener vi altså normalt en form for rundrejse, hvor du har flere nætter på hver ø. Så kan du pakke ud, finde din yndlingsplads på stranden, lærer området at kende og får tid til at mærke stemningen, før du hopper videre til næste ø. Det giver en helt særlig ro og plads til at nyde det afslappende ø-liv.
Men har du ikke flere ugers ferie at gøre godt med, eller foretrækker du bare at have én fast base, kan et "ø-hop" også være en enkelt dagsudflugt. Fra Phuket eller Krabi kan du for eksempel tage på bådture til de spektakulære Phi Phi-øer, den berømte James Bond Island og en række andre småøer, der er inden for overkommelig afstand.
Forskellen på et ø-hop som en rundrejse over flere dage og som en udflugt er naturligvis tempoet, men også typen af oplevelser. På dagsudflugten får du en smagsprøve på flere øer, men der vil dog ofte vil være mest fokus på snorkling og strande. På et "rigtigt" ø-hop får du mere tid til at lande og opleve, hvordan hver ø har sin egen rytme. Begge former for ø-hop i Thailand kan noget, og vi hjælper dig med at vælge den løsning, der passer bedst til din rejse.
Få et skræddersyet ø-hop hos Thailand Tours
Et ø-hop med Thailand Tours er nemlig aldrig en hyldevare. Øerne er ofte vidt forskellige, og derfor sammensætte vi altid din rejse, så den passer præcis til dig. Vi kender stemningen, forskellene og detaljerne, der afgør, om en ø vil være det rigtige match.
Rejser I som par, kan vi for eksempel prioritere små, fredelige øer med boutique-hoteller, rolige strande og god plads mellem liggestolene. Her kan ø-hoppet handle om at tage dagene, som de kommer, spise middag med fødderne på det bløde sand i solnedgangen og nyde, at der ikke er noget særligt på programmet.
Rejser du med familien og måske med børn, som synes der skal ske lidt mere, kan vi også sammensætte ø-hop, hvor der både er børnevenlige strande, gode poolområder og masser af muligheder for spændende udflugter, snorkling, kajakture eller jungletreks. Selvom et ø-hop indbyder til ren afslapning, kan denne type ferie også sagtens være fyldt med oplevelser, der appellerer til hele familien.
Læs mere om ø-hop med børn her →
Uanset hvem du rejser med, sørger vi for, at transporten mellem øerne hænger sammen, og ikke mindst at rækkefølgen giver mening. Hos Thailand Tours får du altid et ø-hop, der er gennemtænkt fra start til slut. Når man kombinere flere øer i én rejse, er det vigtigt at ramme den rigtige balance mellem afslapning, eventyr og nye indtryk. Det er vi eksperter i. Tjek vores rejseforslag her på siden, eller kontakt os for et uforpligtende tilbud på et ø-hop i Thailand i 2026 og 2027.
Hvor mange øer kan man nå på 2/3 uger i Thailand?
De fleste af vores gæster rejser på ø-hop i 2 uger, og her anbefaler vi maksimalt 3 øer, så du ikke bruger hele ferien på transport.
Hvis I rejser i 3 uger, kan der besøges op til 5 øer.
Hvordan fungerer transporten på et øhop med Thailand Tours?
Det er faktisk meget nemt: Thailand Tours står for at booke alle færgebilletter, private chauffører og koordinering, så du bare skal gå ombord med dine kufferter.
Hjemmefra får du en oversigt over de forskellige mødetider. I bliver hentet i lufthavnen, bragt til hotellet eller færgehavnen af en chauffør, og det er kun jeres eget rejseselskab (fx. jeres familie), der er med i bilen.
I færgehavnen blive I vist hen til en skranke, hvor der bliver checket ind, og bliver vist til den rette gate. Skal der skiftes færge/båd undervejs, bliver kufferterne typisk flyttet af personalet.
Ved ankomst til øen vil en repræsentant for hotellet (eller en chauffør) typisk modtage jer lige efter I er gået i land.
Kan man tage på øhop i Thailand med børn?
Ja, det er faktisk noget vi i den grad anbefaler at prøve som familie.
Vi har skrevet en hel artikel om ø-hop med børn, som du kan læse her.
Særligt øer som Phuket, Koh Lanta, Koh Samui og Koh Kood er velegnede til børnefamilier, pga. kort transport og gode faciliteter.
Hvor meget bagage må man have med på et øhop i Thailand?
Når du rejser med os, er der ingen grund til bekymring om bagage. Selvom du skal ombord på speedbåde eller færger mellem øerne, er der altid plads til almindelige kufferter – du behøver altså ikke at rejse med backpacker-rygsæk. Vores lokale chauffører og bådfolk hjælper med at laste bagagen, så du blot skal koncentrere dig om at nyde sejlturen.
Når det er sagt, så husk at vejret typisk er varmt i Thailand, så du behøver ikke pakke den helt store jordomrejsekuffert til turen.
Er det billigere selv at arrangere øhop i Thailand?
Du kan godt selv booke fly, hoteller og færgebilletter hver for sig, og på den måde spare lidt penge, men når du medregner tid, uforudsete udgifter til taxaer, risikoen for forsinkede færger og manglende fleksibilitet, svarer det sig sjældent.
Hos Thailand Tours har vi gode, faste aftaler med hoteller og transportører. Det betyder, at du får en pakkerejse med fuld tryghed og dækning af Rejsegarantifonden – ofte til samme pris, som hvis du selv skulle stykke det hele sammen.
Og hos os er du aldrig "on your own". Vi har lokalt kontor i Thailand som altid står klar til at hjælpe dig i lokal tid, hvis der opstår problemer.
Hvornår skal man booke øhop til Thailand?
Hvis I vil rejse i højsæsonen (ca. december til marts) eller i skolernes sommerferie (juli-august), anbefaler vi faktisk at booke 6-9 måneder i forvejen. De bedste af vores hoteller og de mest børnevenlige resorts på de mindre øer har begrænset kapacitet og bliver ofte hurtigt udsolgt.
Ved at være tidligt ude sikrer vi dig de mest optimale flyruter og de hyggeligste bungalows helt nede til stranden. Vi kan dog også booke et ø-hop helt ned til en måned før afrejse, men så skal man være indstillet på at man ikke kan få lige præcis den rejseplan, som man måske ønsker sig.
Hvor lang tid skal man bruge på hver ø under et øhop?
Vi anbefaler som hovedregel, at du har minimum 3-4 overnatninger på hver ø. Hvis du skifter ø hver anden dag, ender ferien med at gå op i transport, pakning og tjek-ind. Ved at blive 3-4 dage får du ro til at pakke ud, finde dine yndlingsrestauranter og mærke øens helt særlige atmosfære, før turen går videre til næste paradis.
Hvis du virkelig vil have mange øer krydset af, så kan der arrangeres dagsudflugter, fx. fra Koh Phi Phi til Bamboo Island, fra Phuket til Cononut Island, fra Koh Kho Khao til Similan-øerne osv.
Inspiration og tips til dit ø-hop i Thailand
Gå på opdagelse i vores rejseblog, hvis du vil have endnu mere inspiration til din rejse til Thailand. Her deler vi tips, guides og personlige anbefalinger, så du kan finde de oplevelser og rejsemål, der passer perfekt til netop din ferie.
