Golfrejser til Thailand
Alle som har prøvet at spille golf i Thailand ved, at det er noget helt særligt. Her kan du stå på en velplejet green med solen i ryggen, mens palmerne svajer let i den lune brise, og den grønne fairway breder sig indbydende ud foran dig. Kombinationen af det solrige klima, smukke omgivelser og golfbaner af international topklasse gør Thailand til det perfekte valg, hvis du vil kombinere din passion for golf med afslapning i et ægte ferieparadis.
Når du rejser med Thailand Tours, får du meget mere end bare nem adgang til golf på smukke baner. Oplevelsen starter allerede, når du lander, hvor vi har sørget for, at alle praktiske detaljer er på plads. Vi sørger for, at du får det helt rigtige hotel og kan anbefale rejsemål med baner, der matcher dit niveau og dine ambitioner. Med mere end 250 golfbaner fordelt over hele landet, der inkluderer internationalt anerkendte baner designet af legender som Jack Nicklaus og Greg Norman, kan du både få sjove tekniske udfordringer og baner, hvor du virkelig får lov at mærke spillet flyde.
Uanset om du vil til Chiang Mai i nord, hvor golfbanerne ligger omgivet af frodige bjerge, eller foretrækker kystnære Hua Hin og Pattaya, har vi en golfrejse til Thailand, der passer til dig. Vi kan naturligvis også hjælpe dig, hvis du vil kombinere golf med strandliv i Phuket eller de rolig omgivelser i Khao Lak. Vi hjælper dig med at sammensætte det hele, så din golfrejse er helt gennemtænkt fra start til slut.
Jeg er ekspert på Thailand
Sidse sidder klar og ved alt omkring rejser til Thailand
"Hvis Sidse havde en fanklub, så ville hendes kollegaer være medlemmer. Sidse kan nemlig sit kram, og hun er ærligheden selv og vil altid gæsten det bedste. Og så er der lige det, at hun kender Thailand igennem mere end 20 år…"
Bestil et skræddersyet tilbud på din golfferie!
Skriv til os her, og lad os sammensætte din næste golfrejse til Thailand efter dine ønsker og behov.

Golfferie i Thailand
Noget af det, der gør en golfferie i Thailand ekstra attraktiv, er, at du ikke behøver lade hele ferien foregå på fairwayen. Mange af landets bedste golfbaner ligger tæt på strand, byliv og gode restauranter, så du nemt kan kombinere en formiddag på banen med sightseeing eller afslappede eftermiddage ved vandet.
Når du rejser med Thailand Tours, kan du bo på komfortable resorts, hvor du kan nyde spa og udsigt over grønne fairways, eller på et hotel tæt på vandet, hvor du kan skifte golfskoene ud med sand mellem tæerne kort tid efter sidste put.
En golfferie i Thailand giver dig med andre ord friheden til at sammensætte dagene, som det passer dig. Du bestemmer selv, om du vil gå en runde golf, tage på en bådtur, besøge et tempel eller måske kombinere det hele og slutte af med en dejlig middag.
Det er både golfspillere med et misundelsesværdigt lavt handicap og næsten nybegyndere, der rejser til Thailand for at spille golf. Så uanset om du har ambitioner om at teste dig selv på nogle af landets mest udfordrende baner, eller du først og fremmest glæder dig til at kombinere hyggelige runder med sol og ferie, kan vi hjælpe dig med at finde de helt rette rammer.
Golfbaner i Thailand
Hvis du overvejer en golfferie i Thailand, spørger du måske dig selv, hvordan standarden egentlig er sammenlignet med banerne derhjemme. Svaret er, at du kan forvente en gennemgående høj kvalitet. Det er ikke bare salgssnak, når thailandske golfbaner ofte fremhæves som nogle af de bedste i Asien. Fairways er som regel velplejede året rundt, greens er hurtige og jævne, og serviceniveauet omkring dig er typisk i top med caddies, der kender banen ind og ud.
Golf er da heller ikke nogen ny trend i Thailand. Golf har en lang historie her, som går helt tilbage til Royal Hua Hin Golf Club, der åbnede i 1920’erne som landets første 18-hullers bane. Den blev anlagt for at tiltrække besøgende til badebyen Hua Hin og markerede begyndelsen på en golftradition, der siden har udviklet sig markant. I dag er banen måske nok mere kendt for sin historie, end for at være en af de bedste golfbaner i Thailand. Men beliggnedhen er stadig i top, og banen viser, at golf har dybe rødder i landet.
Siden da er især områderne omkring Bangkok og Pattaya blevet kendt for at tilbyde et godt udvalg af moderne golfbaner af international klasse. Her finder du banelayouts designet af anerkendte arkitekter, varieret terræn og faciliteter, der ofte overgår det, du møder på en gennemsnitlig dansk klub. Du spiller med andre ord ikke bare i tropiske omgivelser, du spiller på baner, der i sig selv er værd at rejse efter.
Hvor kan man spille golf i Thailand?
Thailand byder på golfoplevelser i stort set hele landet, men nogle områder har gennem årene markeret sig som særligt attraktive for golfrejsende. Fælles for dem er en høj standard på banerne, gode træningsfaciliteter og et bredt udvalg af hoteller – så du nemt kan kombinere runder på fairway med strand, byliv eller naturoplevelser.
Herunder får du et overblik over nogle af de mest populære golfdestinationer i Thailand, så du kan finde det område, der passer bedst til din spillestil, dine ferieønsker og den type oplevelser, du gerne vil have med hjem.
Golf i Bangkok - storbypuls og velplejede greens
Bangkok er især kendt for sine spektakulære templer, farverige gadekøkkener, eksklusive rooftopbarer og shopping i verdensklasse. Byen summer af liv fra morgen til aften med tuk-tuks, duften af lækker streetfood og livlig trafik på Chao Phraya-floden som en del af det samlede indtryk. Det er også sådan, vi ofte selv præsenterer Thailands hovedstad.
Men Bangkok er samtidig et stærkt valg, hvis du vil spille golf i Thailand. I og omkring den thailandske hovedstad finder du nemlig mere end 60 golfbaner fra eksklusive klubber til baner, hvor du nemt kan booke green fee som gæst.
Mange af golfbanerne ligger blot 30-60 minutter fra centrum af Bangkok, så du sagtens kan starte dagen på fairwayen og stadig have god tid til også at fordybe dig i hovedstadens mange tilbud bagefter.
Læs mere om golf i Bangkok
Golf i Hua Hin - klassisk badeby og stærke baner

Hua Hin er Thailands ældste ferieby, og det fornemmer man på den gode måde. Her kan du nyde brede sandstrande, en afslappet atmosfære og en by, der hviler trygt i sin egen identitet. Selvom den længe har været en ferieby, er tempoet roligere i Hua Hin end mange andre steder i Thailand. Det er netop en del af charmen og perfekt, når du vil kombinere golf med afslapning.
Hua Hin er samtidig et af de mest etablerede golfområder i landet. Her ligger flere anerkendte baner inden for kort afstand af byen. Det inkluderer naturligvis Royal Hua Hin Golf Club, der ligger ved foden af Khao Takiab-bjerget, og stadig står højt på mange golfspillers ønskeliste på en ferie i Thailand.
En af fordelene ved Hua Hin er at udvalget af hoteller og resorts matcher golfbanerne. Du kan for eksempel vælge at bo på det femstjernede Centara Grand Beach Resort Hua Hin, som åbnede omtrent samtidig med byens mest kendte golfbane. Uanset hvor du vælger at bo i Hua Hin på din golfrejse, kan du efter dagens runde, slentre gennem farverige gademarkeder, sætte dig til rette på en lokal restaurant for at nyde friskfanget fisk, efter du har nydt en forfriskende dukkert fra den kilometerlange strand.
Læs mere om golfferie i Hua Hin
Golf på Phuket - en ø med mange muligheder
Phuket, Thailands førende ferieø, er for de fleste synonym med en lang perlerække af badebyer og strande ved kysten. Men når kan du løsrive dig fra det bløde sand og det azurblå Andamanhav, venter der faktisk også et ganske godt udvalg af golfbaner rundt på øen. Det gør Phuket oplagt, hvis du gerne vil have lidt afveksling på ferien uden at give afkald på hverken kvalitet eller komfort.
Phuket er i det hele taget ideel til en golfferie med mange valgmuligheder. Ligesom du rundt om på øen kan bo på alt fra eksklusive boutiquehoteller til familivenlige all inclusive-resorts, kan vælge at spille golf den ene dag og tage på udflugt, snorkle eller udforske øens gamle bydel den næste. Her er golfen bare én af mange aktivitet, du kan kaste dig over i ferien. Netop det gør Phuket til et godt valg, hvis du vil kombinere golf med det bedste af en klassisk badeferie i Thailand.
Læs mere om golfrejse til Phuket
Golf i Pattaya - mere end natteliv
Pattaya har i mange år især været mest kendt for sit farverige og til tider vilde natteliv. Det er nok den side af byen, de fleste kender, og som ofte løber med opmærksomheden. Men det, der sjældnere bliver fremhævet, er, at Pattaya faktisk er et af de områder i Thailand med det største og mest varierede udvalg af golfbaner.
Inden for kort køreafstand kan du finde et imponerende antal baner i høj kvalitet med både klassiske parkbaner til mere udfordrende layouts med talrige vandforhindringer og kuperet terræn. Områdets golfbaner har faktisk længe været et trækplaster for både lokale og internationale spillere, og standarden er generelt høj, både når det gælder vedligeholdelse, faciliteter og den service, du får.
Det betyder, at du i på en rejse til Pattaya kan sammensætte en golfferie med stor variation fra dag til dag, når du samtidig har stranden og det rige byliv inden for kort afstand. Nattelivet er således kun én del af Pattaya. For dig, der rejser for golfens skyld, er dette også et område med masser af valgmuligheder og gode baner samlet på ét rejsemål.
Mere info om golfrejse til Pattaya

Golf i Chiang Mai - en anden side af Thailand
I Chiang Mai er det ikke strandene, der trækker. De ligger langt væk, og netop derfor får du en helt anden golfoplevelse her. Ved Chiang Mai i det nordlige Thailand spiller du i grønne, frodige omgivelser med bjerge i horisonten og et lidt køligere klima end i den sydlige del af landet. Banerne ligger ofte mere omsluttet af uberørt natur, og stemningen er lidt mere rolig end i de populære kystområder.
I Chiang Mai kan du i stedet for strandliv kombinere din golf med spændende kulturopelvelser og spektakulær natur. Når du ikke spiller golf, kan du udforske utallige gamle templer, tage på marked, eller tage på udflugter i de omkringliggende nationalparker.
Selvom Chiang Mai, Nordens rose, er en provinsby sammenlignet med den langt større hovedstad, har byen desuden et levende caféliv og et mangfoldigt køkken, som gør aftenerne mindst lige så interessante som dagene på banen.
Mere info om golfrejser til Chiang Mai
Golf i Chiang Rai - en golfferie ved Den Gyldne Trekant
Chiang Rai er ikke et område med et udvalg af golfbaner, der matcher det ved Bangkok, Pattaya eller Hua Hin. Men det, der måske mangler i antal, opvejes i høj grad af kvalitet.
Banerne ved Chiang Rai ligger i naturskønne rammer med bjerge, frodige landskaber og har en ro, der gør det let at fordybe sig i spillet. Selvom der ikke er gået på kompromis med kvaliteten i udformningen af banerne, er stemningen dejlig afslappet, og tempoet i området er i det hele taget lidt lavere, hvilket giver dig god tid til at arbejde med teknikken og nyde runden. Vil du holde dit spil ved lige under ferien eller bare gerne kunne snige et par velvalgte runder ind mellem oplevelserne, har du altså rig mulgihed for at gøre det på en rejse til Chiang Rai.
Mere info om golfrejser til Chiang Rai
Golf ved River Kwai
Området omkring River Kwai og Kanchanaburi er oplagt, hvis du gerne vil kombinere golf med storslået natur og historisk sightseeing. Omgivelserne sætter en helt særlig ramme om dine runder. Banedesignerne har udnytte bjergene, dalene og den frodige vegetation til at skabe varierede og mindeværdige layouts, der næsten med garanti er en mere dramatiske end din vante, hjemlige, hvor den største udfordring måske mest er vinden fra vest.
En golfferie ved River Kwai handler derfor ikke kun om scorekortet. Når du ikke er på banen, er der masser at udforske. Det gælder selvfølgelig områdets dramatiske historie med broen over floden, museer og krigskirkegårde, men du kan også tage på udflugt til vandfald og nationalparker i nærheden. Det giver din golfrejse en ekstra dimension, hvor spillet går hånd i hånd med både natur og kultur.
Derfor er Thailand perfekt til en golfferie
Thailand er et attraktivt valg som golfrejsemål, fordi det hele går op i en højere enhed. Du får velholdte baner, et klima der gør det muligt at spille året rundt, og en servicekultur, hvor der er styr på detaljerne samtidig med, at du befinder dig i et land, der i sig selv er værd at rejse efter. Derfor er det ikke svært at forstå, hvorfor så mange kigger mod Thailand, når golfrejsen skal planlægges. Her er de vigtigste grunde til, at landet er det oplagte valg til din næste ferie med eksotisk fairways.
- Førsteklasses golfbaner: Flere af de bedste banedesignere har sat deres spor i Thailand. Jack Nicklaus har for eksempel sat sit aftryk på flere baner, herunder især Laem Chabang Country Club i Pattaya. Greg Norman har designet Thana City Golf & Country Club i Bangkok. Gary Player, Pete Dye og Robert Trent Jones har ligeledes alle designet golfbaner i Thailand. Den berømte banearkitektduo Lee Schmidt og Brian Curley har været meget aktive for nylig, og én af deres mest vellykkede kreationer er Chiang Mai Highlands Golf & Resort.
- Solrigt klima: Du kan spille golf i Thailand hele året rundt, men det bedste tidspunkt er i tørtiden, altså vinterhalvåret fra november til marts. Da er der masser af dage med klart og solrigt vejr. Sommeren eller den “grønne” sæson er dog ofte også udenmærket til en golfferie i Thailand. Selvom det regner mere, er det sjældent, at det siler ned hele dagen. I denne lavsæson kan du desuden nyde godt af lavere priser og bedre plads på golfbanerne.
- Du får meget golfferie for pengene: Både medlemskaber og greenfees er generelt meget billigere end de fleste andre destinationer i Asien. Du kan desuden finde hoteller, der passer til ethvert budget og enhver smag. Det er generelt billigt at spise ude, og maden er lækker!
- Nem transport: Infrastrukturen i Thailand bliver forbedret hele tiden med nye lufthavne og veje, og eksisterende bliver konstant opgraderet. Alle de store golfdestinationer i Thailand har gode fly- og vejforbindelser, så uanset hvor du vælger at tage til, vil det være nemt og billigt at komme rundt med for eksempel taxi eller Grab (en Uber-lignende tjeneste).
- Caddier: Det er obligatorisk at hyre en caddie på alle golfbaner i Thailand. Det er du måske ikke vant til, men de gør faktisk en forskel for din golfoplevelse. De er der ikke bare for at holde din kølle og dine bolde rene eller vejlede dig om valg af slag og puttelinje. De tjener ikke alverden for en runde, så vær gerne gavmild med drikkepengene.
- Andre oplevelser: Medmindre du er meget entusiastisk, vil du sandsynligvis ikke spille golf hver eneste dag i ferien. Eller måske rejser du med én, der slet ikke spiller golf. Thailand har masser at byde på, når du ikke er på banen. Udover kulturrelle oplevelser og strandliv er golf desuden ikke den eneste sport, du kan kaste dig over i ferien.
Find din golfrejse hos Thailand Tours
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
Anmeldelser af vores golfrejser
Vi har her udvalgt en anmeldelse, men du kan læse de mange anmeldelser fra tidligere gæster som har rejst med os på golfferie på Trustpilot
"Nu har jeg både prøvet at rejse med hjælp fra jer som privat person og nu også som rejseleder for en gruppe! Begge gange har jeres hjælp og service været uovertruffen. Da jeg som golftræner bookede turen til Hua Hin og skulle have gæster med var jeg en smule spændt på hvordan det ville gå. Jeg havde dog ingenting at være urolig for. I har sørget for at mine gæster og jeg havde en super tur. Så jeg kan kun sige at hvad enten jeg rejser som privat person eller som rejseleder så er jeg i sikre hænder hos jer! – Alex Madsen, professionel golftræner"
