Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Tag på en aktiv ferie i Thailand

Rejser til Thailand » Aktiv ferie
Fremragende 5 stjerner

Aktiv ferie i Thailand

Der er absolut intet galt i, hvis du har lyst til at bruge det meste af ferien i Thailand på bare at nyde solen på stranden eller dase ved poolen. Det er trods alt også noget af det, Thailand er perfekt til. Men det er også et land, der hurtigt lokker dig op af liggestolen igen, fordi der er så mange andre ting at opleve.

I alle dele af Thailand har du mange muligheder for at være aktiv på ferien, hvad enten det er trekking i de grønne bjerge i nord, kajakture mellem de stejle kalkstensklipper i syd, snorkling i krystalklart vand eller rafting på brusende floder omgivet af frodig jungle. Du bestemmer selv tempoet. Måske skal det bare være en enkelt dagstur for at få lidt variation fra strandlivet, eller måske planlægger du en rejse, hvor de aktive oplevelser fylder mindst lige så meget som den rene afslapning.

Hos Thailand Tours har vi ekspertisen til at finde de rejsemål, hvor mulighederne for aktive oplevelser passer til dine ønsker. Vi kan desuden sammensætte en aktiv ferie i Thailand til dig med den helt rigtige balance, hvor der både bliver plads til at få pulsen op og til at komme helt ned i tempo igen.

Find din rejse hos Thailand Tours

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

En aktiv ferie med Thailand Tours

Hos Thailand Tours er vi specialister i at sammensætte rejser, hvor du ikke bare oplever forskellige dele af Thailand, men også får mulighed for at være aktiv undervejs. Ligesom vi tilbyder rejser, der kombinerer kultur med badeferie, kan vi sætte en rejse sammen for dig, hvor du kommer til at se flere sider af landet og samtidig får plads til aktiviteter undervejs. For en aktiv ferie i Thailand er også en ferie fyldt med oplevelser.

Riverrafting ferieoplevelser - aktiv friluftsliv med gruppe rafting på floden
Riverrafting ferieoplevelser - aktiv friluftsliv med gruppe rafting på floden

Trekking og rafting i Chiang Mai

Chiang Mai er ikke kun en hyggelig storby med templer, markeder og caféer. Rejser du hertil, befinder du dig også midt i et af Thailands mest spændende naturområder, hvor bjergene og junglen indbyder til en aktiv ferie. Du har dermed en god base for både smukke trekkingruter mellem små landsbyer i bjergene og sjove sejlture på floder.

Trekking i området omkring Chiang Mai er også for dig, som ikke vil binde an med en tur over flere dage. Der er nemlig også mange muligheder for at tage på korte dagstur. På vandreturene kan du udforske landskaber med sirligt anlagte rismarker, tæt jungle og fortætte op til spektakulære udsigtspunkter og templer, som gemmer sig i bjergene. Der er endda mulighed for at komme med på ture med overnatning i de små bjerglandsbyer, hvor du kan få et unikt et indblik i hverdagen hos nogle af de lokale stammefolk, som har levet i området i mange generationer.

Floderne i det nordlige giver også mulighed for såkaldt white-water rafting, hvor du sejler i gummibåd ad floden gennem junglen og oplever landskabet fra en helt anden vinkel. Turene varierer i tempo med noget for både begyndere og erfarne rafters. Med hjelmen spændt fast og padlen i hånden vil de små rapids nok under alle omstændigheder få hjertet til at banke lidt ekstra.

Find jeres rejse til Chiang Mai her →

Klippeklatring i Krabi

Krabi er kendt for sine dramatiske kalkstensklipper, der rejser sig stejlt fra junglen og det azurblå hav. De karakteristiske klippeformationer gør området til et af de mest populære steder i Thailand, ja faktisk i hele Sydøstasien, til klippeklatring. Her finder du klatreruter af mange sværhedsgrader, så både erfarne klatrere og dem, der prøver kræfter med sporten for første gang, kan være med.

Især klipperne ved Railay Beach er berømte blandt klatrere. De lodrette kalkstensvægge ligger få skridt fra stranden, og der er etableret utallige ruter med bolte, som gør det muligt at klatre sikkert med udsigt over det turkisblå hav. Lokale klatreskoler tilbyder både introduktionskurser og guidede ture, så du kan prøve kræfter med klipperne, også selvom du aldrig har haft klatresko på før. Efter en dag fyldt med klatring kan du slappe af på de idylliske strande eller tage en tur med kajak til nærliggende øer.

Find jeres rejse til Krabi her →

Thailand er et undervandsparadis

Thailand er et af de bedste rejsemål i verden, hvis du gerne vil opleve livet under havoverfladen. Det lune vand, den gode sigtbarhed og et rigt liv gør landet til et populært rejsemål for både snorkling og dykning. Uanset om du bare gerne vil kunne svømme ud fra stranden med maske og snorkel eller planlægger en decideret dykkerferie med udflugter længere ud til havs med spændende dyk undervejs, findes der mange steder i det sydlige Thailand, hvor forholdene er rigtig gode.

Koh Tao er et af de mest kendte steder at tage dykkercertifikat, og øen er berømt for sine mange dykkerskoler og gode forhold for både begyndere og mere erfarne dykkere. Omkring Phi Phi-øerne findes og både snorkling- og dykkersteder med farverige koraller og et eksotisk liv, mens Similan-øerne i Andamanhavet regnes blandt de bedste dykkerområder i hele regionen. I det krystalklar vand kan du udforske dramatiske undervandslandskaber og har gode chancer for at opleve alt fra farvestrålende stimefisk til større havdyr.

Læs mere om dykning i Thailand her →

Tag på eventyr i kajak

Selv hvis du foretrækker at blive på havets overflade, er der masser af muligheder for at udforske Thailands spektakulære natur. En kajaktur giver dig en helt særlig adgang til steder, hvor større både ikke kan komme ind, og hvor tempoet automatisk bliver lidt roligere, mens du glider gennem vandet og oplever landskabet tæt på.

Et af de mest populære steder til kajakture i Thailand er Phang Nga-bugten, som ligger nord for Koh Yao Noi. Her rejser dramatiske kalkstensklipper sig lodret op af det smaragdgrønne vand. Mange kajakture går ind gennem smalle passager og ind i skjulte laguner omgivet af høje klippevægge, hvor stilheden kun bliver brudt af lyden af vandet mod kajakken.

En helt anden, men mindst lige så stemningsfuld oplevelse venter i Khao Sok National Park. Her kan du tage på kajaktur på Cheow Lan-søen, hvor regnskoven vokser helt ned til vandkanten, og hvor kalkstensklipper og tågedis over søen skaber et næsten eventyrligt landskab.

Kajak i paradis – fredfyldte stunder på det turkisblå vand ved for Koh Lipe.
Kajak i paradis – fredfyldte stunder på det turkisblå vand ved for Koh Lipe.

Udover disse steder er der også mange andre af vores rejsemål i Thailand, hvor kajakken er en oplagt måde at få en aktiv naturoplevelse. Og du behøver ikke være rutineret kajakroer for at være med, da de fleste ture kan klares af begyndere, selvom det naturligvis hjælper at have siddet i en kajak før.

Vandring i Thailands nationalparker

Hvor Khao Sok Nationalparken også kan opleves fra vandet i en kajak, giver den og mange af Thailands andre nationalparker dig også mulighed for at snøre vandreskoene og udforske den frodige natur til fods. Smalle stier fører dig gennem tæt regnskov, forbi vandfald og op til udsigtspunkter, hvor du kan kigge ud over de grønne landskaber.

Mange nationalparker har afmærkede ruter, som kan klares på et par timer, men der findes også længere ture for dig, der gerne vil dybere ind i det grønne. Undervejs kan du være heldig at spotte aber, farverige fugle, og i hvert fald vil du høre lyden af junglens dyr omkring dig.

Ud over Khao Sok er det også populært at tage på vandreture i parker som Doi Inthanon National Park nær Chiang Mai og i Erawan National Park, som ligger indenfor rækkevidde af Bangkok. Her kan du følge stien til de berømte Erawan-vandfald op gennem flere niveauer, hvor du undervejs kan tage en pause ved de turkisblå vandbassiner. Fælles for nationalparkerne er, at de giver dig mulighed for at opleve en anden side af Thailands natur end strandene og havet. Du får nok sved på panden, når du vandrer i Thailands tropiske klima, men til fods er der til gengæld god tid til at suge de mange indtryk til dig.

Golf i solen

En aktiv ferie i Thailand betyder ikke nødvendigvis, at du skal kaste dig ud i helt nye aktiviteter. Det kan også være, at du bare gerne vil holde golfteknikken ved lige under ferien. Det er desuden en chance for at spille i et solrigt klima, mens de hjemlige baner stadig holder vinterlukket.

Thailand er nemlig et af Asiens mest populære mål for golfrejser med et stort udvalg af velholdte baner, ofte omgivet af smukke frodige landskaber. Mange af de bedste golfbaner ligger tæt på populære ferieområder, så du har gode muligheder for at kombinere golfrunderne med afslapning ved stranden, god mad og andre oplevelser på rejsen.

Hvor er det bedst at tage på en aktiv ferie i Thailand?

Som beskrevet ovenfor kan du tage på en aktiv ferie mange steder i Thailand og kaste dig over vidt forskellige aktiviteter. Landet er stort og varieret, og uanset hvor du rejser hen, er der næsten altid muligheder for at komme ud i naturen og få lidt bevægelse ind i ferien.

Der er for eksempel selv på små øer ofte mulighed for, at du kan tage en vandretur op til et udsigtspunkt eller gennem frodig natur. Men vælger du et rejsemål i den sydlige del af Thailand, vil en aktiv ferie helt naturligt ofte have havet som omdrejningspunkt. Her er der masser af muligheder for at få en ferie med snorkling, kajakture, dykning eller andre oplevelser på vandet.

Bevæger du dig derimod længere ind i landet eller op i Nordthailand, ændrer landskabet sig. Her tager junglen, bjergene og floderne over, og det åbner for aktiviteter som trekking, rafting, cykelture og vandreture i nationalparkerne. Netop derfor vælger mange at kombinere flere destinationer på en rundrejse, så de både kan opleve havet i syd og det grønne nord.

Hvornår er det bedst at tage på en aktiv ferie i Thailand?

Du kan i princippet holde en aktiv ferie i Thailand året rundt, men vejret kan have betydning for, hvilke oplevelser der er muligheder for. I regntiden kan kraftige byger gøre stier mudrede og nogle udendørsaktiviteter sværere at gennemføre, mens de varmeste måneder kan gøre længere vandreture eller andre fysiske aktiviteter mere krævende.

Derfor planlægger mange deres aktive ferie i de måneder, hvor vejret typisk er mere stabilt og temperaturen mere behagelig. Vil du læse mere om, hvordan vejret varierer i løbet af året, så tjek vores guide: Hvornår er det bedst at rejse til Thailand?

Marie

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen!

…og jeg vil gøre mit bedste for, at du får en god ferie i Thailand.

Marie er specialist på en anden måde end hendes kollegaer, når talen falder på Thailand. For hun elsker at nørkle og ved derfor ‘meget om lidt’ - og er blevet ekspert i at spotte et godt hotel på flere kilometers afstand med lukkede øjne.

Ring til os:
42 64 49 47
5 stars

Har haft rigtig mange gode oplevelser med diverse rejsebureauer, men Sidse hos Thailand Tours har bare været fantastisk. Hun har lyttet til vores behov, og samtidig altid være tilgængelig på telefonen. Vi har altid følt os i trygge hænder…

Casper — 19 juli

5 stars

Personlig og enormt kompetent rådgivning, både før og under rejsen. Thailand Tours var meget lyttende og lavede et skræddersyet tilbud, der mødte og oversteg vores behov, til en konkurrencedygtig pris. Vi kan kun give dem vores varmeste anbefalinger.

Jonas — 29 april

5 stars

Turen blev præcis, som vi havde håbet på. Alt spillede med lækre hoteller, punktlig afhentning og transport mellem alle steder og en fantastisk service fra Thailand Tours.

Cathrine — 11. marts

5 stars

Super god tur til Bangkok og Phuket. Thailand Tours gav os en rigtig god service og opfyldte alle vores behov. Deres anbefalingerne i forhold til hoteller var helt kanon og til rimelige priser. Så alt i alt en rigtig dejlig ferie, hvor der var styr på tingene (fly, transfer, hoteller)

Merete — 25. februar

Rul til toppen