Selv om det kan have sin charme at planlægge sit storbybesøg ned til mindste detalje, viser det sig nogle gange, at det netop er de uplanlagte øjeblikke, der bliver prikken over i’et på rejsen. Præcis sådan gik det for mig under en af mine rejser til Bangkok, hvor det, der stod øverst på min liste, var at nå at klemme et markedsbesøg ind, inden jeg skulle rejse videre.
Denne gang besøgte jeg Bangkok sammen med rejsekonsulentkolleger fra hele verden, og om eftermiddagen besluttede jeg sammen med en norsk og en schweizisk pige at tilbringe et par frie timer på markedet ved Khlong Bang Luang.
Se alle vores rejser til Bangkok →

Et stykke af det gamle Bangkok
Det ville ikke være helt rigtigt at kalde Khlong Bang Luang for et flydende marked – her er boderne i stedet opstillet langs husene, der hviler på træpæle i en af Chao Phraya-flodens mange kanaler, eller khlonger, som de også kaldes. Sagen er, at Khlong Bang Luang historisk set var en del af flodens snoede oprindelige løb. Her levede og arbejdede befolkningen; man boede i husene langs floden, lod floden føre en fra punkt A til punkt B med båd og drev desuden handel på vandet. I 1500-tallet gravede man en ny genvej, et mere lige flodløb, og med tiden blev den bredere, da vandet valgte den nye vej frem for den gamle.
Efterhånden blev den det nye flodleje, der udviklede sig til den store, mægtige Chao Phraya-flod, mens dele af den gamle flodbøjning blev til de khlonger, der den dag i dag udgør en stor del af Bangkoks geografi. Dette lille historiske levn fra det gamle Bangkok er noget, der fortsat tiltrækker nysgerrige opdagelsesrejsende under deres ophold i den thailandske hovedstad.

To forskellige verdener
Der sad også vi, tre nysgerrige opdagelsesrejsende, i taxaen, og da chaufføren havde sneget sig frem ad veje afgrænset af madvogne, legende børn og hunde, standsede han og pegede os i retning af en endnu smallere gyde mellem to huse. Lidt forvirrede sprang vi ud og banede os vej mellem smilende thailændere og brummende knallerter, indtil vi kom op på en hvælvet bro. Eftermiddagssolen glitrede i vandoverfladen, der blev brudt af turistbådene på gennemfart, elledningerne hang i klaser fra stolperne, og deroppe på den lille bro blev jeg ramt af byen i al sin pragt. Dette er noget helt andet end det moderne storby-Bangkok, hvor den ene skyskraber er højere end den anden. Det er utroligt, at den samme by kan rumme to så fuldstændigt forskellige verdener.
Her udspiller hverdagen sig for alle generationer. Børnene bader i kanalen og kaster en bold frem og tilbage, mens de griner og skriger, en af turistbådenes førere bruger sin pause på at scrolle på mobilen, og en ældre kvinde har slået dørene op til sin lille dagligvarebutik, hvor hun har dækket et bord op lige i døråbningen med alt fra snacks og krydderier til vand og syntetisk farvet slik. Langs den træbelagte gangbro, der følger kanalen, står der stole opstillet, og nogen sidder og kaster brødkrummer til de begejstrede maller nedenfor, der kommer svømmende med stor fart, store og slimede.

Lykkefarver og loppefund
Vi slentrer roligt mellem boderne og standser ved en kvinde, der sælger armbånd i Thailands traditionelle ugedagsfarver. Her har hver ugedag sin egen farve, og det er derfor almindeligt, at man finder ud af, hvilken ugedag man er født på, og bruger netop den dags farve som lykkefarve. Da vi har haft et tætpakket program, har jeg knap nok haft tid til at købe gaver til dem derhjemme, men her benytter jeg lejligheden til at købe armbånd i vores respektive lykkefarver: mit fredagsblå, min kærestes onsdagsgrønne og min bonus-søns lørdagslilla.
Lidt sent på eftermiddagen kigger vi ind i en af de største butikker, Baan Silapin – Artist’s House, hvor masser af mennesker er spredt ud i det rummelige lokale, der aldrig synes at få en ende. Her er der masser af hylder fyldt til randen med genbrugsartikler, og i et lidt forsænket område omgivet af frodige tropiske planter står der lave borde, og der er lagt puder ud på gulvet. Her sidder unge fra både Thailand og resten af verden med korslagte ben, nipper til noget at drikke og snakker om dagens gøremål og aftenens planer.

Et unikt minde fra Bangkok
Mit blik drages mod et hjørne lige ved siden af caféområdet, som er fuldstændig fyldt med tegninger og skitser af forskellig art. Her står en ensom thailandsk mand foran et staffeli og skitserer et portræt. Jeg, der normalt ikke plejer at falde for de turistagtige portrætfælder, indser, at hvis der er et sted, hvor jeg gerne vil have tegnet et portræt, så er det netop her, netop på dette sted. Jeg giver ham et referencebillede af mig og min kæreste, og dermed bliver jeg dagens sidste kunde. 45 minutter senere, mens markedsboderne pakkes sammen for dagen, og trædørene lukkes en efter en langs kanalen, henter jeg mit portræt, som altid vil minde mig om en vidunderlig eftermiddag ved Khlong Bang Luang.
Få flere tips til shopping i Bangkok →

Spørg eksperten – eller del dit eget rejsetip her 👇
Del gerne dine egne erfaringer eller stil et spørgsmål til vores rejseskribenter. Vi læser og svarer på alle kommentarer hurtigst muligt, så vi sammen kan holde rejsebloggen opdateret med de bedste tips!
0 kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer. Skriv gerne den første.