Koh Samui med børn

Fremragende 5 stjerner

Forestil dig lyden af bølger, der blidt skyller ind over stranden, mens dine børn bygger sandslotte i det fineste, bløde sand eller snorkler i det krystalklare vand. Du sidder i skyggen af en palme på Koh Samui med udsigt over det turkisblå hav og tænker: Var det virkelig så nemt at tage børnene med til Thailand? Svaret er ja, Koh Samui er et ferieparadis, som hele familien vil elske!

Er du som forældre er flest, længes du nogle gange efter bare at kunne trække stikket ud og skifte den grå hverdag ud med sol, sand mellem tæerne og ægte kvalitetstid med familien uden de evindelige madpakker og ulvetimer. Men særligt hvis du skal rejse med mindre børn melder spørgsmål sig måske: Hvordan vil de klare den lange flyvetur, og vil de kunne finde sig til rette på en tropeø som Koh Samui? Men du behøver ikke bekymre dig, Koh Samui er ikke bare smuk – øen er også meget familievenlig.

Her finder du alle vores rejser til Koh Samui →

Fra strandene med lavt vand til sjove aktiviteter og lækker mad, der får selv de mest kræsne til at bede om mere, har Koh Samui i det sydlige Thailand alt, I kan ønske jer i ferien. Lad os tage et kig på, hvorfor denne ø er den perfekte destination til jeres næste familierejse og få vores bedste tips til en oplevelsesrig ferie på Koh Samui.

Koh Phangan Island, Thailand i april. Strande, palmetræer og turkisblåt hav. Overnatningsmuligheder, vejrforhold og transportmuligheder til
Ang Thong National Park, et oplagt udflugtsmål med familien, når I bor på Koh Samui.

Trygt og eksotisk på samme tid

Hvis du enten selv rejser østpå for første gang eller vil introducere dine børn til Asien, er Koh Samui et godt valg. Her får I en smag af Thailand med palmeklædte strande, gyldne templer og duften af eksotiske gadekøkkener, men samtidig har øen et vestligt præg, der gør, at alt ikke føles fremmed. Supermarkeder har velkendte snacks til børnene, der findes også restauranter med pizza og burgere.

Øen har desuden en god størrelse – stor nok til, at der er masser at udforske, men ikke så stor, at logistikken bliver uoverskuelig. Sidst, men ikke mindst, har I rundt om på øen et godt udvalg af familievenlige hoteller, hvor de er vant til at tage imod børnefamilier. Det er ikke bare salgsgas, når hotellerne fremhæver deres børnevenlige faciliteter – og det er heller ikke bare smart markedsføring, at man som børnefamilie oplever, at smilene er ekstra store i Smilenes Land.

De bedste strande for børn på Koh Samui

Lad os starte med det, som nok har størst betydning på en rejse til Koh Samui med børn: strandene. I bliver ikke skuffet! Der er masser af dejlige steder ved øens kyst, hvor I kan nyde dagen på fint, blødt sand ved lavt og klart vand.

Choeng Mon Beach er kendt som en af de mest børnevenlige strande. Den ligger ved en lille, rolig bugt ude på øens nordøstlige ende med blødt sand og lavvandede bølger, perfekt til små vandhunde. Her er en afslappet stemning, og der er nem adgang til skygge under palmerne. Silver Beach, også kendt som Crystal Bay, en halv times kørsel mod syd er en anden strandperle med sit krystalklare vand og rolige omgivelser, hvor børn trygt kan soppe og snorkle langs kysten.

Hvis I gerne vil have lidt mere liv og en strand med både caféer og vandsportsaktiviteter, er den nordvendte Bophut Beach også et godt valg. Den har en afslappet atmosfære, men ligger tæt på Fisherman’s Village, hvor I nemt kan bevæge jer hen i løbet af dagen for at prøve lækre thailandske (og børnevenlige) retter. Maenam Beach umiddelbart mod vest er en anden god mulighed – sandet er lidt mere groft, men her er færre mennesker, masser af plads til leg og en rolig stemning, der også passer perfekt til en afslappet familiedag ved havet.

Disse strande er blot nogle få eksempler – der findes flere andre skønne strande, som er velegnede til dig, der rejser med børn til Koh Samui. Uanset hvor I bor på øen, er det ikke svært at finde en strand med roligt vand, blødt sand og gode faciliteter. Et par badesko kan nogle steder være en god idé, hvis de små gerne vil udforske vandkanten uden bekymring om skarpe skaller eller små koralstykker, som kan gemme sig i sandet.

Udflugter fra Koh Samui med børn

Hvis I rejser med lidt større børn til Koh Samui, som måske ikke kan få hele dagen til at gå med at lege i vandkanten og bygge sandslotte, er der rig mulighed for at fylde dagen med oplevelser. En bådtur til Ang Thong National Park er for eksempel en fantastisk mulighed at tilføje lidt ekstra eventyr til ferien. Denne smukke og beskyttede øgruppe omkring 35 kilometer nordvest for Koh Samui består af 42 småøer med hvide sandstrande, turkist vand og spektakulære kalkstensklipper.

For børnene er højdepunktet ofte turens stop i uberørte laguner, hvor de kan bruge lang tid på at snorkle rundt i det klare vand efter farverige fisk, eller med at lege på de øde strande, hvor det er nemt at lade fantasien få frie tøjler og forestille sig, at man er Robinson Crusoe på sin egen lille tropeø. Med større børn er udflugten til Ang Thong National Park også en chance for at gå i land og vandrer ind i junglen for at opleve den frodige natur og måske endda spotte aber i trætoppene på vejen op til et flot udsigtpunkt.

Turen til Ang Thong foregår typisk med speedbåd eller en lidt langsommere båd, hvor der er god tid til at nyde udsigten og måske endda holde udkig efter delfiner undervejs. Det er en oplagt udflugt fra Koh Samui , der kombinerer strand, vand og lidt eventyr – perfekt for børnefamilier, der gerne vil have en dag fyldt med oplevelser, men stadig kunne vende tilbage og slappe af i de trygge omgivelser på hotellet sidst på dagen, måske med tid til en sidste dukkert i poolen inden en hyggelig familiemiddag under palmerne.

Mad for børn på Koh Samui

At finde et sted at spise med hele familien på Koh Samui bliver slet ikke et problem. Udover den restaurant, som eventuelt er på jeres eget hotel, har øen et bredt udvalg af spisesteder, der spænder fra fine restauranter til mere simple strandcaféer, hvor fødderne kan begraves i sandet, mens I nyder jeres måltid. Desuden er det nemt at finde steder med en god blanding af thailandske specialiteter og mere velkendte, internationale retter på menuen. Så er du sikker på, at selv familiens mest kræsne munde kan få stillet sulten.

Måske har dine børn allerede stiftet bekendtskab med thaimad hjemmefra? Så bliver det slet ikke noget kulturchok at prøve en pad thai eller en mild kylling med cashewnødder. I stedet kan rejsen til Koh Samui blot være en chance for at smage thairetterne, når de er mest autentiske. En god måde at gøre det på er at besøge et lokalt marked, som Lamai Night Market, hvor gadekøkkenerne serverer alle de klassiske thairetter – og hvor I som regel kan bede om at få en mildere, børnevenlig udgave uden chili.

Koh Phangan strand, Thailand: Solbeskinnet sandstrand perfekt til Sommerferie. Oplev ægte thailandsk natur og afslappende atmosfære på Koh
En sommerdag på Silver Beach på Koh Samui island, Thailand

Hvor skal man bo med børn på Koh Samui?

Når du rejser til Koh Samui med børn, handler det jo om at finde den rette balance mellem afslapning, bekvemmelighed og oplevelser. Øen har flere gode områder for børnefamilier, alt efter hvad I vægter højest (og hvor gamle dine børn er).

Bophut er et fantastisk valg, hvis I gerne vil have en rolig base, men stadig være tæt på et mere livligt område. I bor nemlig tæt på den charmerende Fisherman’s Village, hvor der er talrige hyggelige restauranter, små butikker og markeder – perfekt til en aftentur med familien. Stranden i Bophut har lidt grovere sand end andre steder på øen, men vandet er alligevel god til børneleg.

Hvis smukke strande og ikke mindst masser af aktivitetsmuligheder er vigtigt for jer, er Chaweng et oplagt valg. Her får I en af øens flotteste strande med finkornet sand og turkisblåt vand. Der er et bredt udvalg af restauranter, butikker og aktiviteter for både store og små børn. Chaweng er også et af stederne med mest natteliv, så det kan være værd at vælge et hotel i den roligere del af området.

For jer, der foretrækker at bo et sted med mere fred og ro, er Lamai en god mulighed. Her er stemningen afslappet, og stranden er skøn til en dag med leg og svømning. Dog er der ikke helt så mange aktivitetsmuligheder som i Chaweng eller Bophut, så Lamai passer bedst til jer, der mest af alt ønsker at koble af.

Dette er blot et lille udpluk af de familievenlige destinationer på Koh Samui. Hos Thailand Tours kender vi øen indgående, så fortæller du os, hvilke ønsker I har til ferien, kan vi hjælpe dig med at vælge det bedste sted for jer at bo. Øen er desuden ikke større, end at uanset hvor I bor, kan I nemt udforske hele øen.

Sådan kommer du rundt på Koh Samui med børn

Når det kommer til at komme rundt på Koh Samui med børn, er der flere muligheder. Nogle familier vælger at leje en bil, hvilket giver frihed til at udforske øen i jeres eget tempo. Dog kan trafikken, selvom den er langt fra så kaotisk som i eksempelvis Bangkok, stadig føles lidt stressende – især hvis man ikke er vant til at køre i Thailand, hvor venstrekørsel og lokale kørestile kan kræve lidt tilvænning og rolige nerver.

Heldigvis er der gode alternativer, hvis du ikke selv ønsker at sidde bag rattet. Taxier og songthaews (de åbne, minibus-lignende taxaer) kører over hele øen og giver jer en nem måde at komme fra strand til strand eller tage på eventyr til seværdigheder som vandfald eller templer. Songthaews fungerer som en slags deletransport, hvor man kan hoppe af og på langs ruten, mens taxier er mere private, men også dyrere. Uanset hvad, bør I altid aftale prisen på forhånd, da taxameteret sjældent kommer i brug på Koh Samui.

Na Mueang vandfaldet på Koh Samui
Na Mueang, et af de smukkeste vandfald på Koh Samui.

Hvor mange dage skal vi have på Koh Samui?

Hvor længe I bør blive på Koh Samui afhænger helt af jeres egne behov for ro og eventyr. Nogle rejsende uden børn kommer her som del af et ø-hop og har kun nogle få overnatninger. Hvis I rejser med børn, er det dog nok bedre at sætte flere dage af. Så har I tid til at I finde jer til rette og nyde øens mange muligheder i et roligt tempo.

Særligt hvis det er første gang, I rejser til Thailand med børn, vil I opdage, at der er masser af små eventyr at fylde dagene med – fra afslappende stranddage til spændende udflugter til Ang Thong National Park, vandfald eller templer i jungleklædte bakker. Med børn er det ofte rart at have en fast base i nogle dage uden at skulle pakke kufferterne for ofte.

Hvis I gerne vil se mere af Thailand, tilbyder vi pakkerejser, hvor I kan kombinere Koh Samui med andre spændende destinationer. Hvad enten det skal være flere tropeøer, den pulserende storby Bangkok eller et naturskønt eventyr i Nordthailand, hjælper vi dig gerne med at sammensætte den perfekte familieferie.

Koh Samui i sommerferien?

Overvejer I at rejse til Thailand i sommerferien? Så er Koh Samui faktisk et af de bedste valg til en badeferie. Mens store dele af Thailand er præget af regntiden i denne periode, har Koh Samui og de omkringliggende øer et lidt anderledes klima med mere sol og mindre regn end for eksempel Phuket og Krabi.

I sommerferiemånederne juli og august kan I derfor normalt stadig nyde lange dage på stranden, bade i det lune hav og tage på udflugter uden at bekymre jer meget om vejret. Regnbygerne, der falder, er som regel korte og forfriskende – oftest om aftenen – så de sjældent forstyrrer ferieplanerne. Når der falder lidt mere regn, er øen desuden endnu mere frodig og vandfaldene ekstra flotte. Så ja, Koh Samui er et oplagt valg, hvis I drømmer om en tropisk sommerferie i Thailand!

Læs mere om, hvornår det er bedst at rejse til Koh Samui.

Scroll to Top