Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Koh Samui eller Koh Chang: hvilken ø passer bedst til dig?

Rejser til Thailand » Rejseblog Thailand » Koh Samui eller Koh Chang: hvilken ø passer bedst til dig?

To øer, der begge har rigeligt af palmestrande, turkisblåt vand og afslappende feriestemning, der giver dig lyst til at blive længere. Men selv om de på overfladen minder om hinanden, er Koh Samui og Koh Chang på nogle områder to ret forskellige rejsemål. Koh Samui er en af Thailands mest populære ferieøer med en veludviklet turisme og med et serviceniveau, der gør det nemt at slappe af fra dag ét. Koh Chang er stadig lidt mere rå og upoleret, men giver dig derfor også mere en fornemmelsen af at have opdaget et nyt ferieparadis

Hvilken ø der passer bedst til dig, afhænger ikke kun af, hvornår du kan rejse, men også hvilken slags ferie du ønsker. Her gennemgår jeg de vigtigste forskelle på de to ferieøer, når det gælder strande, natteliv og andre ting, som kan være afgørende for, om Koh Samui eller Koh Chang er det rigtige rejsemål for dig 👇.

Se alle rejser til Koh Samui her →
Se alle rejser til Koh Chang her →

Sandstrand på Koh Chang
Du kan nemt bruge det meste af ferien nede på strandene på Koh Chang.

Strandene - begge øer er som skabt til badeferie

Koh Samui har strande til enhver smag. Chaweng er øens mest kendte og bedste strande, hvor du ikke bare har masser af sand at brede dig på, men også strandbarer, restauranter og butikker inden for kort rækkevidde. Her er der lidt en riviera-stemning med masser af liv. Foretrækker du noget mere roligt har Koh Samui det dog også, hvor for eksempel Lamai Beach kan være et godt alternativ. Her er der også gode faciliteter, men med lidt mere luft mellem liggestolene. På øens vestside er der desuden strande som Lipa Noi og Bang Po er heller ikke er helt så nemt tilgængelige som Chaweng, men derfor også mindre besøgte.

Se vores guide til de bedste strande på Koh Samui

Koh Chang er anderledes skruet sammen, hvad angår strande. Øens kyst er mere ujævn og skovklædt, og strandene ligger derfor lidt mere spredt. White Sand Beach er den mest udviklede og er på sin vis en pendant til Chaweng, som den strand på øen med det bedste udvalg af hoteller og faciliteter. Men der er også strande som Lonely Beach og Klong Kloi, der lever mere op til navnet. Her er der længere mellem hotellerne, men derfor også mere fredeligt på strandene.

Foretrækker du velorganiserede strande, hvor du har bylivets tilbud indenfor din rækkevidde, er Koh Samui det oplagte valg. Klarer du dig gerne med et lidt mindre udvalg, hvis du til gengæld kan nyde mere fredlige omgivelser, peger pilen mod Koh Chang.

Oplevelser og aktiviteter - jungle, vandfald og markeder

På Koh Samui er der masser at tage sig til, hvis du ikke bare vil nyde det afslappende strandliv. Du kan besøge Big Buddha-templet og Hin Ta og Hin Yai-klipperne, tage på vandring i det indre af øen eller prøve kræfter med wakeboard og kitesurfing ud for Chaweng.

Fordi turismen på Koh Chang endnu ikke er så udviklet, er der også lidt færre typer aktiviteter at kaste sig over. Men bare rolig, du behøver heller ikke kede dig dig her. Hvis du ikke vil nøjes med at dase på de smukke strande, kan du for eksempel udforske øens indre, der er gemmer på tæt jungle med vandfald, hvor for eksempel vandreturen til Klong Plu-vandfaldet er overkommelig for hele familien. Du kan også leje en kajak, for at udforske de fredelige bugter langs østkysten.

Læs mere om oplevelser og aktiviteter på Koh Chang →

På begge øer er strandene uden tvivl omdrejningspunktet for ferien. Men er du typen, der gerne vil have en ferie med variation og forskellige aktivitetsmuligheder inden for rækkevidde, har Koh Samui et forspring, fordi turismen der er mere udviklet og infrastrukturen mere udbygget. Koh Chang er til gengæld et godt valg, hvis du sætter pris på naturen og gerne vil have lidt mere ro omkring dig, også når du ikke ligger på stranden.

På dit hotel kan morgenmaden byde på friske, eksotiske frugter og mere velkendte fristelser.

Maden - autentisk thaimad og internationale favoritter

Der er også på Koh Chang spisesteder, som tydeligvis har "turistmenuer", men du vil også have gode muligheder for at finde steder med helt klassiske og autentiske thairetter. Den største koncentrationer af spisesteder har White Sand Beach, hvor du kan få dig en lækker grøn karry, pad krapao, som tam og andre kendinge. Fiskeribyen Bang Bao, der er bygget på pæle ud over vandet, er også et must, hvis du er til at nyde frisk fisk og skaldyr med udsigt. Og om aftenen er markederne ved Klong Prao og Kai Bae også værd at besøge, hvis du vil smage dig gennem streetfood-boder.

Stillet op overfor hinanden byder Koh Samui byder på et lidt bredere udvalg af spisesteder. Udover det traditionelle thai-køkken finder du for eksempel japanske, italienske og indiske restauranter side om side i Chaweng, og øen tiltrækker nok også et publikum, der forventer mere international variation, inklusive velkendt fastfood. Fiskerlejet Bophut er kendt for sin marked i weekenden, hvor stemningen er god og udvalget af spisesteder med både midlertidige madboder og hyggelige restauranter er imponerende.

Betyder madoplevelserne meget for dig i ferien, er det svært at kåre en rigtig "vinder". På begge øer kan du få lidt af hvert. Vil du have traditionel thaimad og spisesteder med en mere autentisk stemning, er Koh Chang svær at slå. Foretrækker du et rejsemål med flere valgmuligheder, der inkluderer et lidt mere internationalt restaurantmiljø, har Koh Samui mere at byde på.

Se vores guide til streetfood i Thailand

Natteliv - hyggelige barer eller rigtig fest

Skal nattelivet være en del af ferien, er der en også forskel på de to øer. Koh Chang er ikke øen, du tager til for at danse til solopgang. Dermed ikke sagt, at aftenerne behøver være stille. Særligt langs White Sand Beach er der en del hyggelige barer med livemusik, hvor du kan lande efter middagen og måske blive siddende længere end planlagt. Stemningen er afslappet og lokal, og det passer fint til øens atmosfære.

Koh Samui har mere egentlig natteliv. Chaweng er centrum for det med barer, klubber og steder med levende musik nok til at holde dig oppe til ud på de små timer, hvis det er det, du er ønsker. Men du behøver ikke tage til Chaweng for at finde et godt sted at afslutte dagen. Også i Bophut og Lamai er der restauranter og barer, der sagtens kan dække behovet for en god aften i byen.

Solnedgang på Koh Chang i Thailand
Solnedgangen på Koh Chang skal foreviges! Foto: Ragnar Vorel - Unsplash

Hoteller - håndplukkede favoritter

Koh Samui og Koh Chang er nogenlunde ens i størrelse, men på hotelfronten er der en tydelig forskel. Koh Samui er som ø mere bebygget og har derfor også et større udvalg af hoteller, der spænder vidt lige fra store resorts til små eksklusive hoteller. Der er med andre ord mere at vælge imellem, uanset hvad du leder efter.

Se et udvalg af vores nøje udvalgte hoteller på Koh Samui

Koh Chang er til sammenligning mere sparsomt bebygget, og det afspejler sig også i udvalget af hoteller. Det er ikke nødvendigvis et minus. Tværtimod er det en del af øens charme, at den er mere uberørt, men du har af samme grund lidt færre muligheder at vælge imellem. Vi har sørget for at finde de bedste hoteller på Koh Chang med noget for alle typer rejsende.

Se udvalget af hoteller og resorts på Koh Chang her

Hos Thailand Tours har vi mange års erfaring i at håndplukke de hoteller, som giver dig de bedste rammer om ferien. Uanset om du skal holde ferie i Thailand som børnefamilie og har brug for et familievenligt resort med gode faciliteter, eller om du rejser som par og leder efter det perfekte luksushotel til en fredfyldt, romantisk ferie, har vi gode bud på de bedste hoteller på begge øer.

Rejsetidspunkt - ikke samme vejr

For begge øer gælder det, at den tørre sæson fra cirka december til marts er et populært rejsetidspunkt. Det er en periode, hvor vejret som regel er mest stabilt, solen skinner, og chancen for regn er mindst. Men vil du rejse uden for denne højsæson, er der en forskel, det er værd at kende til.

I sommermånederne, som er regntid i Thailand, adskiller de to øer sig. Vejret på Koh Chang er præget af, at øen ligger mere eksponeret for monsunen og derfor normalt får en hel del regn i sommermånederne. Koh Samui ligger mere i læ og kommer derfor mere tørt igennem sommeren, men får så til gengæld typisk mere regn i november. Vil du rejse til Thailand i skolernes sommerferie og ikke overlade for meget til vejrguderne, er Koh Samui derfor det oplagte valg.

Resort på Koh Samui

Hvem er øen bedst til?

Sagt lidt firkantet er Koh Chang et godt valg for dig, der vil opleve en ø og et Thailand, hvor turismen er mere afdæmpet. Store dele af øen er stadig dækket af tæt jungle, vejene er smalle og snoede, og østkysten er nærmest uberørt. Det er en ø, der belønner dig, hvis du er nysgerrig og ikke har brug for alt at være helt nemt. Både familier og par, der sætter pris på fredelige omgivelser og en mere uforstyrret stemning, vil trives godt her.

Koh Samui er som rejsemål mere poleret. Her er infrastrukturen velfungerende, og du kan finde alt fra internationale restauranter til shoppingcentre, hvis du har brug for det. Øen har en livligere puls end Koh Chang, og det kan være en fordel, hvis du gerne vil have mange muligheder inden for rækkevidde. Det er ikke ensbetydende med, at øens oprindelige charme er væk, men Koh Samui er i højere grad end Koh Chang en ø, der er indrettet til turister, og det kan man både mærke og nyde.

Er du på din første rejse til Thailand, er der meget som taler for at vælge en ø som Koh Samui. Vil du også opleve stemningen på mindre, mere uberørte øer, kan du med fordel vælge at besøge den på et ø-hop. Vil du gerne bo, hvor junglen er tæt på, strandene mere fredelige og opleve en stemning, der er mere lokal, kan Koh Chang omvendt være det rigtige valg.

Overlad planlægningen til os!

Uanset om du vælger Koh Samui eller Koh Chang, tør vi godt love, at du kan se frem til en ferie i Thailand med mange uforglemmelige oplevelser. Øen behøver desuden ikke være det eneste stop på din rejse, når du overlader planlægningen til Thailand Tours. Begge øer egner sig for eksempel rigtig godt til en ferie med ø-hop, hvor du også besøger nogle af de mindre naboeøer. Og vil du have endnu mere variation i ferien, kan du også tage nogle dage i Bangkok eller Chiang Mai, hvor du kan udforske spændende templer, markeder og et byliv, der viser dig en helt anden side af Thailand.

Det er netop de skræddersyede pakkerejser med fly og hotel til Thailand, som er vores speciale hos Thailand Tours. Vi bruger vores lokale kendskab til at sammensætte en rejse, der passer til dig. Fortæl os, hvad du drømmer om, så finder vi de rejsemål, der bedst lever op til det.

Mere rejseinspiration til dig

Kommentarer og spørgsmål

Spørg eksperten – eller del dit eget rejsetip her 👇

Del gerne dine egne erfaringer eller stil et spørgsmål til vores rejseskribenter. Vi læser og svarer på alle kommentarer hurtigst muligt, så vi sammen kan holde rejsebloggen opdateret med de bedste tips!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse bliver ikke vist offentligt.

Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Skriv gerne den første.

Rul til toppen