Børnevenlige palmestrande med blødt sand og vand, der er så lunt, at der ikke er noget koldt gys. Koh Samet har det, man forbinder med den perfekte strandferie med børn i Thailand. Men når man planlægger en familieferie, melder der sig ofte nogle ekstra spørgsmål. Er hotellerne familievenlige? Kan man få mad, som de små rent faktisk vil spise? Hvor lang transporttid er der?
Koh Samet er en af de nemmest tilgængelige øer i Thailand, hvilket gør den til et af de mest oplagte valg, hvis I gerne vil undgå lange transporttider med trætte og utålmodige børn. Derudover har øen en overskuelig størrelse, lavvandede strande, hvor selv de yngste kan plaske trygt i det klare vand, og ikke mindst i det hele taget en utrolig behagelig atmosfære, der indbyder til afslapning og nærvær.
Her får du en kort guide til, hvilke strande på øen der egner sig bedst til børnefamilier, og hvordan I bedst planlægger jeres familieferie på Koh Samet, så både store og små får den rejse, de drømmer om.
Find din rejse til Koh Samet her →
Indhold

Det er nemt at rejse til Koh Samet
Der er flere gode grunde til at vælge Koh Samet, når familien skal på ferie. En af dem, der måske ikke virker som det mest afgørende, men alligevel fortjener at blive fremhævet, er afstanden, særligt når I rejser med børn. Øen ligger nemlig bekvemt tæt på Bangkok, som typisk er der, I lander i Thailand.
Vælger I at rejse med Thailand Tours, arrangerer vi desuden gerne privat transfer til Koh Samet for jer. Vores lokale chauffør møder jer så i lufthavnen og kører jer direkte til færgen. Det er en tur på 2½-3 timer. I skal så blot sejle det sidste stykke ud over det blå hav til Koh Samet. Også på øen bliver I naturligvis taget godt imod og kørt det sidste stykke helt hen til jeres hotel.
Det kan måske virke som en mindre detalje, når I alligevel skal den lange vej til Thailand, at transporten det sidste stykke til Koh Samet også er nem. Men særligt når I rejser med børn, er det ofte den slags, der gør, at I får en god og afslappet start på ferien.
Hvor er det bedst at bo på Koh Samet med børn?
Koh Samet er kun knap 7 kilometer lang, så næsten uanset hvor I vælger at bo, har I det meste inden for rækkevidde. Men selvom øen er lille, er der alligevel lidt forskel på stemningen, alt efter hvilket hvor I bor. Derfor kan det godt være værd at tænke lidt over, hvilken slags feriedage I egentlig drømmer om. Det bedste sted at bo for jer, kan også afhænge af, om I har store eller små børn.
Vil I helst bare koble helt af, er strande som Ao Wai og Ao Karang et oplagt valg. Her er kun få resorts, en fredfyldt atmosfære, der lægger op til dage, hvor det væsentligste, der sker, er en badeturene i det tuskeblå hav eller i poolen. Det kan være det helt ideelle, hvis børnene trives bedst med rolige rammer, og I som forældre har mest lyst til, at ferien handler om at være sammen uden alt for mange forstyrrelser udefra.
Har I lidt større børn, der gerne vil opleve, at der sker noget i løbet af dagen, kan områder som Hat Sai Kaew eller Ao Phai måske være et bedre match. Her er der kortere afstand til restauranter, små butikker og større udvalg af forskellige vandsportsaktiviteter. Så er der er noget at give sig til for hele familien. Stemningen er også her behageligt afslappet. Selvom der er barer, er Koh Samet ikke kendt som en ø, man rejser til for natteliv.
Fortæl os, hvem I er, og hvad I drømmer om at få ud af jeres dage på øen, så hjælper vi hos Thailand Tours jer med at finde det rette sted at bo. Vi vender selv ofte tilbage til Koh Samet og ved derfor præcis, hvilke steder der fungerer bedst for familier.
Se også vores guide: Hvor skal man bo på Koh Samet? →

Familievenlige hoteller og resorts på Koh Samet
Det er ikke kun øens strande, vi har undersøgt. Hos Thailand Tours er vores speciale nemlig at håndplukke de hoteller og resorts på Koh Samet, som giver dig de rammer om ferien, som en ø som Koh Samet fortjener. Det inkluderer også de hoteller, der er skabt til at give børnefamilier optimale omgivelser.
Fælles for de familievenlige hoteller på Koh Samet er, at der på dem er et blik for de detaljer, som kan gøre en stor forskel, når man rejser med børn. Det kan være værelser eller private villaer med plads nok til hele familien, poolområder med lavt vand til de yngste, og i det hele taget en stemning, hvor I mærker, at børn er velkomne og ikke bare tolereret. På nogle resorts er der også legeområder eller aktiviteter, der gør dagene lidt lettere at fylde ud, når I måske trænger til lidt afveksling fra stranden.
Uanset om I drømmer om at bo lidt afsides eller i områder med mere liv, har vi fundet frem til de hoteller, hvor kvalitet og pris hænger rigtigt sammen, og hvor I kan være trygge ved, at stedet lever op til de forventninger, I har til jeres ferie.

Hvad kan man lave på Koh Samet med børn?
Som en lille ø skal I naturligvis ikke forvente, at Koh Samet byder på det samme udvalg af forlystelser og aktiviteter, som I finder på større rejsemål som eksempelvis Phuket, Hua Hin eller Koh Samui. Til gengæld er det netop en del af tiltrækningskraften for mange børnefamilier, der rejser hertil for at komme væk fra hverdagens forstyrrelser og i stedet kunne fylde ferien med masser af kvalitetstid sammen.
Koh Samet er især et oplagt rejsemål for jer, der sagtens kan bruge det meste af dagen på bare at nyde strandlivet, uden at føle behov for hele tiden at skulle finde på nyt at kaste sig over. Lyder en feriedag, der typisk starter med badeture fra en ægte drømmestrand om formiddagen, efterfulgt af frokost og afslapning hjemme på hotellet midt på dagen, måske en tur mere ned på stranden eller leg i poolen om eftermiddagen og til sidst en hyggelig middag på en af øens restauranter om aftenen som opskriften på en vellykket ferie? Så kan Koh Samet meget vel være det helt rette valg for jer.
Er der børnevenlige retter på menuen?
Kan man finde restauranter på Koh Samet med mad, som ungerne rent faktisk vil spise? Det er et rimeligt spørgsmål, og svaret er heldigvis et klart ja! Både på hotellernes egne restauranter og de lokale spisesteder rundt om på øen finder I typisk et godt miks af thailandske klassikere, som også fås i mildere, børnevenlige udgaver, og internationale favoritter som pizza og pasta. I skal derfor ikke bekymre jer om, hvorvidt hele I alle kan finde noget på menuen.
Fordi det thailandske køkken for længst har fundet vej langt ud over landets grænser, har I måske allerede stiftet bekendtskab med retter som pad thai og satay, som tit også er et hit blandt de små. Der er bare noget helt særligt over at nyde dem, mens I sidder med tæerne i sandet og udsigt til bølgerne, der ruller langsomt ind. Maden smager simpelthen bedre.
Læs mere om maden i Thailand her →
Koh Samet som en del af en større rejse med familien i Thailand
Selvom I på Koh Samet i sig selv kan bruge meget af ferien, er børn ingen hindring for at opleve mere af Thailand. Det kræver måske bare, at I tager nogle ekstra hensyn undervejs. Særligt hvis I rejser med små børn, hvor lange transportdage og mange skift kan tære på både humør og energi.
Skal transporten ikke fylde for meget, kan I for eksempel kombinere Koh Samet med nogle dage på fastlandet i Rayong eller Jomtien. Her kan I stadig bo tæt på havet, men samtidig krydre ferien med spændende udflugter ind i baglandet, uden at skulle bruge en hel dag på at komme frem og tilbage.
Har I store børn med, vil et par dage i Bangkok nok også være populært. De fleste børn og unge ikke sige nej til chancen for at udforske byens enorme shoppingcentre og farverige markeder. Det er en helt anden side af Thailand, men kan være en fin kontrast til en badeferie på Koh Samet.
Mulighederne er mange, også når I har børn med på rejsen. Tag fat i os hos Thailand Tours, så hjælper vi her med at sætte hele familieferien i Thailand sammen.

Spørg eksperten – eller del dit eget rejsetip her 👇
Del gerne dine egne erfaringer eller stil et spørgsmål til vores rejseskribenter. Vi læser og svarer på alle kommentarer hurtigst muligt, så vi sammen kan holde rejsebloggen opdateret med de bedste tips!
0 kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer. Skriv gerne den første.