Tryghed - hele vejen. Fra første kontakt til du lander i Danmark igen. Læs mere her:

Hvor skal man bo på Koh Samet?

Rejser til Thailand » Rejseblog Thailand » Hvor skal man bo på Koh Samet?

Koh Samet er en lille perle af en ø. Den er kun knap 7 km lang, hvilket gør den dejligt overskuelig. Men selvom størrelsen er til at have med at gøre, er det stadig en god idé at vide lidt om, hvor du skal bo, inden du bestiller din rejse til Koh Samet. Øen har trods sin beskedne størrelse et bredt udvalg af ferieboliger, lige fra luksuriøse hoteller og resorts til hyggelige bungalows nede ved stranden.

Uanset om du drømmer om afslapning i hængekøjen eller en ferie fyldt med eventyr og strandaktiviteter, kan du her få inspiration til de bedste områder og overnatningsmuligheder. Så kan du lidt nemmere finde det perfekte sted at bo på Koh Samet i 2026 og 2027. Klar til at finde dit næste feriehjem? Så læs videre nedenfor 👇.

Her finder du alle vores rejser til Koh Samet →

Afslappende strandliv på Koh Samet
Nyd det afslappende strandliv på Koh Samet.

Koh Samet - Sol, strand og afslapning 🏖️

Der er flere grund til, at Koh Samet er blevet et populært rejsemål. For det første ligger øen relativt tæt på Bangkok – faktisk er det den nærmeste ø til hovedstaden, hvilket gør Koh Samet perfekt, hvis man trænger til en strand-pause væk fra storbyens travlhed. Efter en forholdsvis kort tur på omkring 2½-tre timer fra Bangkok kan du stå med fødderne i det bløde sand. Og selvom Pattaya, Thailands festhovedstad, heller ikke ligger langt væk, er Koh Samet kendt for sin afslappende og rolige atmosfære.

På Koh Samet er det strandene, der er i fokus og ikke berømte seværdigheder eller fest og farver. Øens fredelige stemning og smukke omgivelser tiltrækker både lokale og internationale turister. Udvalget af hoteller på øen kan naturligvis ikke måle sig med det, du finder på større øer som Phuket, men stadig har du god mulighed for at nyde lækre restauranter, solnedgangsbarer og hyggeligt natteliv i et mere afdæmpet tempo.

Fordi øen også er populær blandt thaier fra hovedstaden, er der god chance for at fordybe sig i det autentiske thailandske køkken, uanset hvor du vælger at bo på Koh Samet. Mange steder rykkes borde og stole helt ned på stranden om aftenen. Så kan du nyde måltidet din mad med fødderne i sandet og med bølgeskvulp i baggrunden.

Ikke overraskende finder ud ikke noget, der kan kaldes for en egentlig by på Koh Samet. Den lille ø består af en perlerække af strande, små resorts og enkelte landsbyer. Trods den korte afstand mellem dem, er der dog tydelige forskelle.

Rejser du med børn, så læs vores guide til en familieferie på Koh Samet her →

Områder på Koh Samet med liv og aktivitet 🥳

Hat Sai Kaew er øens mest populære strand. Den ligger på den nordligste del af østkysten tæt ved molen, Na Dan Pier, hvor de fleste færger fra den lille fiskerby Ban Phe på fastlandet lægger til. Hat Sai Kaew er med andre ord den mest by-agtige del af øen med flest aktiviteter og turister. Her findes talrige små butikker, restauranter og forskellige former for indkvartering. Ved denne strand er der også rig mulighed for at kaste sig over alle mulige former for vandsport. Det er et godt sted at bo på Koh Samet, hvis du vil være sikker på at kunne få alt, du har brug for under din ø-ferie. Selvom det er øens mest livlige område, hvor der ofte er livemusik og ildshows på strande, er der alligevel en behagelig tilbagelænet feriestemning.

Bevæger du dig videre ned ad østkysten, er Ao Phai og Ao Wong Duean de næste strande i rækken. Selvom disse i endnu mindre grad kan kaldes for byer i traditionel forstand, er de også blandt de mest populære områder at bo på Koh Samet med et godt udvalg af hoteller og resorts samt strandbarer og restauranter. Det er ligesom Sai Kaew attraktive områder, hvis du ønsker at tæt ved stranden og have adgang til lidt natteliv og alle bekvemmeligheder.

Beskrivelsen af Hat Sai Kaew, Ao Phai og Ao Wong Duean som de mest livlige områder på Koh Samet, skal selvfølgelig tages med det forbehold, at øens natteliv generelt er afdæmpet. Det er i hvert fald slet ikke at sammenligne med det, du kan opleve i steder som Patong på Phuket eller Pattaya inde på fastlandet. Selvom der er ganske vist er steder med strandbarer, live musik og en festlig stemning, er det langt fra de store, pulserende natklubber og festgader, du finder andre steder i Thailand. Koh Samet har formået at bevare sin afslappede atmosfære, selv i de mere turistede områder.

Palmestrand i Thailand
Der er ikke et væld af forlystelser eller berømte seværdigheder på Koh Samet. Til gengæld får du perfekte omgivelser til at koble helt af.

Her finder du mere ro og idyl 🏝️

Udover områderne med den største koncentration af ferieboliger som Ao Phai og Ao Wong Duean, er der adskillige mindre, mere fredelige steder at bo på Koh Samet, hvis du ønsker at bruge feriedagene i mere rolige omgivelser. Både når du bevæger dig længere ned ad øens østkyst og ovre på vestkysten, er der således også gode muligheder for at finde små bugter og strande med nogle få, men fredfyldte hoteller og resorts.

Et eksempel er Ao Wai, en smuk og rolig strand med kun nogle enkelte resorts og en mere afslappet atmosfære end på den nordligere del af øen. Her har du så ganske vist heller ikke samme udvalg af spisesteder, aktiviteter og indkøbsmuligheder, men dem kan du dog nå med få minutters kørsel med en songtaew (pickup med siddepladser på ladet). Et andet oplagt valg, hvis du vil opleve den mest fredelige og autentiske side af Koh Samet, er Ao Karang nær øens smalle sydspids. Her er der kun få steder at bo og spise, men til gengæld er du også på sikker afstand af de mest turistede områder.

Kort over Koh Samet

Generelt gælder det, at jo længere sydpå du kommer, hvor øen bliver smallere, desto færre turister er der. Til gengæld ligger de mest moderne hoteller mod nord, hvor strandene også er bredest. Ved højvande bliver de sydlige strande ret smalle.

Strandene på Koh Samet ligger med en enkelt undtagelse på østkysten. På vestkysten kan stranden Ao Prao bryste sig af at have de smukkeste solnedgange. Denne enlige strand på vestkysten kan også være ideel, hvis du ønsker at bo et sted uden risiko for forstyrrende natteliv. Koh Samet er så smal, at du sagtens kan udforske begge kyster. Hvis du ikke bor i Ao Prao, kan det for eksempel anbefales at se en flot solnedgang oppe fra de dramatiske klipper på den sydvestlige kyst.

Uanset om du søger liv og aktivitet eller fred og ro, vil du med sikkerhed kunne finde det perfekte sted at bo på Koh Samet til at skabe din egen drømmeferie. Klik på ikonerne på kortet for at se hotelbeskrivelser.

Udvalgte hoteller på Koh Samet 🛏️

Herunder kan du se et udvalg af hoteller på øen. Vi udvider løbende med nye hoteller og resorts, når vi finder steder, der lever op til den standard, vi ønsker at tilbyde vores gæster, og som har den rigtige sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Du kan se alle vores resorts og hoteller på Koh Samet her →

Mere rejseinspiration til dig

Kommentarer og spørgsmål

Spørg eksperten – eller del dit eget rejsetip her 👇

Del gerne dine egne erfaringer eller stil et spørgsmål til vores rejseskribenter. Vi læser og svarer på alle kommentarer hurtigst muligt, så vi sammen kan holde rejsebloggen opdateret med de bedste tips!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse bliver ikke vist offentligt.

Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.

The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Skriv gerne den første.

Rul til toppen