Hvor skal man bo i Hua Hin?

Fremragende 5 stjerner

Hua Hin breder sig langs kysten med en god blanding af byliv og lange strande – og uanset om du er til rolige dage i vandkanten eller aftener med streetfood og shopping, er der gode muligheder for at finde et sted at bo, der passer lige præcis til dine ønsker for ferien. Måske drømmer du om at bo på et fredeligt luksushotel, hvor du kan vågne til lyden af bølgernes brusen? Eller er det vigtigere for dig at have farverige markeder og restaurantliv inden for gåafstand?

Uanset hvad, hjælper vi dig med at finde det helt rigtige sted at bo, når du rejser med Thailand Tours. Hvor det er bedst at bo i Hua Hin, afhænger desuden ikke kun af, hvilken del af den kongelige ferieby du helst vil opleve – men også af, hvem du er som rejsende. Her får du et hurtigt overblik over de bedste områder at bo i Hua Hin – alt efter hvilken ferie du har i tankerne 👇.

Eller gå direkte til at se alle vores rejser til Hua Hin →

Langs Hua Hins kyst ligger hotellerne side om side mellem strand og frodigt bagland – men hvilket skal du vælge til netop din ferie?

Hua Hin – fra fiskerlandsby til ferieby

Før de thailandske kongelige forelskede sig i Hua Hin og fik opført deres sommerresidens Klai Kangwon Palace, var området ikke meget mere end endnu en fiskerlandsby ved Thailandsbugten. Især efter det med jernbanens ankomst i 1920’erne blev muligt at rejse hertil direkte fra Bangkok, forvandlede området sig til en ferieperle.

I dag er Hua Hin en af de mest populære destinationer på det thailandske fastland. Det er ikke mindst på grund af den kilometerlange, indbydende sandstrand. Vælger du at bo i Hua Hin, har du et godt udflugt for udflugter, for eksempel til den dramatiske Khao Sam Roi Yot National Park mod syd eller til de berømte Pala-u vandfald i Kaeng Krachan National Park mod vest. Selvom Hua Hin nok ikke kan siges at have en egentlig bymidte, er der områder af kystbyen med en særlig koncentration af liv. I Soi 94 er der for eksempel talrige restauranter og ikke langt derfra er det stemningsfulde Hua Hin Night Market, et af de steder, du ikke må gå glip af.

Familievenlige resorts – med alt lige ved hånden

Hvis du drømmer om en ferie, hvor poolen ligger lige uden for døren, men også få gangske kort ned til strande, så er hotellerne ude langs den centrale Hua Hin Beach et oplagt valg. Her finder du et godt udvalg, der spænder lige fra familievenlige resorts med børneklubber pools til hoteller, der primært henvender sig til voksne med fredelige omgivelser og måske wellness-behandlinger.

Vælger du at bo helt nede ved stranden i Hua Hin, er det nemt at smutte klipklapperne på og slentre ned til vandet for at tage en dukkert. Der er desuden nemt at tage på små ture op i byen. Det kunne for eksempel være for at opleve stemningen og smage autentisk streetfood på Night Market, Cicada Market eller Tamarind Market. Eller når ungerne en gerne vil en tur i det store vandland Vana Nava Water Jungle.

I vores udvalg af hoteller i Hua Hin godt eksempel på, at du kan bo centralt med alle områdets tilbud inden for din rækkevidde og samtidig nyde afslappende omgivelser. Det gælder for eksempel for hoteller som det populære Hilton Hua Hin Resort & Spa og det elegante Centara Grand Beach Resort Hua Hin. Her bor du helt ned til stranden og samtidig tæt ved byens største attraktioner. Udover en indbydende swimmingpool tilbyder disse hotel blandt andet børneklub, fitnesscenter, tennisbaner og egne spa-områder. Med andre ord alt du behøver til en ferie med både afslapning og aktiviteter - også hvis du rejser med børn.

Læs også: Hua Hin med børn: Derfor er kongebyen perfekt til en familieferie

Voksenferie med fred og forkælelse

Selvom Hua Hin er kendt som et børnevenligt rejsemål – og vi hos Thailand Tours også selv betragter det som et af de bedste steder i Thailand til en ferie med hele familien – betyder det ikke, at dette kun er en destination for børnefamilier. I vores udvalg af hoteller finder du nemlig også indkvartering, der er som skabt til en parferie. Uanset om I er på bryllupsrejse eller bare trænger til at forkæle jer selv med lidt ekstra ro og luksus, er der hoteller, hvor stemningen er ekstra afslappet og fredfyldt. Her føles det som om, du har fundet din egen lille oase, hvor tiden opløses, og hvor det eneste, der tæller, er at nyde øjeblikket – og hinanden.

Det kunne være et hotel som Rest Detail Hotel Hua Hin. Familier er ganske vist også velkomne her, så det er ikke et såkaldt "Adults only" hotel. Det er dog et hotel, som efter vores mening mest henvender sig til det voksne publikum. Det gælder ikke mindst hotellets SPA-afdeling, hvor der tilbydes alt fra skønhedsbehandlinger til klassisk thai-massage og bodywraps. Ligeledes indbyder a la carte-restauranten til lange aftener med god mad, dæmpet belysning og et glas vin i hånden – perfekt til en ferie, hvor tempoet gerne må være lidt lavere, og hvor der er plads til at nyde hinanden i fred.

Til dig, der planlægger en rigtig forkælelsesferie i Hua Hin, er Marriott Resort & Spa et andet godt bud. Her bor du nær Royal Hua Hin Golf Course, Thailands ældste golfbane, og endnu tættere på stranden. Dette resort giver med smukke omgivelser et højt serviceniveau optimale betingelser for en uforglemmelig ferieoplevelse for to - eller for familien, hvis du vil forkæle dem med en luksuriøs ferie ud over det sædvanlige.

Fred og lokalstemning langs kysten nord og syd for Hua Hin

Vil du gerne bo lidt væk fra bylivet, men stadig have Hua Hins oplevelser inden for fornuftig rækkevidde, er der også gode muligheder for det. Lidt længere oppe ad kysten ligger Cha-Am Beach – et område med en mere lokal og afslappet stemning, hvor livet går en smule langsommere, og hvor du får mere af den thailandske hverdag med i oplevelsen.

I dette område ligger for eksempel Centra by Centara Cha-Am Beach Resort. Det ligger lige ud til stranden og er et dejligt afslappet sted med god plads og en rolig stemning. Her kan du få værelser, hvor du kan nyde udsigten over det azurblå hav fra balkon og bølgernes brusen eller slappe af ved en pool i de varmeste timer på dagen. Et fint valg, hvor komforten er i top, og du i Cha-Am by også kan udforske lokale markeder og spisesteder.

Mod syd ligger der også en række attraktive hoteller i fredelige omgivelser nær Khao Takiab (Abebjerget). Her er du stadig kun få minutters kørsel fra centrum, men langt nok væk til at kunne nyde roen og en mere tilbagelænet stemning, når dagen går på hæld. Det kunne for eksempel være i Banyan Residences Villas. Her bor du i rummelige villaer med egen splash-pool eller adgang til lagunebassin – perfekt til par, familier eller venner, der vil have lidt mere fred og privatliv. Det hele ligger kun 10 minutter fra centrum, og med både shopping, strand og golfbaner tæt på, får du en rolig base i Hua Hin uden at gå glip af noget.

Læs vores guide om shopping i Hua Hin her →

Vi hjælper dig med at finde det rette hotel

De steder, vi har nævnt her, er blot et lille udpluk af de hoteller og resorts, du kan vælge mellem hos Thailand Tours. Uanset om du leder efter noget centralt, fredeligt, familievenligt eller romantisk, hjælper vi dig gerne med at finde det helt rigtige at bo i Hua Hin. Kontakt os, så sammensætter vi en pakkerejse, der passer til dine ønsker – både når det gælder hotel, transport og oplevelser i ferien.

Vil du opleve mere af Thailand? Vi er specialister i at sammensætte rejser, hvor du kombinerer flere destinationer i én ferie – for eksempel afslapning i Hua Hin med storbyoplevelser i Bangkok eller eventyr i det fordige nord omkring Den Gyldne Trekant.

Rul til toppen