Hvis du har siddet og set tredje sæson af serien The White Lotus på MAX og fået lyst til at pakke kufferten og rejse østpå, er du helt sikkert ikke alene. Smukke strande, jungledækkede bjerge og luksuriøse resorts danner kulisse for endnu en sæson af intriger og dramatik – denne gang i Thailand. Og her kommer det bedste: du behøver ikke nøjes med at drømme dig væk til seriens tropiske paradis. De steder, du ser i serien, kan du nemlig selv opleve med Thailand Tours.
Vores udvalg af hoteller i Thailand inkluderer desuden flere af hotellerne fra White Lotus. Det samme gælder altså de af Thailands mest elskede rejsemål, hvor det meste af den seneste sæson udspiller sig; Bangkok, Koh Samui og Phuket. Og selvom du nok gerne vil have en smule mindre drama på din egen ferie i Thailand end det, de roder sig ud i i White Lotus, kan du alle stederne selv nyde seriens idylliske omgivelser og den samme særlige fornemmelse af noget eksklusivt – bare uden intrigerne ved poolen.

Koh Samui i rampelyset
Selvom Bangkok og Phuket også er med i tredje sæson af White Lotus, er Koh Samui omdrejningspunkt for det meste af handlingen. Det er da heller ikke underligt, at valget er faldet på netop Thailands næststørste ø. På Koh Samui vil du opleve, at øen trods sin popularitet har formået at bevare den afslappede ø-stemning med flotte palmestrande, vandfald i junglen og templer med udsigt over det azurblå hav. Samtidig balancerer Koh Samui luksus og autenticitet på en måde, der passer perfekt til White Lotus-universet med sine eksklusive resorts og en nærhed til det ægte Thailand, der altid findes lige under overfladen.
På den smukke ø er det især Four Seasons Resort Koh Samui, som får meget tid på skærmen. Derudover er der også optaget scener på Anantara Bophut Resort, selvom det nogle gange ikke er tydligt, at det er forskellige resorts. Anantara Lawana Resort, der i serien optræder som den fiktive Singing Bird Lounge, bliver desuden flot præsenteret som det perfekte sted af nyde en aften med cocktails og udsigt over havet. Udover den nu udødeliggjorte hotelbar byder dette femstjernede resort i den fredfyldte nordlige del af Chaweng på Koh Samui på en flot "infinity" swimmingpool og nem adgang til stranden.
Du kan få din ferie på Koh Samui præcis, som du vil have den. Udover de steder, der er brugt til optagelserne af White Lotus, har vi nemlig et bredt udvalg af hoteller og resorts – alt fra luksuriøse villaer og suiter med privat pool til afslappede, familievenlige resorts med god plads til både store og små. Vi hjælper dig med at skræddersy rejsen, så du får den helt rigtige balance mellem oplevelser og afslapning.

Spa og wellness på Phuket
Selvom Koh Samui jo løber med det meste af skærmtiden i White Lotus, så får Phuket også sit øjeblik i solen – og det med god grund. På den nordlige del af øen, tæt ved den fredelige Mai Khao Beach, ligger det luksuriøse Anantara Mai Khao Phuket Villas, hvor roen sænker sig fra det øjeblik, du træder ind. Her venter en ferie, der oser af velvære – med yoga under palmerne, lange spabehandlinger og spadsereture på den brede, næsten mennesketomme strand, hvor lyden af havet er det eneste, der kræver din opmærksomhed. Resortet er et godt eksempel på, at Phuket ikke kun er for børnefamilier og eventyrlystne rejsende, som vil have mange valgmuligheder i ferien – men også for dig, der bare trænger til at trække stikket og komme helt ned i tempo i smukke omgivelser.
Hvis du virkelig trænger til at koble helt af, så er en spa-rejse til Thailand noget af det bedste, du kan give dig selv. På Phuket findes der flere anerkendte spa-hoteller – som det, du ser i White Lotus – hvor alt fra maden til omgivelserne og behandlingerne er skabt til at få dig ned i gear. Hvis du gerne vil endnu længere væk fra det hele, kan du også vælge at bo ude på en af de mindre øer. Her er tempoet lavere, strandene mere øde, og roen indfinder sig helt af selv. Det handler ikke om at lave ingenting på en spa-rejse, men om at mærke, at du endelig har tid til sig selv.

White Lotus runder Bangkok – og det bør du også
Det sydlige Thailand med de mange dejlige strande stjæler ofte billedet – også i White Lotus. Men det er selvfølgelig værd at huske, at Thailand er meget mere end bounty-idyl. Det får serien da også lige sneget med, da vi kort lander i Bangkok – en by, der sprudler af liv med tuk-tukker, gadekøkkener, kæmpe templer og både, der glider ned ad floden med udsigt til oplyste skyskrabere. I White Lotus besøger vi jazzbaren på Mandarin Oriental, The Bamboo Bar, hvor du hele ugen kan nyde live jazzmusik sammen med dine drinks.
Den stemningsfulde bar, som har rødder helt tilbage til 1950’erne, er dog kun en mikroskopisk del af, hvad du kan opleve i Thailands hovedstad. Det kan varmt anbefales at sætte et par dage eller mere af til at udforske Bangkoks gademarkeder med klassisk streetfood, templerne med de glitrende spir, flodkrydstogter og måske nogle af de mange andre skybars med udsigt over hele byen. Bangkok er en by, der er lige så kaotisk, sanselig og charmerende, som den er uforudsigelig – og et oplagt stop, hvis du vil kombinere storbyoplevelser med afslappende strandliv på rejsen til Thailand.
Så hvis du sad og tænkte, at strandene, hotellerne og solnedgangene i White Lotus så lidt for godt ud til at være sandt – så er det altså faktisk lige præcis det, de ikke er. Stederne findes og stemningen af eksotisk ferieidyl er ægte. Tag et kig på vores rejseforslag, eller kontakt os, hvis du vil have hjælp til at skræddersy din egen ferie i Thailand. De hoteller og resorts, som optræder i White Lotus, hører til blandt de mest luksuriøse i landet, og hvis du drømmer om en eksklusiv rejseoplevelse i samme stil, kan vi sagtens arrangere det. Men vi har også masser af andre skønne steder at vælge imellem for dig, der gerne vil opleve det bedste af Thailand – uden at sprænge feriebudgettet.
Her kan du læse alt om vores rejser til Bangkok →
