ANMELDELSE: Air France Bangkok – Paris – Billund

image_pdf ANMELDELSE: Air France Bangkok - Paris - Billund

Air France Bangkok – Paris – Billund

Der er mange valg der skal træffes når flybilletterne til Thailand skal købes. Prisen er for de fleste afgørende, men kendskab til flyselskabernes service og komfort er også vigtige købsparametre. For specielt jyder og fynboere kan lufthavn variere. Der er mulighed for at flyve ud af både Aalborg, Aarhus, Billund, Hamborg – og selvfølgelig København.

 ANMELDELSE: Air France Bangkok - Paris - Billund

Der er mange valg der skal træffes når flybilletterne til Thailand skal købes. Prisen er for de fleste afgørende, men kendskab til flyselskabernes service og komfort er også vigtige købsparametre. For specielt jyder og fynboere kan lufthavn variere. Der er mulighed for at flyve ud af både Aalborg, Aarhus, Billund, Hamborg – og selvfølgelig København.

Mellemlandinger, hvilket er ensbetydende med ventetid betyder meget. Det gør flyets afgangs og ankomsttidspunkt også, specielt når man flyver mellem Danmark og Thailand.

Hos Thailandtours flyver vi en del mellem Danmark og Thailand, men også en del i regionen når vi er ude at se nye destinationer. Vi vil fremover dele vores erfaringer fra de forskellige flyselskaber iform af en anmeldelse af flyselskabet når vi har været afsted.

Der er flere forhold der gør at Air France er lidt bagud på points før flyveturen overhovedet er gået igang. Fra Danmark er tidspunktet for afrejse glimrende. Det er en aftenflyvning til Paris og en natflyvning til Bangkok, så man lander i Bangkok tidlig formiddag dagen efter.

Problemet opstår den anden vej når man skal tilbage til Danmark. Der er afgang fra Bangkok kl 11.25 om formiddagen. Det betyder at det er en dagsflyving. Mange vil have problemer med at sove under den 12 timer lange flyvning til Paris. For de der ikke får sovet, begynder trætheden for alvor at melde sig, når man nærmer sig Paris og normal sengetid i Thailand. Så kan det være en prøvelse, at der stadig er 5-6 timer tilbage før man er på sin destination i Danmark.

Flyet fra Bangkok var desværre forsinket fra 11.25 om formiddagen til kl 12.50. Det kom der heldigvis besked om på mail, så man kunne planlægge ud fra det. Helt fin service. Spørgsmålet er så om man kan nå flyet fra Paris og videre til Billund ! Indcheck i Bangkok gik og går normalt relativt hurtigt. Security og immigration tog cirka 40 minutter. Ialt tog det cirka en time at nå frem til gaten.

Der var planmæssig afgang iforhold til ny afgangstid. Det blev annonceret at der var engelsk, spansk og fransk talende personale ombord. Fin information da ikke alle franskmænd er lige skarpe til det engelske.

Servering påbegyndtes cirka en time efter take off. Nogle flyselskaber serverer en drink før maden og på nogle flyselskaber kan der typisk vælges mellem to forskellige retter. På Air France kommer drinks sammen med maden og der kan ikke vælges mellem flere retter. En medpassager nævnte at man ikke engang kan bestille vegetarmad iforvejen på Air France. Til gengæld skuffede de ikke med det der blev serveret ved det første måltid.

En thai inspireret salat med blandt andet selleri, chili (mild), tomat, koriander og klassisk thai pølse. Små meget velsmagende kyllinge brystfilletter i absolut topkvalitet, med en glimrende dog lidt anynom pasta med diverse grøntsager. Både thai og europæisk mad i samme måltid. Kreativt og gennemført. Det franske islæt iform af et par flutes der virkede lidt halvtrætte i kanterne. Sikkert fordi de var medbragt fra Paris dagen før. Der var større succes for den lille flaske rom, som også var på serveringspakken. De der ikke drak den med det samme pakkede den ned som souvenir. Det er de små ting der gør forskellen iforhold til god service og her var der gode points til Air France.
 ANMELDELSE: Air France Bangkok - Paris - Billund

Gode points er der også til stewards og stewardesser. Venlige og smilende og meget aktive iforhold til at small talke med passagerne og idet hele taget til at skabe god stemning. Et næsten usædvanligt engageret personale. Omkring entertainment udvalget af musik/spil/film er der heller ikke noget at komme efter. Egen skærm selvfølgelig og masser af nye film.

På Air France har man valgt at passagerne selv kan hente drikkevarer bagest i flyet samt midtskibs. Ud over drikkevarer var der sandwiches, poser med chips, marsbar med videre. Glimrende at den mulighed er der, men når man sidder inderst, sidemanden sover og man kan have svært ved at komme ud, ville det være god stil hvis personalet også kom rundt med bakker med vand og juice.

Det flotte udvalg af snacks gør måske at morgenmaden nedprioriteres. Den faldt helt igennem. Lidt kartoffelsalat med skinke. Et halvtørt flutes med lidt dansk Buko ost og en panser tung chokoladekage. Tak for kaffe kunne man fristes til at sige, men der blev slet ikke serveret kaffe eller the til morgenmaden og så kom Air France lidt bagud på point igen.

En stressende mellemlanding for at nå flyet til Billund. Nåede dog efter securitycheck, paskontrol og bus til anden terminal frem til flyet da boarding var igang og kunne så få den manglende kaffe i flyet til Billund. Serveringen af ostesandwich, kaffe og Perrier var her væsentligt bedre end den slunkne sidste servering på Bangkok flyet.

Flyet landede til tiden i Billund 22.15PM, men det gjorde kufferten ikke grundet forsinkelsen fra Bangkok. Charles De Gaulle lufthavnen i Paris er berygtet da rigtig meget baggage ikke kommer videre herfra til tiden.

Opfølgning fra Air France dagen efter med mail beskeder om at kufferten var på vej er meget fint. Også beskederne om at man vil blive kontaktet iforhold til, hvornår kufferten kan afleveres. Det skete dog først kl 19 dagen efter med en opringning om at kufferten ville blive afleveret mellem kl 01 og 02 altså ialt 27 timer efter landingen. Kufferten blev som aftalt afleveret på addressen i Århus ved 01.30 tiden om morgenen.

Vores bedømmelse af Air France
Air France forplejning 6 ud af 10 vinger
Air France personale 9 ud af 10 vinger
Air France totaloplevelse 3 ud af 10 vinger

Hos Thailand Tours har vi udflugter til mange destinationer, herunder udflugter til Sapa Vietnam. Vores rejsedestinationer til Thailand og det meste af Asien er for enhver smag, da der både er byture, sightseeing og hotelture og meget mere.