Kristoffer
Jeg glæder mig til at dele mine bedste Thailand-erfaringer!
...og inspirere dig med øer, oplevelser og små steder, der er værd at rejse efter
Rejsekonsulent, Thailand-kender og dykkerinstruktør
Nogle lærer Thailand at kende fra en solseng. Jeg begyndte lidt længere nede – under havets overflade.
Min første rejse til Thailand var i 2007, hvor jeg kom hertil som backpacker. Jeg blev hurtigt fascineret af de små dykkersamfund på øerne. Af livet omkring stranden. Af friheden. Og af den ret særlige fornemmelse af, at hverdagen pludselig kunne se helt anderledes ud end derhjemme.
Tre år senere gjorde jeg noget ved det.
I 2010 pakkede jeg livet i Danmark sammen og flyttede til Thailand for at uddanne mig til dykkerinstruktør. Det, der begyndte som en rejse, blev dermed til et hjem i omkring ti år – og til et temmelig indgående bekendtskab med et land, der heldigvis rummer meget mere end palmer og Pad Thai.
For selvom dykningen fyldte meget, brugte jeg mindst lige så gerne tiden oven vande. Jeg har oplevet Bangkoks storbypuls, bjergene omkring Chiang Mai, floderne ved Pai, junglen i Khao Sok og strandene og ølivet i Sydthailand. Det er netop kontrasterne, jeg holder mest af. At man på én og samme rejse kan gå fra storby til jungle og videre til en lille ø, hvor sko ret hurtigt bliver en overflødig del af garderoben.
I dag bruger jeg mine Thailand-år som rejsekonsulent hos Thailand Tours. Her hjælper jeg med at sammensætte rejser, hvor det ikke nødvendigvis handler om at vælge de mest kendte steder, men om at finde de rigtige steder til den enkelte rejsende.
Jeg har naturligvis en særlig forkærlighed for øerne og for den aktive del af Thailand. Koh Tao står højt på listen, men jeg rådgiver også gerne om eksempelvis Koh Phangan, Koh Lanta, Krabi, Phuket, Khao Sok og de mange muligheder for at kombinere flere steder undervejs.
Og så kommer vi selvfølgelig ikke helt uden om vandet.
Efter jeg flyttede tilbage til Danmark, fulgte undervandsverdenen med. I dag dyrker jeg fridykning både i havet og i poolen, og det er sågar blevet til en bronzemedalje ved Danmarksmesterskaberne i længdedykning. Så når talen falder på snorkling, dykning, koralrev og hvilke thailandske øer der egner sig bedst til livet under overfladen, er der en vis risiko for, at jeg har noget at sige.
Det samme gælder, når rejsen bare skal have lidt mere kant end hotel, pool og strand. Thailand er fantastisk til den klassiske badeferie – men landet kan så meget mere.
Det er dét Thailand, jeg gerne vil hjælpe dig med at finde.
Blogindlæg skrevet af Kristoffer
Dykning og snorkling ved Koh Chang
Koh Chang er kendt for sin jungle og sine strande, men i havet omkring øen gemmer koralrev og skibsvrag på masser af oplevelser for både dykkere og snorklere.
Dykning og snorkling ved Koh Tao
Koh Tao er et af de bedste steder til dykning i Thailand , men også snorkling byder på store oplevelser tæt på overfladen - ofte lige fra stranden.
Dykning og snorkling ved Koh Lipe
Krystalklart vand, farverige koralrev og snorkling direkte fra stranden gør Koh Lipe til et af Thailands bedste steder at opleve livet under overfladen. Få inspiration til de største oplevelser med snorkel og dykkerudstyr.
Dykning og snorkling i Krabi
Kan man snorkle og dykke på en ferie i Krabi? I denne guide får du overblik over mulighederne i Krabi lige fra let snorkling tæt på stranden til udflugter med dykning på større dybde.
Dykning og snorkling ved Phi Phi-øerne
Dyk ned i vores guide til snorkling og dykning ved Phi Phi-øerne, hvor vi samler alt det, du skal vide for at få mest muligt ud af oplevelserne under overfladen, uanset om du er nybegynder eller erfaren.
Dykning og snorkling i Hua Hin
Hua Hin er kandt for sit strandliv og en behagelig rolig atmosfære, men hvad med dykning? Se her, hvordan du kan opleve de farverige koralrev på rejsen til Hua Hin.
Dykning og snorkling ved Phuket
Phuket er meget mere end strande og farverige templer. Under havets overflade gemmer der sig en verden af farverige koraller og eksotiske fisk og vrag. Få tips til de bedste steder at snorkle og dykke.
Dykning i Thailand
Thailand gemmer på en hel ekstra verden under havets overflade. Få overblik over, hvor og hvornår du kan dykke, og hvordan dykning kan være en del af ferien.
De bedste steder til snorkling i Thailand
Snorkling i Thailand kræver hverken certifikat eller erfaring – kun en maske, en snorkel og nysgerrighed. Her får du vores guide til de bedste steder at snorkle.
