Velkommen til Thailand Tours!

Fremragende 5 stjerner

Vi er Thailand Tours!

Selvom vi er et lille team, så har vi store ambitioner. Ambitioner om at gøre lige præcis din ferie til noget helt særligt. Hos Thailand Tours bliver du fulgt hele vejen – fra tilbudsgivning, bestilling og frem til afrejse og hjemkomst. Ergo: Du kan trygt lade os ordne alt det praktiske, så du bare skal tænke på at sænke skuldrene, nyde ferietilværelsen og komme hjem med så mange oplevelser i bagagen som muligt.

Kort om Thailand Tours

  • Danskejet og medlem af Rejsegarantifonden nr. 3541
  • Desuden medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring
  • Thailand Tours holder til på Frederiksberg i København
  • – og har eget kontor med engelsktalende kollegaer i Hua Hin


Rejsen begynder i 2016
Thailand Tours er kommet til verden af ren og skær passion for den smilende nation. Jakob, der er grundlægger af Thailand Tours, har et årelangt kendskab til landet. Først som rejseleder og globetrotter og sidenhen som thai-dansk familiefar med base i Hua Hin.

Herfra kongernes by (Hua Hin) har Jakob drevet Thailand Tours med et lokalkendskab og en indsigt, som kun de færreste udenfor Thailand har. Det har mange danske gæster haft glæde af i form af skræddersyede oplevelser i Thailand fra nord til syd, øst og vest.

En ny begyndelse starter i 2023
Efter godt 7 år er Thailand Tours klar til et nyt eventyr. For 1. november 2023 overdrog Jakob sit livsstykke til Marie, der overtager stafetten og kører Thailand Tours videre med respekt for det store stykke arbejde, Jakob har udført.

Heldigvis har han lyst til at fortsætte sit engagement i Thailand Tours og vil være knyttet til teamet også i fremtiden. Det vil han gøre fra vores kontor på Frederiksberg, hvor vi sidder med udsigt til Sankt Markus-kirken og dens karakteristiske kuppel.

Udover Jakob er vi heldige også at have Sidse i teamet, og de udgør et stærkt og erfarent hold, der kender Thailand bedre end mange andre. Uanset om du ønsker inspiration til hotel, udflugt, restaurantforslag, transfer eller noget helt andet, så er du i bedste hænder og kan altid forvente et ærligt svar.

Read this information in English

Team Thailand Tours

Langt, langt de fleste gæster, der har besøgt Thailand, vender meget gerne tilbage igen og igen. Sidse, Jakob og Marie er også blevet en del af denne klub med “stamgæster” og har besøgt Thailand utallige gange i løbet af de seneste 20 år! Til sammen udgør vi et stærkt team, der brænder for Thailand, vores gæster og de gode oplevelser. Vi vil gøre os umage med at sammensætte en ferie præcis ud fra dine ønsker, behov og rejsebudget.

Kvinde smiler og poserer foran en mur

Marie

Alt-mulig-kvinde og indehaver

Hvad er Marie særligt glad for ved Thailand?
Marie er fan af det store udbud af kvalitetshoteller, som Thailand tilbyder – lige fra jungleophold til et gemmested på den fineste sandstrand. Men hun er også vild med de friske råvarer og eksotiske ingredienser, som ikke findes i samme mænger i de danske supermarkeder. Og så er der jo lige det med at få “en på opleveren” – er der noget, Thailand kan, så er det at give dens besøgende mindeværdige oplevelser lige fra Bangkoks skyline til Big Buddha ved Phuket.

I øvrigt har Marie været en del af rejsebranchen i snart flere årtier og har bl.a. været en af frontfigurerne hos grupperejsebureauet Kulturrejser Europa og er en af grundlæggerne af online rejsebureauet Hideaways, der i dag hedder Escapeaway.

Kvinde smiler foran hvid væg

Sidse

Erfaren rejsekonsulent (+20 besøg i Thailand)

Hvad er Sidse særligt glad for ved Thailand?
Hun E-L-S-K-E-R bare den thailandske natur! Der er så mange “balsam for sjælen”-oplevelser, når talen falder på netop naturen til lands og til vands i Thailand. Og når tæerne skal dyppes, så
nyder hun havets lune badetemperaturer, der aldrig svigter. Sidst, men ikke mindst, så er Sidse imponeret over det høje serviceniveau, som thaierne fortsat præsterer at levere til
fingerspidserne, uanset hvor du befinder dig i landet. Glæd dig til at få Sidse i røret, hun er en Thailandsformidler uden sidestykke!

Vil du vide lidt mere om Sidse? Hun har en alenlang erfaring indenfor netop Thailand. Tidligere har hun bl.a. været en del af Top Tours i adskillige år og kender Thailand indgående efter mere end 20 besøg og 20 års kendskab.

Briller, mand, stribet skjorte

Jakob

Erfaren rejsekonsulent og golfspecialist

Hvad er Jakob særligt glad for ved Thailand?
Jakob har jo boet i Thailand af flere omgange, og han er navnligt knyttet til landet grundet sin thailandske familie. Når han er hjemme i Danmark, så længes han allermest efter Thailands
milde klima, men han savner i den grad også det thailandske køkken og alle dens utallige smage. Derudover synes Jakob, at landet har en helt speciel atmosfære, som han ikke mener findes andre steder i verden… Jakob er i øvrigt vores golf-specialist og deler gerne ud af sine insidertips til de bedste greens i Thailand: )

Vil du vide lidt mere om Jakob? Han startede sin karriere i Thailand som rejseleder, og “hjem” i Thailand er Hua Hin, hvor han kender hvert et gadehjørne (og gadekøkken). Han kender Thailand så godt, at han taler thai som en lokal.

Teamet i Thailand

Thailand Tours har lokalt kontor i Hua Hin, hvor du kan få hjælp til stort og småt, mens du er på ferie.
Det er også kollegaerne i Hua Hin, der er tovholdere på flere praktiske dele af en rejse så som planlægning af tranfers, opdatere vouchers og meget mere.

Kvinde med langt sort hår smiler til kameraet

Warinthon (Golfie)

Operational Manager

Golfie har været en del af Thailand Tours siden den spæde begyndelse. Hun er dermed vores mest erfarne kollega i Hua Hin. Golfie taler flydende thai og engelsk, men kan også forstå en del dansk efterhånden.

 en glad kvinde med briller der poserer for kameraet

Siriwan (Wan)

Manager Thailand

Wan er den mest hjælpsomme og smilende kollega, og hun kender Thailand Tours til fingerspidserne. Til dagligt passer hun kontorets hotline, og så er Wan i øvrigt glimrende til engelsk og sætter en ære i at hjælpe.

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

Scroll to Top