Ferie i Thailand i oktober

Fremragende 5 stjerner

Rejser til Thailand i oktober 2025

I oktober befinder Thailand sig i den sidste del af regntiden. Samtidig er det en måned, hvor du kan opleve en mere stille side af Thailand. På grund af regnen er det en periode, der ofte overses blandt de ferierejsende, men som byder på sine egne magiske øjeblikke. Forestil dig at vandre gennem gader med mindre trængsel end i højsæsonen, hvor hvert smil fra de lokale synes mere personligt, mere ægte. Eller nyd, at der er god plads på stranden til at sidde og nyde udsigten over det blå hav.

I denne sidste del af lavsæsonen er naturen i fuldt flor med frodige grønne landskaber takket være den livgivende regn. Det er også en tid, hvor din rejsebudget strækker sig længere. Selvom Thailand i forvejen har et lavt prisniveau, sætter mange hoteller prisen et nyk ned. En rejser til Thailand i oktober 2025 en chance for at nyde dette charmerende ferieparadis uden at sprænge budgettet. Så selvom du på en rejse i oktober nok vil opleve tropiske regnskyl, er en ferie i denne efterårsmåned også en unik chance for at opleve en anden og mere autentisk side af Thailand.

Vejret i Thailand i oktober måned

Thailand er et stort land med meget variation, også når det gælder klima og vejr. Overordnet set er det stadig regntid i oktober. Særligt først på måneden får den centrale og sydlige del af landet meget regn. I nord, hvor du for eksempel finder spændende Chiang Mai, er regntiden derimod ved at ebbe ud.

De kraftige regnskyl gør, at færre rejser til den sydlige del af Thailand den første del af måneden. Desto længere hen i oktober du kommer, jo bedre bliver vejret dog på vestkysten. I sidste halvdel af oktober har du således gode chancer for at nyde nogle af feriedagene på stranden i for eksempel Kaho Lak, Karbi eller på Phuket. Omme på østkysten af halvøen kulminerer regntiden dog først i november. Når det er sagt, kan du selv her også nyde nogle solskinstimer de fleste dage i oktober.

Kvinde med lang hals foran ikonisk træhytte
Kvinde med lang hals foran ikonisk træhytte

Vil du gerne nyde det afslappende strandliv på en rejse til Thailand i oktober 2025, kan Hua Hin eller for eksempel Jomtien ved Pattaya være et godt alternativt til de mere regnfulde sydlige øer. Ganske vist vil der også forekomme kraftige regnskyl, men de falder oftest sidst på eftermiddagen eller først på aftenen i et par timer, hvorefter det klarer op.

Eventyrlige oktoberdage i Nordthailand

Med risikoen for regnvejrsdage in mente kan du altså godt rejse til det sydlige Thailand i oktober. Det er dog ikke til at komme udenom, at især den første del af måneden ikke er den optimale tid til en typisk badeferie på de ellers idylliske bounty-øer i det sydlige Thailand.

Vil du rejse i oktober, er det mere oplagt at se mod det nordlige Thailand. Det er en af de tider på året, hvor regionens unikke charme træder tydeligst frem. I oktober, hvor regntiden er ved at aftage, forvandles landskabet til et levende maleri af frodige grønne bjerge og rismarker, der stråler i gyldne og grønne nuancer.

Holder du af aktive naturoplevelser i ferien, er der også mange muligheder i oktober. Vandring og sejlture på floderne er nogle af de mest oplagte muligheder. Eventuelt kombineret med besøg hos nogle af områdets bjergstammer. Det nordlige Thailands lidt lavere temperaturer gør det mere komfortabelt at være fysisk aktiv.

Farverig Bangkok i oktober

På vejen til eller hjem fra det nordlige Thailand, er det værd at bruge nogle dage i Bangkok. Ser man bort fra regnbygerne, er den flere grundt til at rejse til den thailandske hovedstad i oktober.

Bangkok summer af liv året rundt, men man mærker alligevel tydeligt, at der er færre turister på denne tid. Det betyder lavere priser på hoteller, kortere køer ved de populære seværdigheder som Grand Palace og Wat Phra Kaew samt større chance for at få et bord på byens bedste restauranter og elegante cocktailbarer.

At monsunen stadig præger vejret i denne måned, mærker du typisk mest som korte, kraftige regnskyl sidst på dagen. Men et par sandaler, en let regn-poncho eller paraply ved hånden er du godt rustet. Der er desuden masser af muligheder for at søge ly i en restaurant, butik, indkøbscenter eller en af Bangkoks mange fremragende indendørs attraktioner, når himlen åbner sig.

Du kan med fordel planlægge din storbyferie, så udendørs sightseeing er om formiddagen, da regnen oftest falder om eftermiddagen og i de tidlige aftentimer. Dette er også en god mulighed for at ungå de varmeste og mest fugtige dele af dagen.

Hvis du rejser til Thailand i oktober 2025, kan du med lidt held opleve festivalen Ok Phansa i Bangkok. Den markerer afslutningen på den tre måneders lange buddhistiske fasteperiode kendt som Vassa, som falder i regntiden.

Tilfredsstil din spirituelle side med et besøg i Bangkoks templer, hvor du kan se en række gyldne Buddha-statuer. Oplev den rolige skønhed
Tilfredsstil din spirituelle side med et besøg i Bangkoks templer, hvor du kan se en række gyldne Buddha-statuer. Oplev den rolige skønhed

Traditionelt er det en dag, hvor munke vender tilbage til deres normale liv, og mange thailændere bruger denne lejlighed til at give almisser og fødevarer til de lokale munke. En af de mest iøjnefaldende traditioner ved Ok Phansa i Bangkok er den farverige processioner og ceremonier, der finder sted i byens templer.

Selvom oktober bringer med sig regnskyl og kan virke mindre indbydende for en traditionel badeferie, skal du altså ikke helt afskrive denne måned. I oktober, lige før højsæsonen, kan du opleve en anden side af Thailand og en mere rolig atmosfære.

Book en billig rejse til Thailand i oktober 2025 – Efterårsferie i varmen

Efterårsferien ligger for de fleste i uge 42, men enkelte kommuner har valgt at lægge skolernes efterårsferie i uge 43. Ønsker du at rejse til Thailand i efteråsferien i en af de to uger så vil vi anbefale at du er ude i god tid for at bestille din rejse, da priserne på specielt flybilletter ofte stiger ganske meget jo nærmere vi kommer på oktober. Læs mere om rejser i efterårsferien til Thailand (uge 42 og 43).

For dig, der er prisbevidst og gerne vil rejse til Thailand med skolesøgende børn, er der gode muligheder for at finde en billig ferie i oktober, hvor både flybilletter og hotelpriser er på noget af det laveste, året kan byde på. Kontakt Thailand Tours og få en snak om mulighederne, de bedste rejsemål i oktober, priser og meget andet.

Scroll to Top