Ferie i Thailand i Efteråret

Fremragende 5 stjerner

Efterårsferie i Thailand 2025

Drømmer du om en efterårsferie under varmere himmelstrøg? En rejse til Thailand i uge 42 er en unik og eksotisk oplevelse. Selvom dette egentlig er lavsæson, har Thailand i efterårsferien sin egen charme. I oktober nærmer regntiden sig sin afslutning, særligt i det nordlige Thailand. Selvom du stadig skal forvente regnskyl, er der fordele ved at rejse i efterårsferien.

Lader du dig ikke afskrække af det ustadige vejr, er en efterårsferie i Thailand i 2025 en chancen for at opleve en mere rolig og autentisk side af Thailand. Du har en chance for at besøge fredfyldte templer i Chiang Mai eller nyde smukke nationalparker og stemningsfulde landsbyer uden højsæsonens trængsel. Selv i syd, hvor monsunen stadig bringer

Vejret i Thailand i efterårsferien

Sammenlignet med den foregående måned oplever det meste af Thailand lidt bedre vejr med mindre nedbør og lavere temperaturer i oktober. I en stor del af landet markerer oktober således overgangen til Thailands mere tørre og “kølige” sæson. Som det generelt gælder for Thailands klima, afhænger vejret i efterårsferien dog af, hvilken del af landet du rejser til.

Særligt i den nordlige region omkring Chiang Mai og Chiang Rai begynder regnen at aftage i løbet af oktober. Temperaturen ligger typisk omkring 26-27 grader. Det kan gøre efterårsferien et fint tidspunkt til at udforske de frodige landskaber og kulturelle seværdigheder, som det nordlige Thailand er berømt for. På denne årstid tager de mange vandfald sig for eksempel ekstra flot ud med masser af vand.

Vandfald i Doi Inthanon National Park
Vandfald i Doi Inthanon National Park

I Bangkok i den centrale del af landet er det varmerem og det regner normalt mere, men også her nærmer man sig afslutningen af regntiden. Det kan derfor være et godt tidspunk at besøge den thailandske hovedstad for at opleve den med lidt færre turister. Her er desuden masser af indendørs attraktioner, så eftermiddagens byger ikke behøver at være en hindring for sightseeing. Når temperaturen i løbet af dagen når op over 30 grader, er de moderne shoppingcentre med aircondition blot ekstra tillokkende.

Den sydlige del af landet er i oktober stadig meget påvirket af monsunen med i gennemsnit 20 regnvejrsdage. På de dage, hvor det regner, stilner det også her dog typisk af om morgenen og efterfølges ofte af timer med klar og solrig himmel. Bygerne vender som regel først tilbage om eftermiddagen eller tidligt om aftenen.

På øerne ved østkysten af den Thailandske halvø, såsom Koh Samui, Koh Tao, Koh Chang og Koh Samet, tiltager monsunregnen i oktober og topper først inde i november. På halvøens vestkyst og øerne derude, som inkluderer populære rejsemål som Phuket, Khao Lak og Krabi, bliver vejret derimod som regel allerede bedre, efterhånden som oktober skrider frem.

Du har derfor normalt også chance for at nyde de dejlige strande på en efterårsferie i det sydlige Thailand. Særligt i den sidste halvdel af måneden. Men bemærk, at det varierer fra år til år, hvor meget det regner i denne måned. Det afhænger af, hvornår nordøstmonsunen stilner af. På dage med for lidt sol til at ligge på stranden, er der heldigvis meget andet at give sig til på disse populære rejsemål. Det kunne for eksempel være en udflugt til Khao Sok Nationalparken, hvor regnskoven er flot frodig og rig på liv, eller besøg i nogle af de smukke templer.

Frodig natur og bedre plads på strandene

Hvis din rejse til Thailand i efterårsferien inkluderer et ophold i Bangkok, kan det anbefales også at besøge nærliggende historiske steder som Ayutthaya og Kanchanaburi. Ayutthaya, den gamle hovedstad i Thailand, er på UNESCO-verdensarvslisten og hjemsted for imponerende ruiner, der vidner om landets rige historie. Kanchanaburi, kendt for sin berygtede bro over floden Kwai og smukke nationalparker, tilbyder en unik blanding af historie og naturskønhed.

Rejser du til Thailand i uge 42 for at forlænge sommeren med afslappende standliv? Udover øerne længere sydpå er Hua Hin syd for Bangkok og Pattaya på østkysten gode valg på denne tid. På disse destinationer på fastlandet har du nok faktisk bedre chancer for stabilt strandvejr i oktober. Hua Hin er kendt for sin afslappende atmosfære og kongelige ferieboliger, mens du i Pattaya og Jomtien udover lange strande kan nyde henholdsvis livligt natteliv og familievenlige forlystelser. Ko Samet er også et godt bud til en badeferie i uge 42. Den lille ø får gangske vist også regn i oktober, men statistisk set er den et af de tørreste strandområder i Thailand på denne tid af året.

Drømmer du om en rigtig badeferie i efteråret? Vær opmærksom på, at på denne tid af året vil der nogle dage være for mange bølger eller strøm til, at det er sikkert at svømme i havet. Det gælder uanset, hvilken kyst du rejser til i Thailand. Står strandlivet øverst på din ønskeliste for ferien, bør du måske overveje at vente et par måneder med at tage afsted.

Hvilket tøj skal jeg pakke til en efterårsferie i Thailand?

Med gennemsnitstemperaturer på 24-32 grader kan du godt lade det varmeste tøj blive derhjemme, hvis du rejser på efterårsferie i Thailand. Let og luftigt tøj er godt til denne måned. Noget let regntøj, en god paraply og sko (eventuelt sandaler), som kan tåle at blive våde, kan også være nyttige.

Solnedgang ved Thailand Mountain Pagoda
Solnedgang ved Thailand Mountain Pagoda

Hvis du rejser nordpå, bør du også have et ekstra lag til de køligere aftener. Særligt oppe i højderne falder temperaturen ofte under 20 grader i løbet af aftenen.

Alt i alt er en rejse til Thailand i efterårsferien 2025 en mulighed for at opleve landet i en overgangsfase, hvor den frodige naturs skønhed for alvor skinner igennem. Lavsæsonens mindre trængsel ved de populære attraktioner og lavere priser er en ekstra bonus, som kan opveje det mere ustadige vejr.

Scroll to Top