Strandhoteller & beach resorts i Thailand

Rejser til Thailand » Strandhoteller
Fremragende 5 stjerner

Det er en særlig følelse at bo på et lækkert strandhotel i Thailand, hvor du hele tiden har det azurblå hav tæt på. Nogle steder kan du træde direkte ud på sandet, andre steder kan du efter en dag nede på stranden trække dig lidt tilbage til rolige omgivelser ved hotellet. Uanset hvad, er det netop nærheden til kysten, der gør opholdet på et strandhotel i Thailand uforglemmeligt – du er aldrig langt fra lyden af bølgerne eller en dukkert i det klare vand.

Men det er naturligvis ikke kun nærheden til det fine sand, der kendetegner vores strandhoteller i Thailand. I vores udvalg af hoteller og resorts ved stranden finder du steder, der hver især tilbyder noget særligt til forskellige typer rejsende. Det spænder lige fra de familievenlige resorts, hvor børn og voksne kan nyde en ferie med masser af kvalitetstid i komfortable rammer, til luksuriøse hoteller, der indbyder til ren afslapning og livsnyderi for par og andre, som måske ønsker sig en ferie med lidt ekstra voksenforkælelse.

Book dit strandhotel i Thailand hos Thailand Tours

Når du bestiller din rejse hos Thailand Tours, får du mere end blot en pakkerejse med fly og hotel – du får en ferie, der er skræddersyet til dine ønsker. Vi er eksperter i rejser til Thailand og hjælper dig med at finde præcis det strandhotel, der passer bedst til dine feriedrømme.

Hoteller i strandkanten eller lidt tilbagetrukket

I vores udvalg af strandhoteller finder du flere forskellige typer – nogle steder giver det næsten sig selv, hvorfor hotellet hører til i denne kategori. Det kunne for eksempel være et strandhotel på Koh Samui, hvor du bogstaveligt talt bor helt ned til kanten af en af øens idylliske strande. Her kan du nemt starte dagen med en slentretur langs vandet eller måske en første dukkert, inden du vender tilbage til morgenbordet på hotellet.

Andre steder ligger hotellerne lidt mere tilbagetrukket som for eksempel et familievenligt strandresort i Khao Lak med både stranden og baglandets butiksliv inden for nem rækkevidde.

En god beliggenhed tæt på stranden er i sig selv et stort plus, især når badeferien står øverst på ønskelisten. Men selvom det turkisblå hav er uimodståeligt, er vores strandhoteller meget mere end bare et sted at bo nær vandet.

Vi tilbyder resorts, der med lækre omgivelser og alle de faciliteter, du kan ønske dig, bliver steder, hvor du faktisk har lyst til at fordrive tiden. Måske har du nogle dage lyst til bare at slå dig ned ved poolen, fordybe dig i en god bog, eller forkæle dig selv med en tur i spaen inden det pludselig er blevet tid til at sætte dig til rette på restauranten for at nyde thailandske lækkerier.

Elegant udendørs restaurant med hvide fletstole og dækkede borde ved strand og palmer i solnedgang på Anantara Lawana Samui.
Elegant udendørs restaurant med hvide fletstole og dækkede borde ved strand og palmer i solnedgang på Anantara Lawana Samui.

Oplevelser lige ved hånden

Når du bor på et strandhotel i Thailand, har du oplevelserne helt tæt på. Mange steder får du en oplagt chance for at prøve kræfter med forskellige former for sjov vandsport som kajak, paddleboard eller windsurfing, eller måske bare at nyde rolige stunder med yoga på stranden eller en slentretur i vandkanten, mens den sidste aftensol farver himlen i røde nuancer.

Muligheden for så ubesværet at kunne nyde livet ved havet er i sig selv et stærkt argument for at vælge et hotel eller resort tæt ved stranden. Men et strandhotel er ikke bare praktisk på grund af beliggenheden nær kysten, det er også en unik chance for at bo på et hotel, hvor du kan nyde dine måltider eller dagens sidste drink med udsigt over havet og bølgebruset som baggrundsmusik.

Fra familievenlige beach resorts til romantiske hideaways

Strandhotellerne, som du kan booke hos Thailand Tours, passer til mange forskellige typer rejsende. Skal du rejse med børn til Thailand, kan et godt valg være et af de resorts, hvor alt er gjort nemt og bekvemt med børnevenlige poolområder, restauranter lige ved hånden og aktiviteter, der gør det let at få ferien til at glide uden de store planer. Her kan både I nyde dagene sammen i komfortable rammer tæt ved stranden.

For par er lidt mindre hoteller, hvor stemningen er mere intim, og hvor havet danner bagtæppe for romantiske middage i solnedgangen også et populært valg, måske endda til en bryllupsrejse. Er du i tvivl om, hvilket hotel der passer bedst til jer som rejsende og til jeres ønsker for ferien? Vi hjælper dig naturligvis med at vælge rigtigt, når vi sammensætter din rejse.

100% dansk ejerskab

Vi taler både jysk og københavnsk med et smil.

Specialistviden

Skræddersyede rejser tilpasset dine ønsker.

Personlig service

Tilgængelig support uanset hvor du er.

Sikker rejsepartner

Tryghed som medlem af Rejsegarantifonden.

5 stars

Har haft rigtig mange gode oplevelser med diverse rejsebureauer, men Sidse hos Thailand Tours har bare været fantastisk. Hun har lyttet til vores behov, og samtidig altid være tilgængelig på telefonen. Vi har altid følt os i trygge hænder…

Casper — 19 juli

5 stars

Personlig og enormt kompetent rådgivning, både før og under rejsen. Thailand Tours var meget lyttende og lavede et skræddersyet tilbud, der mødte og oversteg vores behov, til en konkurrencedygtig pris. Vi kan kun give dem vores varmeste anbefalinger.

Jonas — 29 april

5 stars

Turen blev præcis, som vi havde håbet på. Alt spillede med lækre hoteller, punktlig afhentning og transport mellem alle steder og en fantastisk service fra Thailand Tours.

Cathrine — 11. marts

5 stars

Super god tur til Bangkok og Phuket. Thailand Tours gav os en rigtig god service og opfyldte alle vores behov. Deres anbefalingerne i forhold til hoteller var helt kanon og til rimelige priser. Så alt i alt en rigtig dejlig ferie, hvor der var styr på tingene (fly, transfer, hoteller)

Merete — 25. februar

Rul til toppen