Fly til Thailand fra København 2025
Skal du bestille fly til Thailand? Fra Københavns Lufthavn (CPH) er der året rundt regelmæssige afgange til dette eksotiske ferieparadis langt mod øst. Du kan vælge et direkte fly, hvis det er vigtigt for dig med en ubesværet og tidsbesparende start på ferien. Derudover kan du finde talrige flyforbindelser med mellemlanding. De tager måske nok lidt længere tid, men til gengæld for en mellemlanding får du ofte billige flyrejser til attraktive priser og måske muligheden for at opleve en ekstra by undervejs.
Uanset om din destination er Bangkoks travle gader, de idylliske strande på Phuket, de historiske rigdomme i Chiang Mai eller de idylliske bounty-øer i det sydlige Thailand, er Københavns Lufthavn et godt valg til dit rejseeventyr fra start til slut.
Direkte fly til Thailand fra Københavns Lufthavn
I coronaårene styrtdykkede antallet af både passagerer og flyforbindelser til Thailand – også fra København Kastrup Lufthavn. Nu er de rejsende dog vendt tilbage med fornyet rejselyst. Ikke mindst på ruterne til Thailand, som er en af de mest populære feriedestinationer i Asien. I vintermånederne, som ellers generelt er mere stille i lufthavnen, er antallet af rejsende til Thailand ifølge lufthavnen nu tilbage på niveau med tiden før coronaen.
Billige fly fra København til Bangkok
Især de direkte afgange med SAS og Thai Airways til Bangkok er populære fra Københavns Lufthavn. Det er da også oplagt at starte en oplevelsesrig rejse med nogle dages storbyferie i Bangkok. Den thailandske hovedstad er desuden et knudepunkt for indenrigstrafikken. Vil du rejse til Phuket, vil en rejse med rutefly typisk inkluderer en mellemlanding i Bangkok.
Udover de direkte fly kan du med en mellemlanding rejse fra Kastrup Lufthavn til Thailand med eksempelvis Emirates, Singapore Airlines og Qatar Airways. Faktisk foretrækker nogle rejsende en flyforbindelse med en mellemlanding for at dele den lange tur op i to. Så bliver det for eksempel to flyrejse af på 6-7 timer i stedet for at sidde i samme fly 14-15 timer i streg. Begge dele har fordele og ulemper.
Flyvetid København til Bangkok
Flyvetiden for direkte forbindelser fra København til Thailand (Bangkok Suvarnabhumi Airport – BKK) er i skrivende stund 10 timer og 30 minutter med Thai Airways, mens rejsen den anden vej er sat til at have en flyvetid fra Bangkok til København på 12 timer. Forskellen i flyvetiden skyldes typisk dominerende vindretninger, som betyder at der er modvind ved returflyvningen.
En flyvning til Bangkok Lufthavn med mellemlanding i fx. Amsterdam med KLM har en flyvetid på samlet 14 timer ud og 18 timer hjem, mens en flyvning med Lufthansa kan klares på 13 timer ud og 15 timer hjem med en mellemlanding. Via Dubai med Emirates er flyvetiden fra København til Thailand på godt 15 timer både ud og hjem, og det er nogenlunde det samme med Qatar Airways via Doha og med Etihad Airways via Abu Dhabi. Altså skal du regne med ca. 3-4 timers ekstra rejsetid hver vej, hvis du vælger en (ofte billigere) flybillet med mellemlanding.
Flyvetid København til Phuket
Der findes ikke direkte fly fra København Kastrup til Phuket med ruteflyselskaber, men flere flyselskaber flyver direkte til Bangkok, hvor der kan foretages en kort mellemlanding, ligesom det er muligt at “hoppe” via både Doha, Beijing, Abu Dhabi, Helsinki og Singapore med et enkelt stop. Hurtigste forbindelse København – Phuket med et enkelt stop er på godt 13 timer via Bangkok, og 16 timer på vejen hjem. Billige flybilletter via Doha giver en flyvetid på 15 timer ud og 17 timer hjem.
Læs mere om flyvetid til Thailand her
Forbered dig på rejsen
Det er ikke til at komme uden om, at selv med et direkte fly til Thailand fra Københavns Lufthavn har du en ganske lang rejse foran dig. På en forbindelse med mellemlandinger vil flyrejsen altså ofte tage over 15 timer. Det er derfor en god ide at gøre det, du selv kan gøre, for at få en god start på rejsen.
København Kastrup Lufthavn opfordrer til, at du kommer til lufthavnen til tiden. Det vil sige senest tre timer inden flyafgang, når du skal rejse til Thailand. Så er der tilstrækkelig med tid til at checke ind, aflevere din bagage og komme gennem sikkerhedstjekket uden unødig stress.
Tilbyder dit flyselskab muligheden, kan det anbefales at checke ind online hjemmefra. I afgangshallen i Københavns Lufthavn er der desuden mange selvbetjeningsløsninger, som du kan benytte for at undgå at stå i kø.
Når du er tjekket ind og er kommet gennem sikkerhedskontrollen, har du formentlig også tid til at se nærmere på de ganske mange butikker og spisesteder i CPH. Du bør dog holde øje med dit fly på informationsskærmene i lufthavnen. Så snart der står, “Go to gate” ud for din afgang, bør du gøre dette.
Transport til og fra Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn ligger som bekendt i Kastrup tæt på vores pulserende hovedstad. Lufthavnen er derfor nem at komme til og fra, både for dig der ankommer med offentlig transport og for dig, der foretrækker at ankomme i bil.
Der er tog, metro og busser, som med hyppige afgange det meste af døgnet forbinder lufthavnen med centrum af København og resten af landet samt Skåne. Metrostationen finder du i direkte forlængelse af Terminal 3. Den udgør en hurtig og effektiv forbindelse til og fra hovedstadens hjerte hvert 4. til 6. minut i dagtimerne. Om natten er det 15-20 minutter mellem hver afgang.
Togene kører ligeledes fra Terminal 3 med regelmæssige forbindelser til det øvrige Danmark og over sundet til Sverige. Buslinjer dækker ligeledes et bredt område og kan være en god løsning for dig, der bor uden for tog- og metronetværkets rækkevidde.
Kommer du til lufthavnen i egen bil, er der i lufthavnen et bredt udvalg af parkeringsmuligheder, fra økonomiparkeringspladser til mere bekvemme løsninger tæt på terminalerne. Holder du et vågent øje på skiltningen, er det normalt nemt at navigere til og fra lufthavnen. Bliver du kørt til lufthavnen? Så er der en særlig zone, “Kiss & Fly” i P4 i stueetagen, hvor man kortvarigt kan parkere for at aflevere eller hente passagerer. Næsten uanset hvorfra i landet du starter din rejse til Thailand, er Københavns Lufthavn en attraktiv mulighed.
Du kan finde mere information om flyafgange og faciliteter på CPH’s egen hjemmeside her.