At rejse til Thailand fra Danmark er en altid spændende oplevelse, fyldt med forventning om eventyr i det eksotiske Sydøstasien. En af de første overvejelser - og måske bekymring - for mange rejsende er flyvetiden: Hvor lang tid tager det at flyve fra Danmark til Thailand? Læs med her, hvor vi dykker ned i flyvetider, ruter med mellemlandinger, tidsforskelle og i sidste afsnit giver tips til en vellykket flyrejse for dig som rejser med børn.
Flyvetider fra Danmark til Thailand
Flyvetiden fra Danmark til Thailand afhænger især af, om der er mellemlandinger undervejs. Du kan flyve direkte til Bangkok, Krabi og Phuket med SAS og Thai Airways, men derudover er der også talrige andre flyforbindelser til Thailand, der inkluderer mindst én mellemlanding. Skal du skifte fly undervejs, forlænger det naturligvis rejsetiden, men måske passer det alligevel bedre de rejsedatoer eller priser, du ønsker.
Herunder kan du se, hvor lang tid det tager at flyve til Thailand fra den lufthavn i Danmark, som ligger tættest på dig. I øjeblikket er det kun fra Københavns Lufthavn, der tilbydes direkte fly til Bangkok, Krabi og Phuket, som har de vigtigste lufthavne i Thailand. Den samlede flyvetid er generelt mellem 12 og 20 timer.
Flyvetid til Bangkok
- Fra Kastrup Lufthavn / Københavns Lufthavn (CPH) til Bangkok Suvarnabhumi lufthavn (BKK): På de direkte ruter som tilbydes af SAS og Thai Airways er du typisk i luften mellem 11 til 12 timer. På forbindelserne til Thailand, hvor der er mellemlandinger, skal du forvente en samlet rejsetid på omkring 14-18 timer inklusive mellemlandinger. Mellemlander du i Bangkok og skal videre med indenrigsfly til eksempelvis Phuket eller Kho Samui, skal du beregne ca. en times ekstra flyvetid plus tid i transit til skiftet mellem fly.
- Fra Billund Lufthavn (BLL) til Bangkok (BKK): Rejsetiden kan variere betydeligt, men forvent generelt en samlet flyvetid på 15-20 timer. Igen afhænger det især af antal og længden på mellemlandinger. Rejser du til andre lufthavne end Bangkok fra Billund, f.eks. Phuket eller Krabi er flytiden ca. den samme (se nedenfor).
- Fra Aalborg Lufthavn (AAL) til Bangkok (BKK): Flytiderne fra Aalborg Lufthavn svarer stort set til afgange fra Billund, så forvent en rejsetid på 15-20 timer med mellemlandinger.
- Fra Hamborg Lufthavn (HAM) til Bangkok (BKK): Særligt hvis du bor i Jylland, kan der være penge at spare på at køre sydpå til Tyskland for at flyve fra Hamborg. Der er varierende flyvetider til Bangkok, typisk mellem 14-18 timer med mellemlandinger.
Flyvetid til Phuket og Krabi
- Fra Kastrup Lufthavn / Københavns Lufthavn (CPH) til Phuket International Airport (HKT) / Krabi Airport (KBV): På de direkte forbindelser er du typisk i luften mellem 11 til 13 timer. På ruterne til Phuket og Krabi, hvor der er mellemlandinger, skal du forvente en samlet rejsetid på omkring 14-18 timer inklusive mellemlandinger. Mellemlander du i Bangkok og skal videre med indenrigsfly, skal du således beregne ca. en times ekstra flyvetid plus tid i transit til skiftet mellem fly.
- Fra Billund Lufthavn (BLL) til Phuket International Airport (HKT) / Krabi Airport (KBV): Rejsetiden kan variere en del, men forvent generelt en samlet flyvetid på 15-20 timer. Igen afhænger det især af antal og længden på mellemlandinger. Rejser du for eksempel fra Billund via København med en kort mellemlanding, kan du være fremme på 14-15 timer.
- Fra Aalborg Lufthavn (AAL) til Phuket International Airport (HKT) / Krabi Airport (KBV): Flytiderne fra Aalborg Lufthavn svarer stort set til afgange fra Billund, så forvent en rejsetid på 15 timer eller mere med mellemlandinger for at nå Phuket og Krabi.
- Fra Hamborg Lufthavn (HAM) til Phuket International Airport (HKT) / Krabi Airport (KBV): Særligt hvis du bor i Jylland, kan der være penge at spare på at køre sydpå til Tyskland for at flyve fra Hamborg. Der er varierende flyvetider til Phuket og Krabi, typisk mellem 14-18 timer med mellemlandinger.
Selvom SAS altså fornylig har lanceret direkte fly til henholdsvis Phuket og Krabi i vintermånederne, er forbindelser med en mellemlanding ikke nødvendigvis uinteressante. Måske har du ikke noget imod en lidt længere rejsetid, hvis du til gengæld kan spare en del penge på flybilletterne, eller hvis det giver bedre muligheder for at rejse på netop de datoer, der passer dig bedst.
Eksempler på ruter med mellemlandinger
- Via Doha med Qatar Airways: En populær rute inkluderer en mellemlanding i Doha, Qatar. Denne rute tilbyder ofte kortere ventetider mellem fly og du kan flyve direkte herfra til flere rejsemål i Thailand.
- Via Istanbul med Turkish Airlines: En anden mulighed er at flyve via Istanbul, hvilket kan tilføje en eksotisk twist til rejsen, hvis du får tid til en kort udforskning af byen.
- Via Dubai med Emirates: For en luksuriøs start på ferien kan en mellemlanding i Dubai være en attraktiv mulighed.
- Via Frankfurt eller München med Lufthansa: Det tyske flyselskab tilbyder flere daglige afgange fra både Billund, Aalborg og Københavns lufthavn. Lufthansa er i øvrigt i familie med flyselskaberne Swiss med base i Zürich, Austrian Airlines med base i Wien og Brussels Airlines med base i Bruxelles. Både Swiss og Austrian tilbyde ligeledes flyruter til Bangkok.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med Thailand
…og give dig trygge, ærlige råd fra et land, jeg kender helt ind under rejsehuden.
Sidse er en meget erfaren rejsekonsulent og har besøgt Thailand mere end 20 gange og har derfor et godt greb om både hotelklassikere, de små detaljer og de steder, der kræver lidt lokalkendskab. Hun er især begejstret for Thailands natur, de frodige landskaber, rolige bugter og lune havtemperaturer, der nærmest har forstået hele konceptet med ferie. Dertil kommer den thailandske gæstfrihed og det høje serviceniveau, som Sidse formidler med både erfaring, ro og ægte Thailandsglæde.
Undgå jetlag på rejsen til Thailand
Thailand ligger 6 timer foran Danmark om sommeren og 7 timer foran om vinteren. Denne tidsforskel er stor nok til, at du kan få lidt rod i dit indbyggede, biologiske ur når du skal flyve til Thailand. Det betyder som regel heldigvis ikke så meget, om man går sent i seng eller står sent op i ferien. Alligevel kan jetlag være generende. Især hvis du rejser til Thailand med mindre børn, kan jetlag give en skæv døgnrytme de første feriedage.
Vil du have mest muligt ud af din ferie, er det altså bedst at undgå jetlag. Efter sigende får man oftere jetlag ved rejser østpå, hvor man "mister tid". Vil du mindske dit jetlag på en rejse til Thailand, er der dog nogle ting, du kan gøre før rejsen.
Allerede et par dage før afgang kan du forsøge at tilpasse dig det thailandske døgn. Det gør du i praksis ved at forskyde tidspunkterne for dine normale måltider og sengetid.
Når du er ankommet til Thailand, gælder det om hurtigst muligt at følge den lokale døgnrytme. Så undgå for eksempel at trække gardinerne for, fordi du ønsker at sove hele formiddagen. Udsæt dig i stedet for så meget dagslys om muligt (behøver ikke være direkte sol) de første dage af ferien.

Under selve flyveturen til Thailand, er der undersøgelser der tyder på, at du bør undgå at drikke alkohol, kaffe og te, hvis du vil mindske risikoen for jetlag. Sørg dog for at få nok at drikke (vand eller juice) på den lange flyrejse. Dehydrering kan nemlig forværre jetlag-symptomer, især hvis rejsetiden er lang.
Tips til flyrejser med børn
Den lange flyvetur til Thailand kan være udfordrende for nogle mindre børn. Især hvis de ikke har så nemt ved at sove i fly. Her er nogle tips til at gøre rejsetiden mere behagelig:
- Pak snacks og drikkevarer: Sørg for at have nok snacks og drikkevarer til børnene, især hvis de har nogle yndlings-snacks, eller måske ikke bryder sig om flymad.
- Underholdning: Download deres yndlingsfilm, spil eller apps på en tablet eller smartphone. Et par hovedtelefoner med aktiv støjreduktion kan desuden gøre flyrejsen mere komfortabel for både børn og forældre.
- Behageligt rejsetøj: Klæd børnene i behageligt tøj og tag et ekstra sæt tøj med i håndbagagen.
- Sovehjælp: En rejsepude, et tæppe og måske en favoritlegetøj kan gøre det lettere for børnene at sove under flyvningen.
- Tjek dit flyselskab: Flyselskabet har ofte information på websitet om underholdning for børn, fx. her hos Thai Airways.
Der er omkring 8.000 km fra Danmark til Thailand, så den lange flyvetid er ikke til at komme uden om, heller ikke hvis du vælger en direkte forbindelse. Men der er ingen grund til at lade det komme i vejen for drømmen om en eksotisk familierejse. De fleste børnefamilier oplever, at flyrejsen med lidt forberedelse er en ganske problemfri og spændende start på en uforglemmelig rejse.
Vil du have mere information om at rejse til Thailand med børn så læs vores guide med gode tips og råd til dig som rejse med børn
Pakkerejser til Thailand med fly og hotel
Thailand Tours er dit danske rejsebureau med speciale i pakkerejser til Thailand med fly, hotel, transfer og udflugter. Herunder finder du et udvalg af vores rejser, men du er altid velkommen til at kontakte os for et skræddersyet tilbud på din rejse, også hvis du blot ønsker mere information eller tips og råd om flyruter og flytider til Thailand.
Vi fandt desværre ingen resultater på din søgning
Prøv venligst at udvide dine søgetermer.
