Rejser til Thailand fra Aalborg Lufthavn

Rejser til Thailand » Fly til Thailand » Fra Aalborg Lufthavn
Fremragende 5 stjerner

Fly til Thailand fra Aalborg 2025

Hvis du drømmer om en ferie i det eksotiske Thailand, kan du starte din rejse nemmere end du tror, lige fra Aalborg Lufthavn. En rejse til Thailand fra Aalborg Lufthavn er et nemt og bekvemt alternativ for mange af vores gæster.

Selvom den ligger nordenfjords, tiltrækker denne lille, men effektive lufthavn rejsende fra hele Jylland. Du behøver ikke tage til de store lufthavne for at komme langt ud i verden. Fra Aalborg kan du med bare én enkelt mellemlanding være godt på vej mod Thailands strande, pulserende byer og smukke templer. Det er både nemt og bekvemt!

Direkte fly til Thailand fra Aalborg Lufthavn

Selvom Aalborg Lufthavn tilbyder enkelte langdistanceruter, så findes der pt. ikke direkte fly fra Aalborg til Thailand. Du kan dog sagtens starte din rejse i det nordjyske alligevel. Det betyder blot, at du får en mellemlanding på vejen. Dette ekstra stop er måske allerede i Københavns Lufthavn, men ofte i en større lufthavn længere ude i Europa eller østpå, hvorfra du så kan fortsætte rejsen mod de thailandske destinationer.

Det kan ikke undgås, at en mellemlanding nemt føjer et par timer til din rejsetid. Det er dog ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Særligt, hvis mellemlandingen er omtrent halvvejs, sætter mange rejsende således pris på muligheden for at strække benene og måske endda udforske en ny by kortvarigt, inden turen går videre mod det udvalgte ferieparadis i Thailand.

Fra Aalborg kan du for eksempel flyve med KLM til Thailand med en mellemlanding i Amsterdam (Schiphol), men der er også forbindelser med stop i Paris, Istanbul, Abu Dhabi, Dubai eller Doha. Hvilken rute der passer bedst til din pakkerejse vil blandt andet afhænge af årstiden. I højsæsonen, som i grove træk strækker sig fra december til april, er der typisk flere flyforbindelser til Thailand fra Aalborg Lufthavn.

Billige fly fra Aalborg til Bangkok

Når du skal rejse til Thailand fra Aalborg, er det oplagt at kigge efter billige flybilletter til Bangkok. Fra Aalborg kan du som regel godt få fornuftige priser på flybilletter til Thailands pulserende hovedstad.

Bangkok Suvarnabhumi Lufthavn er det vigtigste knudepunkt i landet med flest internationale flyforbindelser. Når du er landet i Bangkok, er det nemt at fortsætte med indenrigsfly til populære destinationer som Phuket og Krabi. Pakkerejser fra Aalborg Lufthavn til Thailand, hvor man kombinerer et par dage i Bangkok med en eller flere andre destinationer, er dog også populære. På sådanne pakkerejser, der inkluderer fly og hoteller, kan du for eksempel besøge både Bangkok og charmerende Chiang Mai i nord, de lange strande i Hua Hin eller bounty-øen Koh Samui.

Flyvetid Aalborg til Phuket

Vil du flyve fra Aalborg til Phuket, skal du forvente et par mellemlandinger, før du sætter fod i Phuket International Airport (HKT) på Thailands største ø. Ud over forbindelser via Bangkok tilbyder Aalborg Lufthavn også ruter til Phuket via internationale hubs som Singapore og Kuala Lumpur. Typisk tager hele flyrejsen, inklusive mellemlandinger, omkring 17-22 timer, afhængigt af ventetiden mellem flyene.

Læs mere om flyvetid til Thailand her

Der er altså god tid til at glæde sig til ferien i det tropiske paradis. Mellemlandingerne, hvor der er tid til at kigge lidt på butikker, få sig et rigtigt måltid og måske en kort powernap, gør dog, at rejsen ofte føles kortere.

Transport til og fra Aalborg Lufthavn

Siden 2020 har der været direkte togforbindelse til Aalborg Lufthavn. Det er oplagt at udnytte, hvis du kommer med kollektiv trafik sydfra. Der kører tog to gange i timen til og fra Aalborg Lufthavn, hvor der er få hundrede meter fra stationen til lufthavnens hovedindgang. Der er ligeledes gode busforbindelser til lufthavnen fra et stort opland.

Kommer du i bil, er der store parkeringsarealer med tusindvis af pladser nær lufthavnsterminalen.

Scroll to Top